Fremskridt i Sydgrønland er et fælles ansvar

Det må siges at være en ansvarsforflygtigelse fra borgmesters side. Pressemeddelelsen giver indtryk af en borgmester, der hverken har medansvar eller kompetence til at gøre en forskel i Sydgrønland. Det skal slås fast, at alle Sydgrønlands udfordringer ikke kom til efter det siddende landsstyre kom til magten. Hvilken interesse skulle landsstyret have i, at udsulte Sydgrønland for alt fremskridt? Nej, det er ikke i nogens interesse.

Lørdag d. 8. maj 2010
Maliina Abelsen
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Bosætning, Efterforskning, Erhverv, Kommunerne, Råstoffer, Samfundsforhold.

Indholdsfortegnelse:
Tidlig indsats er alt afgørende
Byggeri i Sydgrønland
Fødevarer fra Sydgrønland – stort potentiale
Gode udsigter i råstofsektoren
Kvanefjeldsprojektet
Høringsprocedurer
Olieefterforskninger i Sydgrønland


© an

Arbejdsløshed, manglende erhvervsudvikling og som følge heraf store sociale udfordringer skaber frustrationer i Kommune Kujalleq. Medierne har på det seneste skildret historier og senest har borgmester i Kommune Kujalleq, Simon Simonsen, udsendt en pressemeddelelse hvori han anklager landsstyret for at bære skylden for alle problemerne i Sydgrønland.

Landsstyret får skyld for at dræne Kommune Kujalleq for al initiativ, ved at nedprioritere Sydgrønland finanslovsmæssigt.

Det må siges at være en ansvarsforflygtigelse fra borgmesters side. Pressemeddelelsen giver indtryk af en borgmester, der hverken har medansvar eller kompetence til at gøre en forskel i Sydgrønland. Det skal slås fast, at alle Sydgrønlands udfordringer ikke kom til efter det siddende landsstyre kom til magten. Hvilken interesse skulle landsstyret have i, at udsulte Sydgrønland for alt fremskridt? Nej, det er ikke i nogens interesse.

Tidlig indsats er alt afgørende
At sætte direkte lighedstegn mellem landsstyrets politik og anbringelser på private døgninstitutioner er også misvisende. Dels er det kommunen selv, der anbringer børn og dels var disse børn anbragt før det nuværende landsstyre kom til magten. Tværtimod kan man måske sige, at vi nu ser konsekvensen af mangel på fokus på området. Det er korrekt, at det er dyrt at have børn anbragt på private døgninstitutioner og der generelt mangler døgninstitutioner i Grønland. Men sådan har det stort set altid været. Det nuværende landsstyre agter at gøre noget ved dette problem ligesom vi ønsker at gøre noget ved de utrolig høje priser på de nogle selvejede institutioner. Men, målet må være, at Kommune Kujalleq sætter ind med tidlig indsats overfor børn i problemer og på den måde, nedbringer antallet af anbragte børn hen ad vejen. Det kræver, at man i socialforvaltningen og i lokalmiljøet sætter ind tidligt - og reagerer første gang, der er indberetninger om omsorgssvigtede børn.

Landsstyre-koalitionen gik til valg på, at børn og unges vilkår i Grønland mærkbart skulle forbedres. I finansloven 2010 blev der afsat 25 millioner kroner til formålet og nu har landsstyret lavet en strategi på børne- og ungeområdet, så de afsatte midler rent faktisk kommer til at sikre en forbedring af forhold for børn og unge. I samarbejdet omkring børn og unge er det generelt landsstyrets opfattelse, at kommunerne og landsstyret er påbegyndt et godt og nødvendigt samarbejde

Byggeri i Sydgrønland
At give udtryk for at alt byggeri i Sydgrønland er gået helt i stå er også misvisende. Skolerne i Nanortalik og Qaqortoq skal renoveres i år og i 2011. Der skal bygges kollegier i Qaqortoq og Inuili i Narsaq skal udvides.

