Er det politisk selvmord at ville drøfte bygdepolitik eller er det sund fornuft

Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.

Mandag d. 20. april 2009
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Bosætning, Børns vilkår, Erhverv, Socialt ansvar.

Jeg mener, at der længe har været et behov for at debattere det eksisterende bosættelsesmønster og om nødvendigt ændre på dette.

De seneste år har jeg ofte fået at vide, at det er politisk selvmord at rejse spørgsmål, der er kritiske overfor den nuværende bygdepolitik, specielt hvis der kan være skyggen af mulighed for, at det bliver anset som værende kritisk overfor fiskere eller fangere, eller måske kan tydes som et forsøg på at ændre på de eksisterende tilskudsordninger for bygder og yderdistrikter. Torsdagens og fredagens Qanorooq understregede så eminent, at denne opfattelse eksisterer.

Jeg er dog af den overbevisning, at det er nødvendigt for samfundet, at alle samfundsrelevante emner kan blive og bliver debatteret i det offentlige rum.
Vi skal selvfølgelig huske at have for øje, at det er meget vigtigt, at de personer, de bosteder, de bygder og de byer, der skal debatteres og/eller udsættes for undersøgelser bliver involveret i processen fra starten af og at der bliver lyttet til alle.

Palle Christiansen har på sin ”Palles Blå Blog” rejst spørgsmålet, om det økonomisk er forsvarligt med den nuværende politik. Dette spørgsmål har efterfølgende skabt en kraftig aktivitet i specielt Sermitsiaqs debatforum. Herligt! Jo flere der deltager i debatterne, jo bedre er det.

Der er dog mange andre aspekter, der skal tages med i betragtning, når man vil undersøge det nuværende bosætningsmønster for eventuelt at finde frem til et bosætningsmønster, der er bedre egnet til den kommende grønlandske fremtid.

Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie. Man kunne starte med at få fastlagt, hvor mange fiskere og fangere, der realistisk set er fangstmuligheder til og så give licenser og fangstbeviser til dette antal af fangere og fiskere. De øvrige skal så sikres anden indtægtsmulighed, eksempelvis ved omskoling til andet erhverv og/eller hjælp til at slå sig ned, hvor der er indtægtsmuligheder.

Det er også relevant at se på FN’s børnekonvention. Er der områder, hvor vi er knapt så gode til at overholde konventionen? I denne konvention er der mange regler med hensyn til børns rettigheder, eksempelvis børns ret til undervisning, retten til adgang til information, retten til beskyttelse mod mishandling, retten til beskyttelse mod seksuel udnyttelse, retten til en tilfredsstillende levestandard, retten til som handikappet at kunne leve et indholdsrigt og aktivt liv. Hvor gode er vi til at overholde konventionen?
Man bør også få fastlagt om alle børn og unge gives en opvækst, der rummer en reel mulighed for, at de kan bosætte og beskæftige sig andre steder i landet end der, hvor de er vokset op. Er der nogen, der bliver opfostret til kun at kunne klare sig i det område de er vokset op i, så de rent faktisk er stavnsbundne til et udsted, en bygd eller en egn?

Man kunne også forestille sig, at det blev fastlagt, hvor godt, det snart 30 år gamle Hjemmestyre har magtet at udvikle bygder og yderdistrikter. Er der reelt set sket en fornuftig udvikling og er der opnået en bedre servicering af den enkelte borger. Det ville give muligheden for at rose eller rise partiet Siumut, der jo har stået i spidsen for denne udvikling.

Der er naturligvis mange andre ting, der kan og bør undersøges, før der overhovedet kan tages stilling til om det nuværende bosætningsmønster bør ændres.

Som jeg indledte med er der stor tilbageholdenhed fra det eksisterende politikerhold med hensyn til ærligt og seriøst at drøfte forholdene i bygder og yderdistrikter.

Jeg mener, at alle bør komme ud af busken, der er nemlig ikke noget værdigt alternativ. Det vil kun blive værre. Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre Landsstyret til at komme frem i lyset og få sat gang i processen.