GA’s Konference: Supplier’s Networking Conference

Nalunaq guldminen har nu genoptaget sine aktiviteter og Den sorte Engel er i gang med at opbygge infrastrukturen til genåbning af minen, som forventes at gå i produktion inden for det kommende år. Flere projekter er så fremskredne, at vi forventer, allerede i slutningen af i år eller starten af næste år, at modtage yderligere ansøgninger om udnyttelsestilladelser. Inden for de kommende 7 – 8 år forventer vi, at Grønland har 7-8 miner i drift med ca. 1.500 ansatte direkte i minerne.

Torsdag d. 27. maj 2010
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Efterforskning, Erhverv, Minedrift, Råstoffer.

Åbningstale v. Ove Karl Berthelsen den 26. maj 2010 i Katuaq

Først vil jeg gerne takke Grønlands Arbejdsgiverforening for at tage initiativ til denne konference, hvor emnet er: hvordan grønlandske virksomheder bliver leverandører til den hastigt voksende råstofsektor i Grønland. Råstofsektoren er en af de sektorer landsstyret har udpeget som et bærende erhverv i fremtidens Grønland, da den rummer et stort potentiale.

Vi har i dag 93 ansøgte og aktive tilladelser til efterforskning efter hårde mineraler. I 2007 og 2008 toppede aktiviteten med efterforskning for næsten ½ mia. kroner om året. Og vi kan se, at aktivitetsniveauet inden for efterforskning efter hårde mineraler igen er begyndt at stige efter finanskrisen i 2009. Allerede denne sommer forventer vi et omfattende efterforskningsprogram, hvor der vil blive boret 50.000 – 60.000 meter på land efter mineralforekomster. Det er mere end dobbelt så meget som i noget andet år.

Nalunaq guldminen har nu genoptaget sine aktiviteter og Den sorte Engel er i gang med at opbygge infrastrukturen til genåbning af minen, som forventes at gå i produktion inden for det kommende år. Flere projekter er så fremskredne, at vi forventer, allerede i slutningen af i år eller starten af næste år, at modtage yderligere ansøgninger om udnyttelsestilladelser. Inden for de kommende 7 – 8 år forventer vi, at Grønland har 7-8 miner i drift med ca. 1.500 ansatte direkte i minerne.

Også på olieområdet er der interessante perspektiver. Der er i dag 13 aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i havet vest for Grønland. De tildelte tilladelser har alle en efterforskningsperiode på 10 år, hvor licenshaverne forpligter sig til at gennemføre et omfattende efterforskningsprogram. Og alt taler for at udviklingen inden for olie- og gasefterforskning fortsætter. Industrien har vist stor interesse for den udbudsrunde der netop sluttede d. 1. maj vedrørende tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Baffin Bugten. Samlet har vi modtaget 17 ansøgninger fra 12 forskellige internationale selskaber.

Allerede i år er der mulighed for et gennembrud i olieefterforskningen. Landsstyret er ved at behandle en ansøgning om olieefterforskningsboringer i Disko Vest området i år. Som mange af jer ved, er det 10 år siden Grønland sidst havde en boring efter olie.

Råstofbranchen stiller særlige krav til såvel medarbejdere som leverandører og i dag vil vi høre fra selskaber og andre aktører hvad der skal til for at komme ind på markedet.

Det er en af landsstyret’s målsætninger, at råstofsektoren skal udvikles til et bærende erhverv. En forudsætning for at denne målsætning kan opfyldes, er at der sikres den størst mulige anvendelse af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder.

Der er i den nye råstoflov lavet retningslinjer for udarbejdelse af redegørelser som omhandler Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, de såkaldte VSB-redegørelser, i forbindelse med råstofprojekter.

På baggrund af den udarbejdede VSB-redegørelse skal der indgås en samarbejdsaftale mellem Grønlands Selvstyre, kommunen og selskabet. I aftalen opstilles bl.a. målsætninger vedrørende inddragelse af grønlandsk arbejdskraft, involvering af grønlandske virksomheder og uddannelsesordninger, som sikrer kapacitetsopbygning og lokal forankring af kompetencer inden for mineindustrien. Det skal årligt evalueres om de opstillede mål i samarbejdsaftalen er opnået.

Andelen af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder i det enkelte råstofprojekt afhænger af mange forskellige faktorer, herunder hvilken type aktivitet der er tale om. Er det en åben eller underjordisk mine? Hvilke typer medarbejdere der efterspørges? Hvor mange skal arbejde i minen? Hvor er minen placeret geografisk o.s.v.? Samtidig afhænger andelen af, hvor lang tid projektet har været i gang, eller forventes at vare.

Som eksempel kan nævnes at bly-zink minen ved Maarmorilik foreløbig forventer at ca. ¾ af arbejdsstyrken vil kunne rekrutteres lokalt. Størstedelen af de medarbejdere der forventes rekrutteret udenfor Grønland har enten mellemlange eller længerevarende uddannelser, som for eksempel ingeniører, geologer, metallurger, laboranter med videre. Ligeledes er en stor del af underleverancerne i forbindelse med etableringen af denne mine gået til grønlandske virksomheder.

Hvis man som grønlandsk virksomhed skal opnå succes som leverandør til råstofsektoren, er det vigtigt at erkende, at der er tale om en international branche, der opererer 100% på markedsmæssige vilkår. Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau i Grønland vil derfor være en helt afgørende parameter for at kunne bibeholde efterforskningsaktiviteten på det nuværende høje niveau og dermed skabe grundlaget for etablering og drift af en rentabel mineindustri.

Rette tid, rette sted og hårdt arbejde har mange grønlandske virksomheder allerede indset! Det kræver blandt andet at man deltager i de årlige internationale mineralmesser i Canada og Australien, hvor kontrakter indgås med leverandørerne til årets kommende mineralaktiviteter. Det kræver en aktiv indsats fra erhvervslivet side. Råstofdirektoratet har gennem en årrække understøttet, at grønlandske virksomheder har deltaget på disse internationale mineralmesser. I år deltog således 15 grønlandske virksomheder på den store messe i Toronto, hvor det lykkedes flere grønlandske virksomheder at sikre sig gode ordrer.

Olieaktiviteterne når som nævnt et foreløbigt højdepunkt her i 2010, hvor de to borerigge Stena Forth og Stena Don skal gennemføre op til 4 efterforskningsboringer i havet vest for Disko og Nuussuaq. Men det er vigtigt, at forstå, at boreskibe er farlige arbejdspladser, og derfor er vi også forsigtige med at kræve lokalt og dermed også uerfarent mandskab fra starten af.

Landsstyret vil hellere bruge de år, som Cairn bruger til sin oliejagt, til at uddanne den lokale arbejdskraft, så Grønland står klar med en veluddannet arbejdsstyrke den dag olieudvindingen begynder for alvor. Vi vil også bruge samarbejdsaftalerne til at kræve, at Cairn år for år inddrager flere og flere grønlandske underleverandører.

Jeg tror på, at denne konference vil give anledning til en konstruktiv udveksling af erfaringer, netværksdannelse og måske endda give anledning til nye samarbejder på tværs af virksomheder og på tværs af brancher. En væsentlig ting hvis grønlandske virksomheder skal kunne byde på de rigtigt store opgaver, er at der dannes de nødvendige netværk – ellers er vi ikke konkurrencedygtige.

Når I tager hjem i dag, så håber jeg, at I går hjem med fornyet inspiration til jeres virksomheder, fornyet inspiration til udvikling af de netværk I allerede har, og fornyet inspiration til nye samarbejder. Både med virksomheder der er nye i branchen og med de virksomheder som allerede er i branchen.