Reformer og sammenhold er vejen til vækst

Olieefterforskningerne i felterne vest for Disko har vist lovende resultater, der har givet mange olieselskaber blod på tanden. Flere mineprojekter peger ligeledes på, at Grønland har mulighed for at udnytte værdierne i undergrunden. Men det er trods alt stadig fugle på taget, og der vil i bedste fald gå mange år, før indtægterne fra disse aktiviteter for alvor fylder noget i samfundsøkonomien.

Onsdag d. 29. december 2010
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

2010 har på mange måder været et særligt år i Grønland. Et år, hvor de mange varslede forandringer efter valgresultatet i 2009 og indførelse af selvstyret skulle udmøntes i konkrete tiltag. Det venter vi stadig på, for der er mere end nogensinde brug for langsigtede, gennemgribende reformer, der kan sætte gang i udviklingen. Herunder en privatisering af dele af erhvervslivet, hvilket vil give den dynamik, der vil gavne hele samfundet. Dette blev endnu engang dokumenteret i Økonomisk Råds rapport og i Skatte- og Velfærdskommissionens debatoplæg. Her peges netop på de grundlæggende, strukturelle problemer i samfundet, som man ikke kan løse ved enkle indgreb og skatteforhøjelser.

Selv om vi i Grønlands Arbejdsgiverforening synes, at hårdt tiltrængte ændringer på erhvervsområdet går for langsomt, er der dog tegn på, at nye tider er på vej. Olieefterforskningerne i felterne vest for Disko har vist lovende resultater, der har givet mange olieselskaber blod på tanden. Flere mineprojekter peger ligeledes på, at Grønland har mulighed for at udnytte værdierne i undergrunden. Men det er trods alt stadig fugle på taget, og der vil i bedste fald gå mange år, før indtægterne fra disse aktiviteter for alvor fylder noget i samfundsøkonomien.

Det er landets nuværende erhvervsliv, der også i de kommende år bliver fundamentet for vækst og velfærd. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund bakker op om vores eksisterende virksomheder, også i andre byer end Nuuk. Det gør vi ikke ved at sætte stort set alt offentligt bygge- og anlægsaktivitet i stå uden for Hovedstaden. For det første har det både økonomiske og sociale konsekvenser på kort sigt, hvilket er galt nok. Men det betyder samtidigt, at virksomheder i fx de øvrige større byer risikerer at miste chancen for at blive underleverandører og servicevirksomheder til de internationale selskaber inden for olie- og mineralefterforskning. Med de enorme investeringer, der skal foretages i disse sektorer, er selv små del-entrepriser store ordrer for grønlandske virksomheder. Disse kan eventuelt opnås gennem nye konsortiedannelser eller samarbejdsaftaler. Men det kræver, at lokale medarbejdere beholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet - og at der stilles krav fra Råstofdirektoratet til selskaberne. I modsat fald kan der opstå den situation, at en del af vores egen befolkning endnu engang bliver tilskuere til den fremtidige udvikling.

Lokale muligheder bør altid afprøves først
I GA er vi enige i, at der skal spares på de offentlige udgifter, og at investeringer skal foretages der, hvor der er størst behov for dem. Men det er en meget kortsigtet politik at ”spare” vores egne virksomheders fremtidsmuligheder væk. Derved spærrer man dem og deres medarbejdere vejen for at udvikle sig til kommende krav. Vi appellerer
indtrængende til, at man fra politisk side ser vores eget erhvervsliv og de grønlandske medarbejdere som en vigtig ressource for vækst.

Derfor er et andet stort nytårsønske fra GA, at også forvaltningerne i både selvstyret og kommunerne skal være mere opmærksomme på lokale leverandører i bred forstand og ikke lade vanetænkning styre offentlige indkøb. Grønlandske virksomheder inden for fx handel, service og rådgivning udvikler sig hele tiden. Det er derfor meget sandsynligt, at lokale firmaer, der for bare få år siden ikke kunne konkurrere med udenlandske, kan det i dag. Både pris- og kvalitetsmæssigt.

Markederne indretter sig ikke efter grønlandske særinteresser
Fra GA’s side har vi ofte peget på nødvendigheden af at modernisere og markedstilpasse dele af det grønlandske fiskeri, der som bekendt stadig er landets dominerende hovederhverv. Vi er glade for, at der nu endelig arbejdes målrettet med en tiltrængt revision af fiskeriloven. På dette område arbejder GA tæt sammen med såvel Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug som erhvervets andre parter.

Etableringen af Sustainable Fisheries Greenland er ligeledes et vigtigt initiativ. Det baner vejen for hurtigst muligt at få gennemført den MSC-mærkning, der meget snart bliver en forudsætning for at kunne afsætte vores produkter på de store markeder. MSC (Marine Stewardship Council), der er udviklet af Verdensnaturfonden (WWF) og Unilever, er et bæredygtigheds-certifikat, som de store aftagere i den internationale detailhandel har tilsluttet sig. Det betyder, at fisk, der ikke er MSC-godkendte, vil have store afsætningsvanskeligheder til bare nogenlunde fornuftige priser. Det er derfor i høj grad i samfundets interesse at bakke op om landsstyrets og de store fiskeriselskabers bestræbelser på at opnå denne godkendelse.

Det er til gengæld ulykkeligt, hvis et MSC-krav fra kunderne på vores primære markeder gøres til genstand for et politisk slagsmål i Landstinget, der kun vil skade det grønlandske fiskeri og dermed hele samfundet. Det er ikke splittelse, men konstruktiv dialog, der er brug for i Grønland. GA appellerer derfor til at samle alle kræfter i bestræbelserne for at skabe vækst og velfærd i det samfund, vi alle elsker. Det gælder inden for politik, forvaltning, erhvervsliv, uddannelse, social- og sundhedsvæsen og alle andre dele af samfundslivet.

På vegne af GA’s bestyrelse, direktion og sekretariat sendes alle i Grønland ønsket om et godt og fremgangsrigt nytår.