Hvis fiskeriet ikke skal ødelægges, må vi handle nu

Fiskerierhvervet har i dag behov for fornyelse og for tilførsel af mange, mange penge. Omfattende administrative tilpasninger, som skal påvirke erhvervet positivt, er påtrængt og generelt set er det nødvendigt at drive fiskeriet kommercielt.

Fredag d. 11. marts 2011
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Man vil ændre på lovgivningen
Mere fleksibilitet i medfinansiering i fiskeriet
Mere rentabelt rejefiskeri
Det andet ændringsforslag
Vi er i modvind, men vi skal nok nå målet


Det bærende erhverv i vort land er stadigvæk fiskeriet, og hovedparten af vore eksportindtægter stammer stadig fra eksport af fisk. Men hvis erhvervet også i fremtiden skal være indtægtsbærende, er vi nødt til at foretage helt nødvendige ændringer nu. Man må erkende, at det grønlandske fiskeri generelt skal drives langt bedre, mere konkurrencedygtig og mere rentabelt, end det er tilfældet i dag. Hvis vi forestiller os fiskeriet som et erhverv med støtteben, så er støttebenene nu begyndt at knirke, og det er tid til handling. Fiskerierhvervet har i dag behov for fornyelse og for tilførsel af mange, mange penge. Omfattende administrative tilpasninger, som skal påvirke erhvervet positivt, er påtrængt og generelt set er det nødvendigt at drive fiskeriet kommercielt.

Man vil ændre på lovgivningen
Efter man i efterhånden mange år har haft planer om at ændre Fiskeriloven, har landsstyret nu fremsendt ændringsforslag til behandling ved dette års Landstingets forårssamling. Fremfor at ændre loven generelt på en gang, er der fremsendt ændringsforslag i to dele. Vi forventer at behandle den første del ved denne samling og den anden del i forbindelse med forårssamlingen næste år. I den første del af ændringsforslaget behandles spørgsmålet omkring ændring af kriterierne for, hvem der kan være fisker. Denne del gælder for alle fiskerier. Den anden del af ændringsforslaget angår det kystnære fiskeri efter rejer, hvor landsstyret foreslår at kvoteloftet forhøjes fra 10% til 15%.

Mere fleksibilitet i medfinansiering i fiskeriet
Fornyelse i det kystnære rejefiskeri er blevet tvingende nødvendigt, men beklageligvis vurderes driften i dag på mange måder at være urentabelt. Dette fremgår bl.a. af fiskerikommissionens anbefalinger. I det kystnære rejefiskeri anvender man for mange og for gamle rejekuttere. Desværre har kutterejerne i dag ingen økonomiske midler til at forny flåden. Prognoserne viser, at man har behov for omkring ½ mia. kr., hvis man vil forny flåden i det kystnære fiskeri, og der er derfor brug for investorer, som ikke kommer fra fiskerierhvervet selv. Der bør således åbnes for, at private personer med økonomisk formåen, eller fonde, f.eks. SISA, kan få mulighed for at investere i fiskeriet. Derved kan man komme bort fra, at Royal Greenland og Polar Seafood er ene om at kunne foretage sådanne investreringer samt sikre mere fleksible ejerskabsforhold.

Mere rentabelt rejefiskeri
I det kystnære rejefiskeri har vi i dag brug for færre, mere moderne og kapcitetsmæssigt stærkere rejekuttere. Hvis man skal drive rentabelt rejefiskeri, kan man derfor ikke undgå at rreducere antallet af rejekuttere, for at opnå mindre driftsomkostninger. Samtidig med at antallet af rejekuttere nedskrives, er det også nødvendigt at forhøje kvoteloftet og det er derfor, at vi gerne vil forhøje kvoteloftet for det kystnære rejefiskeri fra 10% til 15%. Dette skal forstås således: Ud af den samlede rejekvote for det kystnære rejefiskeri på 51.600 tons for i år, kan man ud fra de 10% højest fiske 5.160 tons rejer. Hvis forslaget vedtages, vil kvoten stige til 7.740 tons rejer og derved kan den enkelte rejekutters omsætning stige tilsvarende.

Det andet ændringsforslag
Den andel del af ændringsforslaget vil blive forelagt i forbindelse med Landstingets forårssanling næste år. Dette forslag vil behandle en del spørgsmål, som har betydning for ændring af fiskeriet generelt. Forslaget vil bl.a. beskæftige sig med generationsskifte (som koster mange penge) udenlandsk medejerskab i fiskeriet og spørgsmålet om landingspligt. Et andet spændende spørgsmål er betaling af renter for brug af ressourcerne. Indførelse af denne ordning har man drøftet i mange år, og derfor vil man tage stilling til dette næste forår. Man vil også tage stilling til måden man skelner mellem det kystnære og udenskærs fiskeri på. Endelig vil man vurdere tidsfristerne for ophævelse af kvoteandele.

Vi er i modvind, men vi skal nok nå målet
Det er absolut nødvendigt, at vi påbegynder arbejdet med at ændre fiskeriloven, ellers vil fiskerierhvervet blive dyrere og dyrere at drive. I dag nævner man ofte, at man har behov for op til kr. 4 mia., hvis man vil forny fiskeriet generelt. Hvis man hele tiden udskyder opgaven, vil prisen blive ved med at stige og samfundet har ikke råd til forhaling af opgaven. Det offentlige har ikke råd til at betale for alt, og derfor må man stræbe efter at opnå medfinansieringsmuligheder for private erhvervsdrivende ved lovgivning. Vi har i samfundet mange udfordringer i de kommende år, hvilket fremgik klart af Skatte- og Velfærdskommissionens nyligt fremlagte anbefalinger. Vi må løfte opgaverne sammen, og alle må være med. Hvis vi ikke starter arbejdet med ændringerne, vil erhvervet, som har høstet så megen hæder i Grønlands nyere historie, forgå mere og mere. Selvom vi er i modvind, skal vi nok nå vort mål, blot vi er bevidste om opgaverne.