Ejerens tale på Royal Greenland A/S’ ordinære generalforsamling

I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.

Torsdag d. 18. februar 2010
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Royal Greenland i krise.

Indledningsvist vil jeg gerne takke for den store interesse der vises denne generalforsamling vedrørende det største selskab her i landet - Royal Greenland. Det opfatter jeg positivt og ser det som en ægte interesse for selskabets virke.

Jeg skal også gøre klart, at alle udmeldinger fra landsstyret på denne generalforsamling skal ses i lyset af den store betydning koncernen Royal Greenland har for hele det grønlandske samfund, samt vores vurdering af den aktuelle situation både lokalt og globalt.

Årsresultat pr. 30. september har været meget lidt tilfredsstillende og vi anser stadig den økonomiske situation i Royal Greenland for meget alvorlig.

Vi anerkender dog samtidig, at der er foretaget aktive handlinger, der peger i den rigtige retning og at man nu er i gang for at rette virksomheden op. De sidste 4 måneder af regnskabsåret, samt det første kvartal i det nye regnskabsår viser begyndende gode takter, selvom der er lang vej til en fuldstændig genopretning af selskabet.

Der skal derfor, trods alt, lyde en stor tak til den daglige ledelse og alle koncernens hårdtarbejdende medarbejdere for indsatsen i det forgangne år med svære tider.

Det forløbne regnskabsår har været hektisk med mange nødvendige tiltag: Allerede ved udgangen af regnskabsåret 2007/08 stod det således klart, at selskabets anstrengte økonomiske forhold, herunder gældsætningen, udgjorde en betydelig risiko for selskabets fremtidige drift og at dette ikke var en holdbar situation.

Det negative årsresultat på 78 mio. kr. i regnskabsåret 2007/08 understregede blot situationens alvor og krævede aktiv handling fra ejernes, bestyrelsens og ledelsens side. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe med det overordnede formål at klarlægge, hvorledes man bedst kunne rette op på selskabets økonomiske situation.

Arbejdsgruppen kom rundt om alle aspekter af selskabets drift og skitserede, hvorledes en fremtidig strukturtilpasning kunne se ud, men første delmål var at reducere den øjeblikkelige risikoeksponering, idet Royal Greenland ikke er herre over de markedsmæssige forhold i seafood- industrien, tilgængeligheden af fiskeressourcer og de svingende økonomiske konjunkturer på verdensmarkederne.

Det blev derfor anbefalet at tilføre selskabet 250 mio. kr. i ny aktiekapital. Et sådant kapitalindskud ville skabe den nødvendige ro til at selskabets ledelse, dvs. direktion og bestyrelse, kunne gennemføre de vedtagne handlingsplaner for en genopretning af selskabets primære indtjening, der er et absolut krav.

Derudover blev det anbefalet at tilføre 250 mio. kr. i ansvarlig lånekapital til indfrielse af et lån, der forfaldt til betaling i september 2009.

I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.

Det udarbejdede kommissorium, eller bundne opgave til selskabet, om man vil, indeholdt en række punkter som vi som ejere gerne ville have belyst nærmere. Til dette arbejde har man benyttet selskabets revisor Deloitte, samt Handelsbanken og arbejdet har nu båret frugt i form af en samlet professionel redegørelse, der er genstand for en nærmere analyse hos ejerne.

Ledelsen i selskabet har således været deres ansvar bevidst og taget action på de store udfordringer, der lå foran, så vi er som ejere nu mere fortrøstningsfulde i forhold til den fremtidige drift end vi var for blot et år siden, på trods af det negative årsresultat på 196 mio. kr. – det dårligste resultat i selskabets historie. Vi mener at bunden nu er nået og det kun kan gå i den rigtige retning fremover.

Landsstyret vil i det kommende år følge udviklingen nøje, herunder at selskabet lever op til de mål, der er angivet i den netop afsluttede redegørelse. Landsstyret vil ved regnskabsårets afslutning vurdere, om selskabet har nået de mål som strategien lægger op til og på denne baggrund tage stilling til fremtidsperspektiverne for selskabet. Dette gælder både for de strategiske mål på kort sigt som på lang sigt, så udviklingen bliver vendt til gavn for både selskabet selv og hele det grønlandske samfund.

Det skal her understreges, at landsstyret ikke hermed lægger op til en hastig privatisering, eller frasalg af koncernens kerneaktiviteter, men meget gerne ser en proces, hvor koncernens økonomi konsolideres og værdierne sikres. Derudover har selskabets ledelse selvfølgelig kompetencen til og ansvaret for de dispositioner, der måtte kræves gennemført for opfyldelsen af de overordnede mål.

Fiskeriet og dermed Royal Greenlands hovedaktivitet er stadig det vigtigste erhverv for landet og vil sandsynligvis være det mange år frem i tiden, selvom der er tiltag i gang i flere andre erhvervssektorer. Den kommende fiskerilovgivning, herunder kvotetildelingen bliver en udfordring vi alle må tage del i.

Landsstyret ønsker, at den kommende fiskerilovgivning afspejler en politik, der i høj grad ser på bæredygtigheden af fiskeriet, samtidig med, at kvotetildelingen vurderes efter objektive kriterier i et politisk uafhængigt nævn.

Landsstyret har noteret sig, at der er opstået endnu en brancheforening inden for erhvervet. Det er for landsstyret et udtalt ønske, at fiskeribranchen står stærkt og taler med én stemme, således at landsstyret får et kvalificeret med- og modspil i den førte fiskeripolitik og forvaltningen af fiskeriområdet.

I den relation er det ønskeligt fra landsstyrets side, at Royal Greenland samarbejder tæt med eksisterende organisationer, og at fiskernes tillid til Royal Greenland udbygges igennem konstruktiv dialog og kommunikation.

Der er en række forhold der i en længere periode har nydt politisk bevågenhed:
  • Det gælder blandt andet problematikken omkring udsmid af ressourcer. Dette problem ser vi gerne, at også Royal Greenland arbejder på at minimere, således at udnyttelsesgraden af ressourcerne øges i fremtiden.
  • Royal Greenland spiller fortsat en aktiv rolle i finansieringen af indkøb af kystnære fartøjer. Landsstyret ønsker at selskabet involverer sig i en helhedsvurderet strukturtilpasning af fiskeriflåden og revurderer sit engagement i andre fartøjer og selskaber.
  • Endelig kan nævnes den gældende servicekontrakt for bygdeanlæg i 2010. Området nyder stærk politisk bevågenhed og vil blive adresseret i den kommende tid. Landsstyret ønsker, at Royal Greenland også deltager aktivt i processen med forberedelse af en foranalyse af regional planlægning af bygder- og anlæg.


Her til sidst vil jeg gerne jeg takke bestyrelsen og direktionen for indsatsen i det forgangne år. Landsstyret har tillid til, at ledelsen i Royal Greenland kan skabe en god og rentabel virksomhed, som har en fremtid og et stort potentiale. Ligeledes har vi tillid til, at direktionen og den fremtidige bestyrelse i fællesskab kan løfte de opgaver, der ligger foran dem.

Sluttelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen og bede direktionen om at viderebringe en stor tak til selskabets personale, såvel her i landet som i andre dele af verden, for den arbejdsindsats, de har vist i det forgangne år.

Med disse ord tages bestyrelsens beretning til efterretning.