Henrik Leths tale på 3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference

I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på ganske få årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalieøkonomi til et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store omvæltninger. Denne forpligtelse gælder efter min mening også udefra kommende selskaber i nye industrier.

Tirsdag d. 8. juni 2010
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Erhverv, Politik, Råstoffer, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands erhvervsliv i dag
Grønlandske virksomheder i fremtidens erhvervsudvikling
Grønland på vej mod øget selvstændighed
Grønlands Arbejdsgiverforening er porten til erhvervslivet i Grønland
Afslutning


3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference afvikledes 2. og 3. juni i København. Her var GA’s direktør inviteret til at holde et indlæg. En lejlighed, han benyttede til at gøre de internationale interessenter opmærksomme på Grønlands berettigede krav om et fair udbytte af aktiviteterne. Og ikke mindst til at slå et slag for at inddrage lokale virksomheder mest muligt i de kommende projekter. Der var stor interesse for talen, som konferenceledelsen efterfølgende bad om lov til at videreformidle på konferencens hjemmeside.

Indledning
Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at fortælle om, hvordan vi i Grønlands erhvervsliv ser på forudsætninger og muligheder for en bæredygtig udvikling indenfor offshore og minedrift. Og ikke mindst hvordan disse erhverv kan være med til at fremskynde den industrielle og samfundsmæssige udvikling, som Grønland har så stort brug for.

Med andre ord: Begrebet bæredygtighed skal i høj grad også forstås som udtryk for væsentlige bidrag til det land og de lokalsamfund, hvor minedrift og olieefterforskning sker. Bidrag i bred forstand.

Mit navn er Henrik Leth, og jeg er oprindeligt uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Jeg har boet i Grønland i over 20 år og har beklædt lederstillinger i både den centrale offentlige forvaltning og som direktør i landets største virksomhed, Royal Greenland. Nu er jeg direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening.

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Arbejdsgiverforening har eksisteret siden 1966 og repræsenterer over 400 virksomheder med tilsammen 8.000 ansatte, fordelt på alle brancher i erhvervslivet. Det lyder måske ikke af meget i jeres ører, men er faktisk mange i Grønland, og antallet stiger støt. Men nok så vigtigt er det, at det er et spændende job, da vores erhvervsliv er midt i en afgørende udvikling med mange nye udfordringer. Ikke mindst i relation til de erhvervsmuligheder, der er på dagsordenen i dag.

Grønlands erhvervsliv er altså midt i en dynamisk forandringsproces. Derfor er Grønlands Arbejdsgiverforening en organisation, der får større og større ansvar. Naturligvis er vores rolle først og fremmest at varetage erhvervslivets interesser overfor regering og myndigheder, men vi deltager derudover også meget i den offentlige debat, ligesom vi engagerer os i uddannelsesmæssige spørgsmål og i løsningen af landets sociale problemer.

I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på ganske få årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalieøkonomi til et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store omvæltninger. Denne forpligtelse gælder efter min mening også udefra kommende selskaber i nye industrier.

Som interesseorganisation arbejder vi nok lidt mere bredt end man traditionelt gør andre steder i verden, men det betragter vi som en styrke i vores del af verden.

Grønlands erhvervsliv i dag
Tidligere bestod det grønlandske erhvervsliv udelukkende af offentligt ejede virksomheder med monopolstatus, og de offentligt ejede selskaber er stadig dominerende i erhvervsbilledet. Det betyder, at den grønlandske økonomi i høj grad er styret af det offentlige. Der er med andre ord for få private virksomheder, navnlig set i internationalt perspektiv.

Selvfølgelig er der funktioner i et land som Grønland, der bør varetages af det offentlige. Fx forsyning og infrastruktur til yderdistrikter og små bygder, hvor der ikke er basis for kommerciel drift. Men mange flere opgaver kan løses bedre og billigere af private virksomheder. Hvis vi kunne få privatiseret flere offentlige virksomheder og dermed få åbnet konkurrencevilkårene mere, er mulighederne til gengæld gode.

Grønlands Arbejdsgiverforening presser derfor på for at appellere til vores politikere om at fremskynde udviklingen hen imod flere private virksomheder. Ved blot at afstikke nogle overordnede erhvervspolitiske rammer og overlade driften af virksomhederne til professionelle ledelser, ser man hurtigt resultater.

