Er det en rimelig konflikt?

Det er svært at forestille sig en folkelig forståelse for en højtlønnet gruppes kamp for sine privilegier. I GA har vi heller ikke denne forståelse, men bakker Air Greenland op i dets forsøg på en nødvendig modernisering af løn- og arbejdsvilkår. Det er ansvarlig ledelse, hvorimod fortsat eftergivenhed er vejen til en fastholdelse af et tilskudsreguleret erhvervsliv.

Tirsdag d. 11. januar 2011
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Erhverv, Etik, Infrastruktur, Samfundsforhold, Transport.

Konflikten i Air Greenland er ikke en almindelig konflikt på arbejdsmarkedet. Den er et vigtigt opgør med en struktur og kultur, der har været tæt på at ødelægge mange virksomheder, herunder adskillige luftfartsselskaber.

Grønlands Arbejdsgiverforening har stor respekt for Air Greenlands piloter. De er dygtige og har et ansvar, der berettiger en høj løn. Men er det rimeligt, at de både er overordentligt vellønnede og samtidigt arbejder væsentligt mindre end andre mennesker - og derved belaster deres virksomheds konkurrenceevne? Air Greenlands tidligere monopollignende status er brudt på de økonomisk mest lukrative ruter, hvad der er sundt for bl.a. de billetpriser, som vi alle kræver skal være lavere. Skal Air Greenland overleve som selvstændigt luftfartsselskab i denne konkurrence, skal omkostningsstrukturen og de ledelsesmæssige manøvremuligheder nødvendigvis være i overensstemmelse med konkurrenternes. Og det er på høje tid, at de kommer det.

Opgjort i timer arbejder piloterne i Air Greenland mellem 800 og 1200 timer om året. En almindelig lønmodtager arbejder 1880 timer om året. Er der rimelige grunde til, at piloter kun skal arbejde mellem halvdelen og to tredjedele i forhold til andre mennesker? Air Greenland ønsker at inddrage 6 (seks) såkaldte uddannelsesdage til normale flyvedage. Det er dage, der ligger udover et stort antal andre uddannelses- og kursusdage, og der er altså tale om seks dage, som piloterne får deres gode løn for. Derimod beder man ikke, som i flere andre luftfartsselskaber, piloterne om at gå ned i løn, men har accepteret flere af deres krav om bl.a. forskellige arbejdstidsordninger og forhøjelse af nogle tillæg. Efter GA’s mening er der tale om meget rimelige reguleringer, når man tænker på, hvad medarbejdere i andre virksomheder i branchen har måttet acceptere af nedskæringer.

Denne vigtige omstilling til en ny tids vilkår har piloterne afvist at medvirke til ved at fastholde visse ordninger, der er ude af takt med tiden. Og i modsætning til tidligere konflikter i andre luftfartsselskaber, hvor befolkningen havde trafikale alternativer, tager man i Grønland et helt samfund som gidsel.

Der er tre hovedprincipper i denne konflikt: Air Greenland ønsker større fleksibilitet, flere flyvetimer for pengene og en langsigtet begrænsning af lønningernes automatiske himmelflugt. Det gør man af den enkle grund, at man er tvunget til at kunne konkurrere med de flyselskaber, som allerede opererer Grønland i dag, og som i endnu højere grad vil gøre det i fremtiden. Hvis ikke omkostningerne kommer ned, har selskabet ikke nogen reel overlevelsesmulighed om bare få år.

GA går ind for fri konkurrence, men vi går også ind for, at vi i Grønland skal bevare et nationalt flyselskab og dermed mange lokale arbejdspladser. Det kan vi på sigt kun ved, at det pågældende selskab kan klare sig i denne konkurrence. Derfor er konflikten desværre nødvendig for Air Greenland, men er desuden et vigtigt eksempel på at gøre op med årtiers udbredte tendens til at regulere alt uden hensyn til markedskræfterne.

Det er svært at forestille sig en folkelig forståelse for en højtlønnet gruppes kamp for sine privilegier. I GA har vi heller ikke denne forståelse, men bakker Air Greenland op i dets forsøg på en nødvendig modernisering af løn- og arbejdsvilkår. Det er ansvarlig ledelse, hvorimod fortsat eftergivenhed er vejen til en fastholdelse af et tilskudsreguleret erhvervsliv.