Bemærkninger til sprogloven

Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, kan man tvivle på, hvordan andre aktører så kan gøre det. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening fået oplyst, at selvstyret f.eks. endnu ikke har haft ressourcer til at få oversat visse overenskomster.

Mandag d. 16. juli 2012
Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Sprog.

Grønlands Arbejdsgiverforening har i dag afgivet høringssvar til landsstyrets ændringsforslag til Landstingslov om sprogpolitik. Forslaget lægger op til en række helt nye påbud om sproganvendelse i markedsføring og i forbindelse med skriftlige henvendelse til borgere og forbrugere.

Grønlands Arbejdsgiverforening vil naturligvis medvirke til at styrke det grønlandske sprog, men GA mener ikke, at det er sandsynliggjort, at det fremlagte forslag er en god eller effektiv måde at styrke det grønlandske sprog på.

Tværtimod vil forslaget indebære, at samfundet ender med at bruge meget store økonomiske og menneskelige ressourcer på noget, der mere har karakter af symbolpolitik.

Det synes Grønlands Arbejdsgiverforening er en helt forkert prioritering, når der er et velkendt udækket ressourcebehov på en række andre områder, hvor man virkelig kan løfte sproget i forhold til de, der ikke taler grønlandsk: Udvikling af undervisningsmateriale og pædagogiske redskaber til fremmedsprogsundervisning i grønlandsk, uddannelse af flere sproglærere, tolke, etablering af uddannelsesprogrammer med dokumenteret effekt, m.v.

Det er der, at indsatsen skal fokuseres, hvis Grønland skal udvikles som en to- eller flersproget nation; ellers risikerer man blot at svække det grønlandske sprog og befolkningens deltagelse i samfundsudviklingen.

På den baggrund forekommer det, at landsstyret ikke har en klar vision og nogle klare mål for styrkelsen af det grønlandske sprog. Manglen på klare mål gør sprogloven svag, og der foretages ingen klare prioriteringer i anvendelsen af samfundets begrænsede ressourcer. Det kommer ikke mindst til udtryk ved, at man i lovarbejdet reelt ikke ønsker at forholde sig til de enorme ressourcer, som forslaget kommer til at påføre erhvervslivet og borgerne.

Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar kan læses her: Høringssvar om sprogpolitik