Væksterhverv

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.

Mandag d. 17. maj 2010
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Bygder, Erhverv, Forårssamling 2010.

Forespørgselsdebat om, hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere vækst-erhverv med henblik på at øge vort lands samlede produktivitet.

Hvis vi skal motivere dele af befolkningen til at træffe valg der tjener samfundets bedste så skal samme valg samtidigt tjene individets bedste. Det lyder umiddelbart helt indlysende men der ligger en meget vigtig erkendelse der. Det er ligegyldigt hvor stor en fordel det ville være for samfundet at flere flyttede over i væksterhverv hvis det ikke samtidigt er til fordel for det individ der skal skifte levevej.

Vi må jo erkende at fangererhvervet er presset og at en omstrukturering er uomgængelig. Men vi må også være bevidste om at der er forskellige grupperinger indenfor erhvervet. Nogle er blevet ældre og skal snart på pension, nogle bør omskoles så de kan indgå i andre erhverv. Og en grup-pe vil kunne blive i erhvervet på bedre vilkår når der bliver færre om buddet og kvoterne. Vi ønsker alle at de mennesker der i dag lever som fangere og fiskere får en god og værdig tilværel-se selvom vi kan være uenige om midlerne.

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.

Alle disse problemer har tekniske løsninger der drejer sig omkring arbejdstagerens specifikke aftale med en ny arbejdsgiver og ligger derfor i yderkanten af hvad vi som Landsting kan lovgive om. Jeg vil derfor ikke bruge tid på at diskutere dette.

Den anden barriere for at søge ind i et væksterhverv er kulturel. Hvis man skal lave en drastisk omlægning af sit liv skal man kunne identificere sig med den levevis man skifter til. Det kan være problematisk, fordi mange identificerer sig stærkt med det at være fisker eller fanger. En følge af den identitetsdebat der har kørt siden hjemmestyrets indførsel er, at mange vil se et skif-te væk fra fangererhvervet som et tab af deres identitet.

Når et skifte fra en fri men for nogle fattig, til en økonomisk sikker men regelbundet levevej, opfattes både som et tab af personlig frihed og som et tab af identitet, kan det i sidste ende betyde at den ekstra indkomst og den sikrere tilværelse ikke nødvendigvis opvejer det samlede tab man lider ved at skifte levevej.

Ud over det identitetstab man kan forvente, er der også et tab af fangst rettigheder og muligheder involveret i at skifte levevej. Vi har i mange år forfordelt fangere og fiskere når det gælder ad-gang til fangstressourcer. Det er sket med den begrundelse at ”de skal jo leve af det”. Men hvad sker der når en fanger vælger at tage arbejde i et væksterhverv. Så snart han opgiver sit fangerbevis vil han være udelukket eller stærkt begrænset i en del jagtformer. Vi har for nylig set hvor-dan delingen af hvidhvalsfangsten i Qeqertarsuaq har været under kraftig kritik fordi de gamle delemetoder ikke virkede når der var en blanding af erhvervs og fritidsfangere. Isbjørne kan kun fanges af erhvervsjægere. Og flere arter har en udvidet sæson for erhvervsjægere.

For en fanger der er vant til selv at fange til sit eget bord er det en væsentlig forringelse af livs-kvaliteten at være udelukket fra den fangst han plejede at deltage i.

Naturligvis er der væsentligt mindre tid til at fange til eget bord når man tager et lønarbejde. Det kan ikke være anderledes. Men det at have tid til at tage på fangst er heller ikke indarbejdet i vores arbejdsmarked. I en tid hvor der tales meget om grønlandisering kan det undre at der ikke er gjort plads til en helt grundliggende forskel på Grønland og resten af den vestlige verden som vi sammenligner os med. Vi er i bund og grund jægere men det moderne arbejdsmarked tager ikke hensyn til dette. Det er ikke nødvendigvis store ændringer der skal til. Lidt flere sammenhængende fridage i jagtsæsonen, lidt længere arbejdstid om vinteren så der er tid til at sejle lidt mere om sommeren. På arbejdspladser med udefrakommende arbejdskraft kunne man for ek-sempel bruge lidt flere udefrakommende om sommeren og flere lokale om vinteren. Små tiltag, men hvor det anerkendes, at vores prioriteringer er anderledes end på for eksempel det europæi-ske arbejdsmarked.

Vi fra Demokraterne mener at grønlandisering er vejen frem. Vi skal indrette vores eget samfund så det passer til vores særpræg. Selvhjulpenhed har altid stået højt på listen over Grønlandske dyder. Evnen og viljen til at bidrage aktivt til samfundet har altid været et kendetegn for det Grønlandske folk. Og viljen og lysten til hele tiden at lære nyt og prøve nye ting, har altid været det, der karakteriserer os som folk. Det er disse egenskaber vi skal fokusere på, når vi motiverer fiskere og fangere til at søge over i de væksterhverv, der skal føre Grønland fremad mod bedre tider.

Det, det gælder om, er at beholde de dele af fangerlivsstilen som det kan lade sig gøre at beholde også selvom man må opgive fangererhvervet. På den måde kan vi sikre at springet fra fangerer-hverv til lønarbejde bliver attraktivt for den enkelte, og for samfundet som helhed.