Hvad gør Royal Greenlands hovedkontor i Danmark?!

Det kan ikke passe, at en så stor virksomhed som vi selv ejer, at stillinger skal besættes af talrige medarbejdere i Danmark. Specielt når man tænker på at hovedkontoret uden større problemer kan være placeret i Grønland og ikke mindst set i lyset af at der er mange kontoruddannede, der er arbejdsløse i vort land.

Torsdag d. 5. april 2012
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

Placering af Grønlands største arbejdsplads, nemlig Royal Greenlands administrative hovedkontor i Svenstrup er en fejl, der er uacceptabelt.

Efter hvad jeg har fået oplyst, har vi op til 90 administrative medarbejdere ansat i RG’s hovedkontor i Svenstrup, som alle er danskere.

Det kan ikke passe, at en så stor virksomhed som vi selv ejer, at stillinger skal besættes af talrige medarbejdere i Danmark. Specielt når man tænker på at hovedkontoret uden større problemer kan være placeret i Grønland og ikke mindst set i lyset af at der er mange kontoruddannede, der er arbejdsløse i vort land.

På grund af Royal Greenlands hovedkontor placering i Svenstrup mister vort land ikke alene indtægter, men også en masse jobs for de fastboende, som uden tvivl også vil kunne bidrage positivt til samfundet på andre områder.

Hvis der er 85 ansatte i Royal Greenlands hovedkontor, med en årlig gennemsnitsløn på kr. 500.000,-, så bruger RG årligt 42,5 mio. kr. til lønninger. Derudover er der udgifter forbundet med driften af hovedkontoret og andre udgifter der skal medregnes.

Det vil være på sin plads, såfremt landets største arbejdsplads, placerer sit hovedkontor i vort land. - Hvorfor i alverden skal det være placeret i Danmark?! – Det skal være placeret i Grønland!

Vi må som medlemmer af Landstinget kræve, at Royal Greenland flytter sin administrative hovedkontor tilbage til Grønland. Det er derfor mit håb, at mine kollegaer i Landstinget vil støtte op omkring mit forslag, for det kan simpelthen ikke være korrekt at et hovedkontor til en virksomhed ejet af befolkningen skal være placeret i Danmark – Det skal selvfølge være i Grønland!