Arbejdsmarkedspolitik

Sorlaat Partiiat går ind for fremme af lokale erhvervsinitiativer og det gælder alle sektorer, således går vi også ind for støtte er fiskeri, landbrug og så videre. Men forskellen fra os og andre partier er at vi går ind for det lokale initiativ. Nøgleord som nærdemokrati, medansvar og lokal styring af erhvervsfremme er Sorlaat Partiiats slagord. Med det skal ejes af lokale. Sorlaat Partiiat er i mod central styring af erhvervsfremme.

Tirsdag d. 19. maj 2009
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Erhverv, Landstingvalg juni 2009.

Indholdsfortegnelse:
Erhvervslivet og det lokale initiativ
Politisk magt og erhvervsliv
Arbejdsmarked og uddannelse
Alcoa
En kommentar om dét at tale grønlandsk


Erhvervslivet og det lokale initiativ
Mange politikere i Qaqortoq, Ilulissat og Sisimiut taler kun om fremme af arbejdspladser inden for fiskeriindustrien, landbrug og råstofindustrien.

Sorlaat Partiiat går ind for fremme af lokale erhvervsinitiativer og det gælder alle sektorer, således går vi også ind for støtte er fiskeri, landbrug og så videre. Men forskellen fra os og andre partier er at vi går ind for det lokale initiativ. Nøgleord som nærdemokrati, medansvar og lokal styring af erhvervsfremme er Sorlaat Partiiats slagord. Med det skal ejes af lokale. Sorlaat Partiiat er i mod central styring af erhvervsfremme.

Politisk magt og erhvervsliv
IA har været ude at foreslå, at Royal Greenlands udenlandske fabriksaktiviteter skal tvinges via politisk magt at blive hjemtaget således, at arbejdspladserne kan gøre gavn i Grønland. Det er en meget uambitiøs arbejdsmarkedspolitik, hvor det næsten lyder som om, at det er folkets ret at have den slags arbejdspladser. Sorlaat siger til den slags politik: "Politikere og erhverv har intet med hinanden at gøre og skal heller ikke have det."

Arbejdsmarked og uddannelse
Grønland skriger på arbejdskraft. Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke, at vi er fodfolket, at det er os der skal sidde på fabriksarbejde hvad enten det er Royal Greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig Alcoa mine i Maniitsoq.
Det er nu at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger! Ellers fortsætter den spiral af fastholdelse af befolkningen i uuddannede fagområder som netop fiskeriindustrien og siden hen råstofindustrien.

Grønland skal med andre ord bort fra en slap arbejdsmarkedspolitik og så satse massivt på at uddanne befolkningen. Det er her investeringerne skal sættes ind.
Der skal være råd til at studere. Mange grønlændere har familie, som jeg, og når de har stiftet familie, kan det være svært at overskue at starte på en uddannelse, fordi der ikke er ordentlige forhold for familier som studerer og der er heller ikke råd til det. Kollegier for studerende med familier kan danne grundlag for en stærk studiekreds, som er meget social, med mulighed for at støtte op om hinandens studier og hjælpe hinanden med at hente og bringe børn.

De studerende i udlandet skal have højere studiestøtte, men skal have noget af det tilbudt som særligt favorable lån. I studieforordningen skal de studerende have tilbud om studenterarbejde hvad enten det gælder universitetsstuderende eller håndværkere. Det centrale er, at de studerende skal meget tidligt have en tilknytning til det arbejdsmarked, som de uddanner sig til. Det vil være til gavn for både de studerende, men også for det grønlandske arbejdsmarked.

Alcoa
Der er røster fra Kattusseqatigiit Partiiat om, at Alcoa processen skal standses, fordi der skal en tænketank til at finde ud af, hvad der er den bedste løsning. Demokraterne siger der imod, at der ikke skal være et medejerskab fra Selvstyrets side af.

Sorlaat partiiat er imod de politikker fra begge partier. Alcoa er et multinational selskab med megen magt og mange ressourcer. De har sikkert lige så mange jurister som hele Grønland har tilsammen. Grønland skal naturligvis være medejere, fordi det giver medindflydelse og medansvar, men først og fremmest, fordi det giver indsigt i, hvad Alcoa ledelsen vil i vores land! Det er vores pligt som politikere at have medansvar for hvad sådan et stort multinationalt selskab gerne vil i vort land. Grønland skal gå foran og vise lederskab på dette område.

En kommentar om dét at tale grønlandsk
Til slut vil jeg bare sige at Grønlandsk er selvfølgelig førstesproget i Grønland. Sådan skal det også være. Men der skal udarbejdes en integrationspolitik for de som er som jeg; nemlig veluddannet og ikke grønlandsksproget. Der skal integrationspolitik til dansksprogede grønlændere, færinge, danskere og andre! Der er seere som har spurgt om jeg ikke skammer mig over at jeg taler så dårligt grønlandsk som jeg har gjort til de grønlandsksprogede udsendelser. Der kan jeg kun sige: "Nej jeg skammer mig ikke." Jeg prøver såhårdt jeg kan, og jeg er allerede nået så langt at jeg kan forstå de fornærmelser jeg ind i mellem får, men dem må jeg bare ignorere. Ligesom vi har en landsstyreformand, som ikke vil/kan læse eller forstå dansk, så har Grønland også en sin første kvindelige formand for et parti, som ikke mestrer grønlandsk - men JEG prøver i det mindste. :-)

Mange hilsner fra det dejlige Sisimiut – hvor jeg skal ud på hundeslædetur lige om lidt ;-)

Nikoline Ziemer