Selvforsyningen af fødevarer

Der er for eksempel aldrig røster fremme for at Grønland skulle være selvforsynende med blyanter fordi man kan købe blyanter meget billigt på verdensmarkedet. Men når talen falder på fødevarer er der en lang tradition for at forlange at vi bliver selvforsynende, selvom det giver lige så god mening som at blive selvforsynende med blyanter.

Onsdag d. 12. maj 2010
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Forårssamling 2010, Økonomi.

Landstingsmedlem Karl Lyberth har i oplæget til denne forespørgselsdebat gjort opmærksom på flere forskellige forhold der virker besynderlige. Blandt andet at der dagligt smides store mængder potentielt hundefoder ud samtidigt med at der importeres hundefoder i pilleform. Desuden påpeger han at vi importerer tørret fisk fra Island selvom vi selv kan producere tørfisk, og at både ungdommen og voksne efterhånden spiser mere junkfood og færdigvarer.

Dertil kan vi sige at vi i Demokraterne deler nogle af bekymringerne men ingen af løsningsforslagene. Det skyldes i høj grad at vi er et liberalt parti der ikke ønsker at påtvinge vores medborgere bestemte spise og indkøbsvaner.

En yderligere effekt af vores liberale holdninger er at vi går ind for frihandel, det gælder såvel på fødevareområdet som på alle andre områder. Hvis jeg må divergere en smule fra det direkte berørte emne så kan man forklare den liberale holdning til samhandel med økonomen David Ricardos teori om komparativ fordel. Essensen af komparativ fordel er at når man beregner prisen for at fremstille et produkt så skal man medtage den faktor at man kunne have været beskæftiget på en måde der gav større afkast.. Konklusionen er så at man skal gøre det som giver det største afkast og så købe sig til resten.

Der er for eksempel aldrig røster fremme for at Grønland skulle være selvforsynende med blyanter fordi man kan købe blyanter meget billigt på verdensmarkedet. Men når talen falder på fødevarer er der en lang tradition for at forlange at vi bliver selvforsynende, selvom det giver lige så god mening som at blive selvforsynende med blyanter.

Det er umuligt at producere billige fødevarer i Grønland, vi mener ikke at man derfor skal undlade at producere fødevarer, man skal bare ikke forsøge at konkurrere med de fødevarer der bliver produceret billigt andre steder i verden. Hvis resten af verden ønsker at subsidiere fødevarer sådan at de bliver billige så mener vi at den bedste strategi er at sige tak og købe billige fødevarer andre steder fra.

Til spørgsmålet om at tvinge restauranter til at købe en bestemt andel lokalproducerede fødevarer kan vi kun sige at det ligger Demokraterne meget fjernt at tvinge befolkningen eller erhvervslivet til at købe dyre lokalproducerede varer. Hvis man gør det så svarer det til et skjult tilskud, og vi er som udgangspunkt modstandere af tilskud. Hver gang man laver en tilskudsordning så indskrænker man det totale økonomiske råderum, man motiverer til at beholde ineffektive produktionsmetoder, og man gør en del af arbejdsmarkedet afhængig af den til enhver tid sidende regerings velvilje.

Et enkelt område hvor vi er enige i forslagsstilleren betragtninger er det store udsmid af restprodukter fra fiskeindustrien. Der nævnes stenbidere i forslaget. Her mener vi at det var på sin plads at undersøge om de evt. kunne indgå i en produktion af fiskemel eller lignende. Men vi ønsker ikke at det offentlige på nogen måde skal indgå en evt. produktion. Det må overlades til private. Hvis restprodukterne ligefrem forurener vil vi dog gerne se på om reglerne kan strammes således at producenterne påkræves at bortskaffe deres affald på en forsvarlig måde.