Vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland

KNAPK’s hovedbestyrelse har under en kursuskonference i Nuuk diskuteret og taget stilling til konkrete overvejelser om vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland. Hermed fremkommer KNAPK’s hovedbestyrelse med følgende sammenfattet udtalelse om mange emner, som er blevet drøftet under kursuskonferencen ...

Onsdag d. 13. april 2011
KNAPK
Emnekreds: Erhverv, Fangst, Fiskeri.

Udtalelse fra mødet i KNAPK’s hovedbestyrelse i marts 2011


Havnen i Ilulissat(an)

KNAPK’s hovedbestyrelse har under en kursuskonference i Nuuk diskuteret og taget stilling til konkrete overvejelser om vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland.

Hermed fremkommer KNAPK’s hovedbestyrelse med følgende sammenfattet udtalelse om mange emner, som er blevet drøftet under kursuskonferencen:

1.Hovedbestyrelsen vil hermed indstille til landsstyret og partiernes repræsentanter i Landstinget følgende ændringsforslag til fiskeriloven:

1.1. At Landstinget skal udarbejde et ændringsforslag til gældende fiskerilov, først når man konkret har afdækket indtægterne fra Grønlands eksport og den maximale omsætning i det samlede fiskeri på baggrund af en nøje gennemført analyse.

1.2. At kravet fra KNAPK’s hovedbestyrelse i et svarnotat fra august 2010 skal indarbejdes i ændringsforslaget, idet dette ikke ses opfyldt indtil videre, jfr. afsnit 1.1. Det er yderst afgørende at dette krav skal opfyldes.

1.3. Det er KNAPK’s hovedbestyrelses opfattelse, at tiden er inde til at ændre den alt for store tendens til flow af råvarer ud af Grønland, og at man bør arbejde for tilpasning af værdierne for fiskepriserne for at danne grundlag for forøgelse af det man får for fisken i samfundets og den enkelte fiskers økonomi i dag. KNAPK’s hovedbestyrelse vil pege på en mulighed for en direkte handel med udenlandske opkøbere, som er villige til at købe vores råvarer.

1.4. Det er jo en kendsgerning, at vi gennem vores vedvarende initiativer bør have en yderst nødvendig viden om aktuelle forhold og muligheder, som kan udnyttes i vores bestræbelser på en mere økonomisk selvbærende Grønland.

1.5. KNAPK’s hovedbestyrelse støtter en vedvarende og bred gavn af fiskekvoter og kvoter til skaldyr for fiskerne og samfundet – og vi er også velvidende om, at det også er landsstyret-koalitionens politik.

1.6. Ud fra en helhedsbetragtning vil KNAPK’s hovedbestyrelse gerne sikre at der dannes et tydeligt billede af hvordan og hvorledes økonomien ser ud baseret på grundige analyser og vil gerne forhindre at eventuelle ændringer af fiskeriloven fører til utilsigtede følger, og henstiller derfor til medlemmer af Landstinget at foretage overvejelser på ny i lyset af samme opfattelse

2. På baggrund af at den samlede værdi af Grønlands totale rejeeksport i dag ligger på over halvdelen må man klart afdække, om det ikke er muligt at øge gevinsten for Grønland end det er tilfældet i dag.

2.1. Man plejer at tage som eksempel, at prisen for forbruget af vand og el ved at producere pillede rejer er for høj i Grønland. Og på baggrund af dette betragter KNAPK’s hovedbestyrelse, at den årlige outflow af rå rejer på xx tons, som sendes til Danmark til pilning kan tilpasses ud fra grundige undersøgelser og vurderinger. Man må få det bekræftet hvor stor en mængde pillede rejer kan produceres i Grønland, og man må få det bekræftet, hvor meget man kan øge fortjenesten for Grønland ved sådan en produktion.

2.2. KNAPK’s hovedbestyrelse understreger på ny, at landsstyret skal fastholde grænsen på rejekvoten på højst 10 % til enkelte fiskefartøjer i den havgående og kystnære rejefiskeri.

2.3. Dette krav begrundes med at man mener, at den gældende lov kan sikre en mere passende fordeling af rejekvoter til rejekutterne.