Fødevarer fra Sydgrønland – stort potentiale
Landsstyret ser også store udviklingspotentialer i fødevareproduktion fra Sydgrønland. I planerne omkring regional udvikling ser vi nærmest Sydgrønland som et stort spisekammer for hele Grønland. Sydgrønland kan i fremtiden forsyne hele Grønland med fåre- og lammekød, kvæg, høns, æg og produktion af grøntsager. Samtidigt er det oplagt, at tænke på kombinationen af udnyttelsen af levende og ikke-levende resurser, hvor det ene ikke udelukker det andet.

Gode udsigter i råstofsektoren
Råstofsektoren i Sydgrønland har også gode udviklingsmuligheder. Guldminen ved Nanortalik er så småt kommet i gang igen og på sigt regner vi med omkring 80 arbejdspladser omkring minen. Fra lønsomhedsstudier fra en mulig eudialytmine ved Qaqortoq, forventer vi at modtage resultater i slutningen af dette år. Hvis resultaterne skulle være positive forventes der på sigt beskæftigelse på mellem 80-120 personer. Selskabet bag dette projekt er godt i gang med at lave vurderinger af den kommende mines eventuelle samfundsmæssig bæredygtighed samt mulige miljømæssige konsekvenser, før der kan ansøges om en udnyttelsestilladelse.

Kvanefjeldsprojektet
For Kvanefjelds vedkommende skal Landstinget til efterårssamlingen drøfte en evt. ophævelse af nul-tolerance politikken for udnyttelse af uran-holdige mineraler. Selskabet bag Kvanefjeldsprojektet har foretaget forundersøgelser siden 2007 og kan allerede nu fremvise resultater, der viser store forekomster af sjældne mineraler i området. Hvis selskabet skulle søge om en udnyttelsestilladelse, skal ansøgningen vurderes udefra nultolerance-politikken. Der ud over skal selskabet grundigt have undersøgt miljø-, sikkerheds-, sundheds- og samfundsmæssige aspekter inden de kan ansøge om en udnyttelsestilladelse. Der vil formentlig gå flere år før selskabet bag eksempelvis Kvanefjeldsprojektet kan færdiggøre sådanne undersøgelser.

Høringsprocedurer
Desværre ser vi i dag en meget stærk kampagne for at presse en udnyttelse af disse mineraler igennem, som inkluderer uran som bi-produkt, uden den nødvendige demokratiske proces er ført igennem. Det gælder både for store industriprojekter generelt og store projekter indenfor mineral- og olieindustrien, at alle beslutninger forudsætter en folkelig demokratisk proces, som man ikke kan springe over. Derfor er vi i gang med at etablere faste procedurer for, hvordan demokratiske høringsprocesser skal gennemføres, så vi sikrer at alle relevante instanser og organisationer høres før de folkevalgte tager de store beslutninger.

Olieefterforskninger i Sydgrønland
På oliesiden er der i 2009 blevet indsamlet en masse seismiske data i havet ud for Sydgrønland og der er allerede nu givet 4 tilladelser til eneret på efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i området. Tidspunktet for en mulig efterforskningsboring i Sydgrønland er endnu ikke fastlagt, men der er mulighed for, at sådanne aktiviteter bliver gennemført i 2011 eller 2012.

Som alle nok kan se, kan der gå en del år før råstofprojekterne for alvor kan begynde at give beskæftigelse i Sydgrønland. Derfor er det yderst vigtigt at borgmesteren i Kommune Kujalleq går i front med initiativlyst, optimisme og perspektiv. Det mismod der åbenbart præger Sydgrønland for tiden, vil vi ikke sidde overhørig i landsstyret og derfor har formand for landsstyret Kuupik Kleist og undertegnede besluttet at tage ned til Kommune Kujalleq efter endt Forårssamling. Udviklingen i Sydgrønland er et fælles ansvar, ligesom udviklingen i resten af Grønland.