Kvindekvoter

Vi er derfor glade for at leve i et samfund, hvor mænd og kvinder har de samme muligheder. De kan vælge de samme uddannelser og de kan vælge de samme jobs. Alligevel er det sådan, at der på nogle uddannelser og i nogle fag er en stor overvægt af det ene køn. Som eksempel kan det nævnes, at sygeplejersker oftest er kvinder, mens tømrere oftest er mænd. Det handler vel i bund og grund om, at mænd og kvinder har forskellige interesser.

Torsdag d. 31. marts 2011
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Samfundsforhold, Økonomi.

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd således, at der ved udpegning til bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsvarende kollektiv ledelse sikres en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de af landsstyret udpegede.

Nærværende forslag er et uden tvivl velmenende forsøg på at sikre reel ligestilling i vort samfund. Problemet er blot, at de såkaldte kønskvoter ikke har noget med ligestillingspolitik at gøre. Tværtimod er det udtryk for et mærkværdigt kvindesyn, som burde høre fortiden til. Demokraterne er af den opfattelse, at moderne erhvervskvinder ikke har behov for, at samfundet hjælper dem ind i bestyrelser. Vi tror derimod, at moderne erhvervskvinder både kan og vil kæmpe sig vej ind i bestyrelseslokalerne på lige fod med deres mandlige kolleger.

Det er vigtigt for Demokraterne at fastslå, at vi er meget enige med forslagsstiller i, at alle borgere i vort land skal have lige muligheder. Vi mener faktisk, at det vil være i strid med de demokratiske principper, såfremt en gruppe i samfundet ikke har samme de muligheder som en anden.

Vi er derfor glade for at leve i et samfund, hvor mænd og kvinder har de samme muligheder. De kan vælge de samme uddannelser og de kan vælge de samme jobs. Alligevel er det sådan, at der på nogle uddannelser og i nogle fag er en stor overvægt af det ene køn. Som eksempel kan det nævnes, at sygeplejersker oftest er kvinder, mens tømrere oftest er mænd. Det handler vel i bund og grund om, at mænd og kvinder har forskellige interesser.

Demokraterne kunne aldrig drømme om at gribe ind i borgernes frie valg. Vi ville betragte det som en kunstig form for ligestilling, hvis vi pludselig skulle reservere en fast procentdel af pladserne på sygeplejerskeskolen til mænd. Det ville også være kunstigt, hvis vi forlangte, at en fast procentdel af tømrerlærlingene skulle være kvinder. Rent faktisk ville vi mene, at det var et voldsomt indgreb i den personlige frihed. Sagt på en anden måde, mener vi, at samfundet skal blande sig uden om.

Det er lidt på samme måde med nærværende forslag. Her vil forslagsstiller pålægge landsstyret at sikre, at der altid bliver udnævnt tilnærmelsesvis lige mange mænd og kvinder til bestyrelsesposterne i de offentlige selskaber. For Demokraterne er det en underlig tanke. Det er ikke en kvalifikation i sig selv at være mand eller kvinde. Kvalifikationer er noget man optjener gennem livet i kraft af uddannelse og erhvervserfaring – det er ikke noget medfødt. Og det er netop kvalifikationerne, der skal være det eneste, der afgør, hvem der skal udpeges til bestyrelsesposterne.

Hvis dette forslag bliver vedtaget, risikerer landsstyret at skulle fravælge en højt kvalificeret kvinde til fordel for en mindre kvalificeret mand eller vice versa. Det er ikke ligestilling – det er faktisk særstilling.

Demokraterne vil gerne rose forslagsstiller for at have taget sig tid til at gennemgå den kønslige sammensætning af bestyrelsesposter i dag, og vi anerkender, at kønsfordelingen er skæv. Her er det dog vigtigt at huske på, at det nuværende landsstyret kun har siddet på posten i lidt under to år. Hos Demokraterne lægger vi gerne hovedet på blokken og forudsiger, at kønsfordelingen vil være markant mere ligelig, inden vi næste gang skal have valg til Landstinget.

Vores optimisme skal især ses på baggrund af den store tillid vi har til Formanden for landsstyret, Kuupik Kleist. En mand, der efter godt halvandet år på posten, har vist sig at være den mest kompetente formand for landsstyret i vort lands historie. Demokraterne vil sætte Formanden for landsstyret frit til at kunne sammensætte bestyrelser efter kvalifikationer.

Det er i stedet vigtigt for os at fastslå, at vi har fuld tiltro til, at Formanden for landsstyret hver gang udpeger de bedst egnede bestyrelsesmedlemmer til de forskellige bestyrelsesposter. En vedtagelse af dette forslag vil lægge hindringer i vejen for dette arbejde, og det ønsker Demokraterne ikke at medvirke til.