2.4. Rejekvoter, som ejes 100 % af fiskerirederier, fiskeriselskaber og enkelte personer og bl.a. af produktionsanlæg er blevet meget bindende, og det mener KNAPK’s hovedbestyrelse ikke er hensigtsmæssigt.

2.5. Det er KNAPK’s hovedbestyrelses opfattelse, at producenter bør beskæftige sig med produktion og fiskerne bør være beskæftiget med fiskeri.

2.6. At to selskaber i dag tilsammen er blevet ejere af en andel på 54 % i den kystnære rejekvote, betragter KNAPK’s hovedbestyrelse som et problem, som bør løses.

2.7. På baggrund af præcisering og afklaring af ovennævnte kritik bør der foretages en meget nøje revurdering af rejekutternes indhandlingspligt og hvor stor en kapacitet for produktion af landede rejer landanlæggene har og hvor stor en kapacitet de har behov for til denne form for produktion.

2.8. Et samfundsejet produktionsanlæg i Grønland har bl.a. måttet købe rårejer til pilning fra en trawler, som er hjemmehørende i en af vores nabolande – mens man på den anden side taler om, at der findes alt for mange rejepillefabrikker og at disse er for dyre i drift.

3. Administrationen i forvaltningen af en fælles ordning om en berammet årskvote for hellefisk i den kystnære fiskeri, som blev oprettet i 2007 har nødvendiggjort behovet for en forbedret og udvidet videnskabelige undersøgelser af forekomsten af hellefisk.

3.1. KNAPK’s hovedbestyrelse støtter i princippet planerne om en ny ordning om fiskeriet af hellefisk. Men, det kræver en forenkling af den nuværende for tunge administration. Principielt støtter fiskerne planerne om tildeling af individuelle kvoter til fiskefartøjerne – men, KNAPK’s hovedbetyrelse er bekymret for en risiko for en forvanskning af administrationen af ordningen på grund af den i forvejen svære styring.

3.2. Fiskerne finder det meget vigtigt, at fiskeriet fortsat skal drives på baggrund af et bæredygtigt princip. Derfor er det yderst vigtigt med en kontinuerlig videnskabelig planer for undersøgelser af forekomsten af hellefiskebestanden, og disse skal danne et uvigeligt og fast grundlag til fastsættelsen af kvotestørrelser. Og KNAPK’s hovedbestyrelse skal henstille til Landstinget, at bevilge flere midler til dette formål, og opfordrer medlemmer af Landstinget til at bane vejen for opnåelse af disse konkrete mål ved brug af alle muligheder.

3.3. KNAPK’s medlemmer er rede til at forbedre deres medvirken til at registrere deres fangst af hellefisk på en mere struktureret måde end tilfældet er i dag. Og i forbindelse med fangstregistrering vil KNAPK’s hovedbestyrelse stå til rådighed for at finde bedre måder at anvende skemaer. Her er det nødvendigt at inddrage andre interessenter, f.eks. fabrikker.

4. Selvom man på baggrund af en aftale med NASCO vil genåbne en kommerciel fangst af skællaks i Grønland først i 2012, vil KNAPK’s hovedbestyrelse dog anbefale til landsstyret at starte forberedelserne allerede på nuværende tidspunkt og anbefaler videre at starte arbejdet allerede nu i samarbejde med KNAPK med at forberede eventuelle politiske krav til NASCO’s møde i Ilulissat til sommer.

5. Med henblik på en bekræftelse på en miljøbeskyttelse af rejer har KNAPK’s hovedbestyrelse i 2010 imødekommet, at KNAPK skal medvirke til at bane vejen for oprettelsen af MSC-mærkning af rejer. På trods af MSC-mærkning af rejer ikke er en realitet i dag anbefaler KNAPK’s hovedbestyrelse dog at andre parter i området tager en større initiativ til oprettelse af en ordning på miljøbeskyttelsesmærkning på andre fisk, såsom hellefisk, torsk m.v. På den måde vil man jo sikre en vedvarende plads på markeder og efterspørgsel af vores fiskeprodukter.
I forbindelse med dette skal KNAPK’s hovedbestyrelse præcisere, at hovedbestyrelsen kræver, at fiskepriserne skal have en relevant effekt til fiskerne, såfremt en MSC-mærkning skal indføres i Grønland.

