Fri konkurrence overalt - eller et slag i luften?

Er Selvstyrets aftale med Air Iceland udtryk for en reel vilje til at gøre op med al unødvendig offentlig indblanding i det grønlandske erhvervsliv? Eller er det en demonstration mod et enkelt selskab, der netop viser vilje til at gøre sig konkurrencedygtig på det internationale marked?

Fredag d. 4. februar 2011
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Erhverv, Transport, Økonomi.

Er Selvstyrets aftale med Air Iceland udtryk for en reel vilje til at gøre op med al unødvendig offentlig indblanding i det grønlandske erhvervsliv? Eller er det en demonstration mod et enkelt selskab, der netop viser vilje til at gøre sig konkurrencedygtig på det internationale marked?

Grønlands Selvstyre har indgået aftale med Air Iceland om medarbejdernes tjenesterejser til København. Ifølge kilder kan der spares 1.000 kroner pr. enkeltrejse ved at rejse via Keflavik mellem Nuuk og København. Umiddelbart kan det se fornuftigt ud at gå efter besparelser og større fleksibilitet, men er beslutningen begavet i det pågældende tilfælde?
For GA er det OK, at selvstyret vælger den frie konkurrence, hvis det samlet set er en god forretning for samfundet. Og kun hvis det er udtryk for en konsekvent erhvervspolitik, og ikke bare rettet mod et enkelt erhverv.

Air Greenland har netop været igennem en konflikt vedr. meget lukrative løn- og arbejdsvilkår hos en gruppe medarbejdere. Et opgør med en omkostningsstruktur, som på grund af mange års lemfældig politisk ledelse truede konkurrenceevnen. Og et eksempel på et omfattende arbejde på at nedbringe omkostningerne. Men midt i selskabets arbejde med at tilpasse sig til internationale konkurrencevilkår vælger Grønlands Selvstyre så at bruge en udenlandsk konkurrent til sine mange rejser. Vi ønsker alle billigere billetter og større fleksibilitet, og der er ingen tvivl om, at der umiddelbart er penge at spare på selvstyrets rejsekonto. Men er der også penge at spare for samfundet?

Én ting er de økonomiske konsekvenser for Air Greenland, men jeg undrer mig mere over signalværdien - og ikke mindst timingen! Giver det andre virksomheder motivation til at investere i uddannelse, teknologi, effektivitet og konkurrenceevne, når landets egne politikere ikke bakker op om disse bestræbelser? Og hvor store er besparelser, når man modregner tabte skatte- og andre samfundsindtægter? Air Greenlands prisfastsættelse er i øvrigt politisk reguleret, så man ikke har samme muligheder som Air Iceland i konkurrencen. Er det fair konkurrence?

GA vil altid bakke op om, at samfundets omkostninger ikke må vokse - med mindre der er tale om fornuftige investeringer, der på sigt øger indtægterne. Men er det altid udtryk for samfundsøkonomisk omkostningsbevidsthed at bruge udenlandske virksomheder til opgaver, der udmærket kan løses i Grønland? Det er i hvert fald svært at tage Selvstyrets krav om visse selskabers konkurrenceevne alvorligt, så længe man i andre erhverv fastholder tilskudsordninger, der netop forhindrer den frie konkurrence, der kan skabe effektivitet og rentabilitet. Derfor forventer vi, at aftalen med Air Iceland omgående følges op af beslutninger om en længe tiltrængt omstrukturering af hele den grønlandske erhvervsstruktur.