De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Onsdag d. 12. maj 2010
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Bosætning, Bygder, Erhverv, Fiskeri, Undergrunden.

Demokraternes Michael Rosing, har i Sermitsiaq.gl’s søndagsudgave skrevet noget om at de kystnære fiskere og fangere, kun eksisterer, fordi nogen ønsker det. Dette er jeg langtfra enig i.

Jeg mener, at de kystnære erhvervsudøvere er de aktører, der har størst betydning ift. at forsyne os med fangst – og fiskeprodukter. Og at de kystnære fiskere og fangere, der lider mest under ønsket om at få størst mulig andel af fiskekvoterne. Jeg mener derfor, at vi som politikere må bakke op omkring og sikre, at de kystnære aktører, der økonomisk står svagt ift. det udenskærs fiskeri, hjælpes.

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Vi er pt. i gang med at tegne og sætte det kystnære og det udenskærs fiskeris udviklingsmuligheder i relief. Vi i Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at vi finder en brugbar balance ift. begge erhvervsformers udviklingsmuligheder, så vi også kan bevare begge dele.

Vi arbejder på at gøre den fisk, som landes på kysten til at blive mere økonomisk værd ved salg, ved at vi f.eks. MSC-mærker disse produkter. Dernæst at bliver bedre til at producere til vores hjemmemarked med henblik på at højne vores selvforsyning. Derfor vil de kystnære fiskere altid have en central placering i udviklingen, også når vi skal vurdere den nytte, som vore produkter giver til landet.