Tillid og samarbejde er et fælles ansvar

Der er stadig en tendens til, at vi mange steder i samfundet har mistillid til vores egne evner. Det må vi gøre op med. Naturligvis skal vi hente inspiration og bruge eksperter udefra, når det er nødvendigt. Men kun, når det er nødvendigt. Ofte har vi selv flere ressourcer, end mange tror. Det samme gælder i høj grad det offentliges vilje til at tilgodese de grønlandske virksomheder, når der planlægges større bygge- og anlægsprojekter. Det kan ikke være rigtigt, at samfundet mister både arbejdspladser, skatteprovenu og viden ved at give udenlandske koncerner dispensation fra fx licitationslovgivningen, når vi har virksomheder, der både pris- og kompetencemæssigt kan løse opgaverne på konkurrencemæssige vilkår.

Torsdag d. 7. januar 2010
Henrik Sørensen, Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Det er med lige dele glæde og spænding, jeg sender denne nytårshilsen. Med glæde fordi vi gennem 2009 både har haft en solid medlemsfremgang og har gennemført succesfulde konferencer og andre aktiviteter, hvilket har styrket billedet af et erhvervsliv, der ser fremad og tager initiativer. Med spænding fordi vi som samfund kan se frem mod et nyt årti med de største udfordringer i mange år, ja måske nogensinde. 2009 var året, hvor Grønland fik selvstyre og en ny politisk dagsorden. Vi står derfor overfor en ny epoke - økonomisk, erhvervsmæssigt, socialt og samfundsstrukturelt - og for at realisere selvstyret skal der ske en markant udvikling, der stiller nye krav til os alle.
Udvikling kræver visioner, åbenhed og ikke mindst samarbejde. Ingen skal være i tvivl om, at GA netop appellerer til samarbejde på alle niveauer: Samarbejde med Naalakkersuisut og Inatsisartut. Med den offentlige forvaltning i selvstyret og i de nye storkommuner. Med vores forhandlingsparter på arbejdsmarkedet. Med vores samarbejdspartnere i ind- og udland. Og med offentligheden i Grønland, herunder de sociale institutioner, som vi er engagerede i.

Men samarbejde kræver vilje fra begge parter. I GA oplever vi, at man i det nye landsstyre er lydhøre overfor vores synspunkter, men vi vil ikke lægge skjul på, at der stadig er et stykke vej, inden der i fuldt omfang er skabt den tillid til vores kompetencer, holdninger og bevæggrunde, som vi kunne ønske os. Vi vil i den forbindelse appellere til landsstyret og landets myndigheder om bruge lokale kompetencer i det omfang, det overhovedet er muligt. Brug os. Lyt til os. Inddrag os i arbejdet.

Der er stadig en tendens til, at vi mange steder i samfundet har mistillid til vores egne evner. Det må vi gøre op med. Naturligvis skal vi hente inspiration og bruge eksperter udefra, når det er nødvendigt. Men kun, når det er nødvendigt. Ofte har vi selv flere ressourcer, end mange tror. Det samme gælder i høj grad det offentliges vilje til at tilgodese de grønlandske virksomheder, når der planlægges større bygge- og anlægsprojekter. Det kan ikke være rigtigt, at samfundet mister både arbejdspladser, skatteprovenu og viden ved at give udenlandske koncerner dispensation fra fx licitationslovgivningen, når vi har virksomheder, der både pris- og kompetencemæssigt kan løse opgaverne på konkurrencemæssige vilkår. Det er der desværre en del aktuelle eksempler på.

Det er altid lettest at kritisere andre, men kan vi selv gøre noget for at påvirke tingenes tilstand? Kan vi ændre beslutningstagernes holdning til automatisk at vælge store, internationalt anerkendte koncerner til at løse store opgaver i vores land - måske fordi det umiddelbart forekommer dem at være det letteste?

Ja, det mener jeg. Vi skal som virksomheder bruge vores individuelle styrker til at danne konsortier, der samlet kan løfte langt større opgaver, end vi kan hver for sig. Vi må samarbejde om store projekter i stedet for at opfatte hinanden som konkurrenter. Og vi skal vel at mærke organisere os på forhånd, altså før opgaverne skal i licitation. Vi skal derigennem blive bedre til at synliggøre de ressourcer, vi har, så de hver gang indgår i planerne, hvilket vil være en gevinst for alle. Ikke alene for den trængte økonomi i landet, men også for at sikre en bred accept i samfundet overfor de beslutninger og projekter, der bliver gennemført. Men samtidig appellerer vi kraftigt til, at man i de offentlige forvaltninger får øjnene op for både GA’s og de grønlandske virksomheders styrker. Tillid og samarbejde er et fælles ansvar.

Erhvervslivets sociale ansvar
GA vil også i det nye år kæmpe målrettet for at forbedre vilkårene for erhvervslivet, og arbejde for, at de grønlandske virksomheder får så gode muligheder som muligt for at fastholde og yderligere udvikle de arbejdspladser, der er en forudsætning for hele samfundets velfærd. Men i GA er vi også vores sociale ansvar bevidst.

Vores medlemsvirksomheder er kendt for at tage ansvar for medarbejderne og det samfund, vi er en del af. Det er en gammel tradition, som vi er stolte over og skal værne om. Men i relation til de kommende års udvikling af erhvervsstrukturen, er det måske en god ide at udbrede kendskabet til det, man andre steder kalder Corporate Social Responsibility. I starten af det nye år mødes jeg med en lille gruppe erhvervsledere fra nogle af vores store virksomheder for at drøfte, hvordan vi kan involvere flest muligt i CSR. Herunder give inspiration til medarbejdernes mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Det vender vi tilbage til. Dog er det vigtigt at understrege, at dette arbejde skal udvikle sig indefra. Opstå i den enkelte virksomhed og med udgangspunkt i det enkelte menneskes engagement.

For nylig deltog Maliina Abelsen, Tove Søvndahl, Else Christensen, Magga Fencker og undertegnede i et møde med de store fonde i Danmark. De havde inviteret til en drøftelse af, om deres bidrag til sociale formål i Grønland kunne indtænkes i en overordnet strategi i samarbejde med selvstyret, Kommunerne og erhvervslivet. Det var et meget konstruktivt initiativ, og man kan trygt regne med GA’s opbakning til alle former for indsats, der kan bidrage til at afhjælpe de alt for store sociale forskelle i Grønland. Vi vil således gerne være med til at sikre koordinering af fremtidige projekter - og dermed sikre den lokale forankring, der er så vigtig.

Lad os supplere optimismen med konkret viden
I forbindelse med GA’s involvering i den grønlandske fællesstand under klimatopmødet i København, var vi værter ved en velbesøgt event, hvor seniorforsker Henrik Thomasen fra Niras holdt foredrag om forudsætningerne for en selvstændig økonomi i Grønland. Det gjorde han med udgangspunkt i en rapport, der udarbejdes på initiativ af GA og Grønlandsbanken. Denne rapport afdækker en lang række problemstillinger, som det er vigtigt at få grundigt belyst i relation til de kommende års udvikling. Vi glæder vi os til at offentliggøre denne rapport i starten af 2010.