5.1. KNAPK’s hovedbestyrelse skal på ny kræve, at der på et nødvendigt grundlag påbegyndes en forberedelse og igangsættelse af en oplysningskampagne om MSC- mærkning allerede nu og dette skal ske i samarbejde med myndighederne – dette bør under alle omstændigheder realiseres, sådan som det er besluttet i Fiskerirådet.

6. KNAPK’s hovedbestyrelse er tilfredse med og støtter, at der samtidig med en innovation og udvikling af ”brædterne” i forskellige steder i Grønland sker en udbygning på området gennem et samarbejde mellem enkelte kommuner og landsstyret. Dog henstiller KNAPK’s hovedbestyrelse, at veterinærloven, som håndhæves under Danmarks ansvar overtages af Grønland, og i den anledning anbefaler hovedbestyrelsen, at man som følge heraf fortsætter arbejdet med tilpasning af lovens bestemmelser til grønlandske forhold.

7. KNAPK’s hovedbestyrelse er tilfredse med, at Konkurrencenævnets sekretariat har planer om at afdække forholdene omkring privat og offentlig ejerskab af produktionsanlæg og fiskerirederier i Grønland og indbyrdes konkurrence. Hovedbestyrelsen ser frem til færdiggørelsen af kommende rapport om undersøgelsen. Det er nemlig bl.a. sådanne forhold, som bør afklares først, og som har en yderst relevant tilknytning til ændringsforslaget til fiskeriloven.

8. Samtidig med antallet af forskellige hvaler støt stiger i havene omkring Grønland, og bestandens synlighed tiltager hele året og bl.a. som følge heraf også i lyset af, at det nu efterhånden er almindeligt at fangst af alle større hvaler tillades finder KNAPK’s hovedbestyrelse yderst hensigtsmæssigt, at man bør tillade fangst af disse hvaler efter et årskalendersystem. Derfor kræver KNAPK’s hovedbestyrelse, at landsstyret tilslutter tanken.

9. KNAPK’s hovedbestyrelse finder det yderst nødvendigt, at man i samarbejde med landsstyret tager en kraftigere reaktion mod stadig voksende bestand af de mange sæler, der findes i Grønlandske farvande.

9.1. Forbud mod indførsel af sælskind til EU medfører en næsten total stop for indhandling af sælskind – på trods af muligheden for indførsel til EU af sælskind, som er fanget af de arktiske inuit-folk.

9.2. KNAPK’s hovedbestyrelse kræver endnu engang en mere omfattende, mere effektiv og mere markant kampagne mod den voksende verdensomspændende betragtning af de så ellers dyrebare masseforekomster af sæler som helligdom. I den forbindelse står KNAPK’s hovedbestyrelse klar til at medvirke og deltage i kampagnen.

9.3. KNAPK’s hovedbestyrelse mener alvorligt, at der er en god mulighed for kommerciel produktion af sælkød og sågar også sælspæk som eksportvare, og dette bør udnyttes. KNAPK er også rede til at medvirke til en kraftigere indsats i den forbindelse.

10. KNAPK’s hovedbestyrelse henstiller til landsstyret og Landstinget, at der åbnes muligheder for mere konkrete undersøgelser og igangsættelse af endnu flere forsøgsfiskerier i Avanersuaq og Østgrønland med henblik på en overgang fra fangst til fiskeri.

11. KNAPK’s hovedbestyrelse anmoder landsstyret og Landstinget om forståelse for den stigende stagnation af købekraften af fiskernes og fangernes indtjening gennem de seneste år. Som følge af prisstigning af brændstof og elektricitet er levevilkårene i samfundet for erhvervsudøvere indenfor fiskeri og fangst blevet tungere. Den pris som fiskerne og fangerne får for deres fangst i udøvelsen af deres erhverv har stået stille i mange år, mens det på den anden side er udgifterne til erhvervsredskaber og fødevarer steget voldsomt hele vejen igennem. Derudover er fangernes indtægter blevet mere begrænset på grund af restriktionerne af fangstdyr.
Derfor kræver KNAPK’s hovedbestyrelse en nøje undersøgelse af inflationens virkninger for samfundet.

12. KNAPK’s hovedbestyrelse anmoder om en løsning for en bl.a. forgæves opfølgning af kravet om en 50/50 ordning i forbindelse med udstedelse af fangstbeviser.