Støtte til NUSUKAs bekymring

Siumut er enig i NUSUKAs udmelding om at der nu må ske en opstramning i den forordning som skal sikre lokal arbejdskraft og minimere udefra kommende tilkaldt arbejdskraft når denne arbejdsstyrke findes i landet i forvejen.

Lørdag d. 28. januar 2012
Siumuts medlemmer i Landstinget
Emnekreds: Erhverv, Levevilkår.

Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat, NUSUKA sendte et åbent brev til Landstinget hvori de gjorde Landstinget opmærksom på, at man nu i samfundet har landets største arbejdsløshedstal samt at man godkender for mange tilkaldt arbejdskraft, også for erhverv som kan betjenes af ufaglærte.

Siumut skal hermed meddele, at mere enig kan vi ikke være i NUSUKAs betragtninger og bekymringer. Vi tager det som en opgave at arbejde for at være med til at sikre, at finde en god løsning til gavn for begge parter.

Uanset om det så er råstofsektoren, fiskerierhvervet, sociale fag, administration og andre erhverv samt erhverv for ufaglærte har vi i Siumut den grund princip, at man naturligvis sikrer arbejde til landets befolkning først før man tilkalder arbejdskraft udefra landet. Desværre ser vi i de senere år, at dette princip ikke er gældende mere, eftersom vi ser flere og flere udenlandske arbejdere der bestrider erhverv som kan tages af vore egne ufaglærte som nu står uden arbejde. Denne triste udvikling må vi bruge alle kræfter på at få sat en stopper for.

Udefra kommende arbejdskraft som kan arbejde mere eller mindre i døgndrift samt vilkår de arbejder under som ikke kan sammenlignes med de gængse arbejdsmarkeds grundlag for pris og aftaler skal ikke bane vej for at man i fremtiden udelukker at ansætte lokal arbejdskraft men i stedet henter tilkaldt arbejdskraft når arbejdskraften findes i landet i forvejen.

Siumuts medlemmer i Landstinget har op til flere gange stillet spørgsmål til landsstyret hvori man vil vide hvor mange der får godkendt arbejdstilladelser samt hvor mange udefra kommende der er i arbejde i landet lige nu. landsstyrets tal bliver modsvaret og stillet spørgsmålstegn ved af erhvervsfolk samt arbejdsfolk hvilket i sig selv burde få landsstyret til at revurdere egne tal og arbejde på et realistisk grundlag.

Siumut er enig i NUSUKAs udmelding om at der nu må ske en opstramning i den forordning som skal sikre lokal arbejdskraft og minimere udefra kommende tilkaldt arbejdskraft når denne arbejdsstyrke findes i landet i forvejen.