Dette viser sig tydeligt der, hvor det rent faktisk sker allerede. For der er heldigvis en begyndende politisk vilje til at ændre forholdene, og som jeg nævnte indledningsvis, undergår erhvervsstrukturen i Grønland i disse år en dynamisk udvikling. Det private erhvervsliv og markedsøkonomien fylder mere og mere. Udviklingen er særlig markant inden for fiskeri, bygge- og anlæg samt service og turisme, og vi har i dag en bred vifte af sunde, veldrevne virksomheder indenfor mange felter.

Jeg vil i denne forbindelse henlede opmærksomheden på vores Business Catalog ”Focus on business in Greenland”. Et katalog, vi fik udarbejdet i forbindelse med PDAC i Toronto her i marts måned. Dette arbejde med at synliggøre vores virksomheders mange kompetencer, er i øvrigt noget, vi vil gøre endnu mere ud af fremover. Jeg har nogle eksemplarer af den trykte version med, men oplysningerne findes også på internettet.

Det vil vi, fordi vores virksomheder netop har mange af de kompetencer, der er brug for, hvis man ønsker at arbejde i Grønland. Når man driver virksomhed i en afsides del af verden - med en besværlig geografi og et barskt klima - så udvikler man en række af de egenskaber, der er nødvendige for at klare sig under disse omstændigheder. En særlig form for kreativitet. Grønlandske virksomheder og deres medarbejdere kender naturen, vejrforholdene og kulturen. De har erfaring i selv at løse problemer, når de opstår - i stedet for (som man jo gør de fleste andre steder) at sende bud efter specialister. Hos os bor de jo ikke lige om hjørnet. Evnen til at tilpasse sig nye vilkår og krav er i Grønland udviklet gennem århundreder. Derfor er fleksibilitet, mobilitet og omstillingsevne typiske karaktertræk for det grønlandske arbejdsmarked.

Grønlandske virksomheder i fremtidens erhvervsudvikling
Disse egenskaber mener jeg i høj grad er vigtige inden for efterforskning og drift af miner, olieproduktion og anden storindustri, hvis man vil operere i Grønland. Ja, jeg vil endda gå så langt som at sige, at man er afhængig af denne lokale know-how.

Dog er vi selvfølgelig klar over, at internationale aktører stiller andre krav til fx dokumentation og rapportering end vores virksomheder har været vant til indtil nu. Her kan man ikke klare sig med hurtige løsninger, og vi har ingen forventninger om, at udenlandske koncerner vil tilpasse sig vores tidligere måder at arbejde på. Men ikke desto mindre ser vi store muligheder for at samarbejde.

Som i sikkert ved, rummer råstoflovens §18 bestemmelser om, at - Citat: ”Efterforskning og udnyttelse skal ske samfundsmæssigt bæredygtigt. Dette skal dokumenteres af licenshaver”.

Endvidere fremgår det klart, at - Citat: ”Der skal i videst muligt omfang anvendes grønlandsk arbejdskraft”.

Og - citat: ”Der skal i videst muligt omfang anvendes grønlandske virksomheder ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser”.

Det er formuleringer, der ikke kan misforstås, og dermed en ret, vil vi arbejde hårdt for at få håndhævet allerede i efterforskningsfasen. Bestemmelsen skal gøres væsentligt mere oprationel, da den i øjeblikket kun har værdi i skåltaler og lignende, og - som vi ser det - ingen praktisk værdi har. Vi har ofte påpeget denne problemstilling overfor myndighederne - i øvrigt i samarbejde med den lokale fagforening - og forventer en snarlig, positiv løsning på problemet.

Når det er sagt, er vi naturligvis klar over, at de grønlandske virksomheder ikke alene kan løfte alle opgaverne. Vi vil gerne give plads til andre, men vi mener, at §18 i råstofloven skal tages seriøst og efterleves allerede i efterforskningsfasen.

Efter at råstofområdet nu er hjemtaget fra den danske stat og en ny råstoflov er vedtaget, da er danske selskaber nu udenlandske selskaber. Men der jo intet er i vejen for, at udenlandske firmaer etablerer sig i Grønland og derved bliver en integreret del af samfundet - med de rettigheder og pligter, det giver.

