Hvornår starter fremtiden?

Igen ser vi en finanslov uden optræk til de reformer, der i lang tid har været uhyre påkrævede - og som landsstyret i øvrigt selv pegede på nødvendigheden af, da de overtog regeringsansvaret for over et år siden. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi udmærket klar over, at store forandringer tager tid, og at de skal ske på basis af grundig planlægning og omhyggelige undersøgelser. Men samtidigt er det vigtigt at signalere vilje til handling, hvis befolkningen ikke skal miste tålmodigheden. Denne vilje har vi svært ved at få øje på i udkastet til finansloven.

Tirsdag d. 24. august 2010
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Efterårssamling 2010, Erhverv, Økonomi.

Set i lyset af de store politiske udfordringer, som alle er enige om at vi står midt i, er det bekymrende, at det netop fremlagte finanslovsforslag ikke for alvor tager fat på de grundlæggende årsager til problemerne.

Igen ser vi en finanslov uden optræk til de reformer, der i lang tid har været uhyre påkrævede - og som landsstyret i øvrigt selv pegede på nødvendigheden af, da de overtog regeringsansvaret for over et år siden. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi udmærket klar over, at store forandringer tager tid, og at de skal ske på basis af grundig planlægning og omhyggelige undersøgelser. Men samtidigt er det vigtigt at signalere vilje til handling, hvis befolkningen ikke skal miste tålmodigheden. Denne vilje har vi svært ved at få øje på i udkastet til finansloven.

Lad mig nævne et par eksempler på områder, der ikke behøver flere kommissioner og overvejelser før man kan tage konkrete skridt hen imod varige løsninger: Hvorfor begynder man ikke langt om længe at gøre op med de mange tilskudsordninger til erhverv, der aldrig vil kunne blive rentable? Ikke alene er det dyrt for landskassen at opretholde underskudsgivende brancher, men det binder samtidigt den arbejdskraft, som der er behov for i de kommende væksterhverv. Og her i selvstyrets tidsalder er det desuden ikke værdigt at beskæftige mennesker i erhverv, der ikke er bæredygtige.


Samtidigt bliver der tilsyneladende heller ikke taget de nødvendige skridt til at løse strukturproblemerne i Grønlands vigtigste erhverv, fiskeriet. Her haster det i høj grad med at vise politisk mod og handlekraft, hvis ikke erhvervet skal blive endnu mere nødlidende. Modsat er det GA’s overbevisning, at man hurtigt vil kunne øge samfundets indtjening væsentligt, hvis man skaber nogle tidssvarende, overordnede rammer for det grønlandske fiskeri. Og det er vel at mærke indtægter på både kort og lang sigt.Det er med andre ord på høje tid, at Nalakkersisut nu tager fat på de strukturreformer, som samfundet har behov for, såfremt vi skal kunne opretholde vores velfærdsniveau fremover.

En anden tendens, der efter GA’s mening peger i den forkerte retning, er forslagene til ændringerne af indkomstskatteloven, som vi i øvrigt har svært ved at forstå skal hastes igennem inden skatte- og velfærdskommissionen har færdiggjort deres arbejde. De økonomiske og sociale uligheder er i forvejen alt for store i Grønland, men på et punkt vil det nye forslag øge risikoen for at dele arbejdsstyrken op i et A- og et B-hold. Det sker, hvis udefra kommende medarbejdere til større anlægsprojekter og råstofsektoren beskattes lempeligere end hjemmehørende. Det mener GA er både socialt farligt og direkte konkurrenceforvridende. Det vil bl.a. medføre en uhensigtsmæssig udvikling, hvis virksomhederne hellere vil have tilkaldt arbejdskraft, da den på grund af skatten vil være billigere end grønlandske medarbejdere. En sådan ordning vil endvidere harmonere dårligt med Råstoflovens § 18, efter hvilken netop grønlandske virksomheder skal sikres en fortrinsstilling.

Man bør i stedet sikre sig, at den generelle næringslovgivning også overholdes på råstofområdet, hvorved skatteprovenuet vil stige væsentligt. Ligeledes kunne man øge kvaliteten af skatteligningen og tidligere gribe ind overfor selskaber, der er i skatterestancer. Derved undgås unfair konkurrence på det offentliges regning.

Principielt er GA ikke imod justeringer af skatte- og afgiftsniveauet i Grønland. Men skal befolkningen acceptere øgede afgifter, skal vi kunne se perspektiver i den førte politik.

Et af de få steder, hvor man kan ane et sådant perspektiv, er på det sociale område. Det er positivt, at der er større og større fokus på de tunge sociale problemer i samfundet, men vi havde gerne set, at der blev afsat endnu flere ressourcer. Naturligvis først og fremmest af menneskelige grunde, men skal man også her anlægge en økonomisk betragtning, kan det væsentligt bedre betale sig at investere i social genopretning end at poste store millionbeløb i økonomisk udsigtsløse erhvervsprojekter.

I GA er vi realister. Derfor forlanger vi som sagt ikke mirakler på kort tid, men selv den længste rejse starter med de første skridt. Så længe disse skridt ikke bliver taget, kommer man som bekendt ingen steder. Hvis vi fortsat skal have positive forventninger til fremtiden, er det ikke nok at tale om den. For som multikunstneren og samfundsdebattøren Poul Henningsen engang sagde: Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke.