Næringsloven bør gælde alle

Her er grønlandske virksomheder blevet vraget til fordel for udenlandske, som kun i kraft af en dispensation kan operere i Grønland. Dette skete til trods for, at der kun var marginal forskel på prisen i forhold til de grønlandske virksomheder. Desuden havde den udenlandske virksomhed oven i købet taget forbehold for at man ikke ville anvende grønlandsk arbejdskraft.

Søndag d. 6. december 2009
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Emnekreds: Erhverv.

En fortsat erhvervsudvikling i Grønland er forudsætningen for at tilvejebringe de indtægter, der skal virkeliggøre selvstyret. Men det kan kun ske, hvis grønlandske virksomheder ikke svigtes ved at næringsloven brydes af udenlandske selskaber.

SIK og GA havde den 27. november et møde med landsstyremedlem for Erhverv, Ove Karl Berthelsen, vedrørende fortolkningen af den grønlandske næringslov. Baggrunden var den stærkt bekymrende udvikling, at offentlige virksomheder og myndigheder i stigende grad tilsidesætter næringsloven. Senest har vi set det ved bygningen af elværket i Paamiut. Her er grønlandske virksomheder blevet vraget til fordel for udenlandske, som kun i kraft af en dispensation kan operere i Grønland. Dette skete til trods for, at der kun var marginal forskel på prisen i forhold til de grønlandske virksomheder. Desuden havde den udenlandske virksomhed oven i købet taget forbehold for at man ikke ville anvende grønlandsk arbejdskraft.

Da det er landsstyret for erhverv, der har givet ovennævnte dispensation fra næringsloven, var det vigtigt for SIK og GA at drøfte problemet med Ove Karl Berthelsen.

Den aktuelle sag blev naturligvis berørt på mødet, men det væsentligste for os som arbejdsmarkedets parter er, at holdningen ændres således at man betragter det som en naturlig ting at anvende de grønlandske virksomheder og deres medarbejdere, og ikke som nu hvor vi nærmest oplever det omvendt. Det kræver, at vi kommer i betragtning til alle opgaver, uanset om der er tale om traditionelle byggeopgaver eller det er råstofprojekter i henholdsvis undersøgelses- som udvindingsfasen. Det samme gælder naturligvis ALCOA projektet. Vi har specielt i forbindelse med forundersøgelser på disse områder oplevet, at fremmede firmaer er blevet foretrukket - til trods for, at der var grønlandske virksomheder, som både var konkurrencedygtige, kvalificerede og interesserede. Dette bevirker, at Grønland ofte ikke har fået skatteindtægter fra de udenlandske arbejdere, der har deltaget i projekterne.

Grønlandske selskaber forbigået - trods offentlig finansiering af projektet
Til trods for, at det offentlige har finansieret væsentlige dele af ALCOA undersøgelserne, er disse end ikke blevet lagt i udbud, således at grønlandske virksomheder kunne byde på opgaverne. Det er naturligvis uacceptabelt.

Resultatet af mødet blev, at der nu nedsættes en arbejdsgruppe, der inden 1. februar 2010 skal udarbejde et notat om fortolkningen af næringsloven - samt pege på eventuelle ændringer af loven. Dette ser vi frem til. Vi er ligeledes tilfredse med, at landsstyret gav tilsagn om at samarbejde omkring opkvalificering af såvel virksomheder som medarbejdere, således at disse er bedre rustet til de udfordringer, som de kommende projekter indenfor mineraludvinding, olieefterforskning og ALCOA projektet vil give.

SIK og GA vil fortsat holde et vågent øje med, at tingene i alle sektorer sker på en måde, der giver maksimalt udbytte for de grønlandske virksomheder og samfundet som helhed. Vi kan ikke acceptere, at pengene uden grund føres ud af landet, som det hidtil er sket.


Læs her landsstyrets udlægning af sagen:
Det kan i øvrigt oplyses, at alle tre tilbudsgivere i deres tilbud har et forbehold, der i en eller anden form relaterer sig til landstingsloven om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Så på det punkt adskiller de tre tilbud sig ikke nævneværdigt fra hinanden. Nukissiorfiit oplyser dertil, at stort set alle opgaver af den type må udføres med tilkaldt arbejdskraft, hvilket også gælder når indenlandske virksomheder udfører arbejdet.