Det skal i den forbindelse også nævnes, at nye skatteregler er trådt i kraft pr. 1. januar 2010: Herefter skal:
  • alle selskaber lade sig registrere i GER (=CVR)
  • alle selskaber afregne person-skatter til Grønland
  • alle selskaber udarbejde ”filial”årsregnskab

Vi føler ikke, at vi i dag får den nødvendige opbakning fra vores politikere til, at på disse områder bliver håndhævet tilstrækkeligt konsekvent, men det er som sagt noget, vi vil forfølge. Det vil vi af flere grunde: For det første for, at der skabes omsætning og arbejdspladser for de lokale firmaer allerede i de indledende faser. For det andet at der sker den overføring af vide, som vi har brug for. Og endelig for det tredje, at der skabes muligheder for samarbejder til gavn for udviklingen af virksomhederne og dermed samfundet.

Vi er klar over, at den internationale olie- og minesektor ikke slækker på de kravene til sikkerhed, kvalitet med meget mere, når de skal arbejde i Grønland.

Derfor har Grønlands Arbejdsgiverforening sat sig i spidsen for at forberede vores virksomheder på fremtiden:
  1. Vi holder seminarer og kurser for at gøre dem bevidste om de nye krav - og give dem værktøjer til at leve op til disse krav.
  2. Vi organiserer deltagelse i internationale messer og konferencer, så vores virksomheder kan møde koncessionshavere og andre relevante interessenter.
  3. Vi arrangerer workshops med henblik på nye samarbejdsrelationer og konsortiedannelser, så virksomhederne kan løse opgaver, de ellers er afskåret fra.
  4. Vi holder både erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre instanser orienteret om tendenser, planer og projekter.
  5. Osv. Osv.

Der er meget stor interesse for vores arrangementer og informationsarbejde, så der skal ikke herske tvivl om, at Grønlands virksomheder er endog meget indstillede på at samarbejde. Også i forskellige modeller. Ydermere er der interesse, fordi nye samarbejdsrelationer måske kan bane vejen for et generationsskifte, som en del står overfor.

Vores virksomheder har stor erfaring som underleverandører, og de er meget villige til at lære mere, da de er inde i en forandringsproces.

Som et eksempel på den nytænkning, der præger Grønlands Arbejdsgiverforening og det grønlandske erhvervsliv, vil jeg nævne CSR Greenland.

GA har netop i samarbejde med en række virksomheder iværksat et projekt omkring CSR. Det skal resultere i, at også de mindre virksomheder bliver bevidste om det CSR arbejde, de allerede udfører - samt at den indsats, der gøres i dag, kan forøges og koordineres.

Vi har brug for tilstedeværelsen af seriøse, internationale selskaber, der - ud over at være med til at fremme industriel udvikling - også tænker i samfundsansvar og generel udvikling. Vi har en fælles interesse i, at spørgsmål som fx procedurer, regler, sikkerhedsspørgsmål og skatteforhold kommer i helt faste rammer. De grønlandske virksomheder har længe ønsket mere konsekvente bestemmelser, end man politisk har magtet indtil nu. Her ser vi frem til, at udenlandske selskaber helt naturligt stiller krav om en stringent og entydig administration af love og regler, som vi naturligvis forventer også vil gælde for de eksisterende virksomheder.

Grønland på vej mod øget selvstændighed
Efter 30 års hjemmestyre fik Grønland selvstyre for et års tid siden. Det er et skridt på vejen mod den selvstændighed, som befolkningen ønsker, når det engang er muligt. For selvstændighed kræver naturligvis en selvbærende økonomi.

En forudsætning for i første omgang at realisere selvstyret, er at skabe mere dynamik i hele samfundet, hvilket kræver en langt større privat erhvervssektor, som jeg var inde på før.

Også derfor er det vigtigt at få nye erhvervsaktiviteter i gang. At få nye industrier og selskaber etableret i Grønland. Men vel at mærke på en bæredygtig måde, der betyder, at det grønlandske samfund også får et reelt udbytte af aktiviteterne. Her tænker jeg ikke kun på det økonomiske udbytte, der naturligvis skal være væsentligt. Jeg tænker i lige så høj grad på, at kommende aktiviteter skal være med til at udvikle ny viden og nye kompetencer hos de grønlandske virksomheder og deres medarbejdere. Ja, hos hele befolkningen. Det har nemlig langt fra altid været tilfældet ved tidligere, store samfundsmæssige investeringer i fx boligbyggeri og infrastruktur. Den tendens må være slut, hvis man mener noget med begrebet bæredygtighed. Jeg mener, at dette må være et fælles ansvar.

I forbindelse med ønsket om selvstændighed, har vi i Grønlands Arbejdsgiverforening taget initiativ til en grundig, objektiv analyse af forudsætningerne for at opnå en selvstændig økonomi. Hvad er kravene til en selvbærende økonomi? Hvilke indtægter og øvrige ressourcer kræves for, at Grønland kan realisere selvstyret og senere opnå økonomisk selvstændighed? Med andre ord: Hvad skal der til for, at der er balance mellem indtægter og udgifter uden bloktilskuddet fra Danmark? Hvor store skal indtægterne være - eller hvor meget skal der spares på de offentlige budgetter? Disse og mange andre problemstillinger bliver belyst.

Analysen har resulteret i en rapport Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs, der blev offentliggjort for nylig og naturligvis har afstedkommet en intensiv debat i Grønland - og for den sags skyld også i Danmark. En debat, vi hilser meget velkommen, da det er vigtigt at gøre det lysende klart for hele befolkningen i Grønland, hvilke krav, der stilles. Ikke mindst i relation til behovet for øget uddannelse, bedre social balance og et mindre økonomisk belastende bosætningsmønster.

Grønlands Arbejdsgiverforening er porten til erhvervslivet i Grønland
Jeg var i indledningen inde på, at Grønlands Arbejdsgiverforening får tilslutning fra flere og flere virksomheder og dermed har en dominerende markedsandel i langt de fleste brancher. Vi repræsenterer alle væsentlige virksomheder i den private sektor, men også en betydelig del af de offentligt ejede selskaber. Politikere, embedsmænd, pressen og offentligheden lytter i stigende grad til vores holdninger og argumenter, og vi føler, at vi har indflydelse.

Det tager vi gerne til indtægt for, at vi gør vores arbejde ordentligt, men i lige så høj grad er det et udtryk for, at det er vigtigt for erhvervslivet at stå sammen i en tid, hvor Grønland gennem store forandringer er ved at omstille sig til en ny tid.

Men selvfølgelig har vi ikke bare fokus på lokale forhold, men også på verden omkring os. Derfor har vi samarbejde med søsterorganisationer i andre lande og derigennem gode kontakter i EU.

Vi er desuden det grønlandske sekretariat for et nyt netværkssamarbejde mellem virksomheder i Grønland og Nordjylland, hvor der gennem mange år har været særlige relationer. Relationer, der nu udbygges med henblik på en væsentlig styrkelse af erhvervslivet begge steder. Samarbejdet, der fungerer fortrinligt og udvikler sig positivt med helt konkrete mål for øje, hedder Arctic Business Network og skal også ses som en oprustning i forhold til de kommende års aktiviteter indenfor minedrift og offshore i Grønland.

Kontakt os gerne. Vi er indgangen til erhvervslivet i Grønland, men er mere end det. Vi har et grundigt kendskab til alle dele af det grønlandske samfund og betragter derfor os selv som en kompetent og sparringspartner.

Der ligger en lille folder, der redegør for vores organisation og for, hvilke brancher vi repræsenterer.

Afslutning
I den vestlige verden går flere og flere virksomheder foran i bestræbelserne for at gøre erhvervslivet bæredygtigt. Både i relation til verdens klimaforandringer og de lokale samfunds muligheder for udvikling.

Titlen på denne konference er ”3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference”. Men bæredygtighed drejer sig ikke kun om hensynet til ressourcer, natur og miljø. Det er i høj grad også et spørgsmål om, hvordan en ny industriel udvikling påvirker et samfund og dets mennesker. Også dette er et fælles ansvar.

Tak for ordet.