Lukket for indhandligen

Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?

Fredag d. 14. september 2012
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Emnekreds: Bosætning, Bygder, Erhverv, Fiskeri, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Levevilkår.

I henhold til § 37 stk. 1 i Forretningsordenen for Landstinget, fremsætter jeg følgende spørgsmål til landsstyret:
  1. Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?
  2. Man har oplyst, at dette skyldes tekniske problemer i anlægget. Hvad er den egentlig grund til at indhandlingsanlægget har været lukket i så lang tid, og hvornår vil den genåbne?
  3. Selv om fiskerne i Napasoq har betalt deres licens til at fiske og indhandle torsk, kan de hverken fiske eller indhandle torsk i nu efterhånden 4 måneder, hvorfor de ingen muligheder har for indtægt. Hvornår agter landsstyret at stoppe betalingen for at kunne fiske?
  4. Hvor mange indhandlingsanlæg ejet er AGF og RG er ramt af lukning i dag? Her tænker jeg på anlæg som ikke modtager indhandling fra fiskerne på grund af at anlæggene er lukkede.
  5. Sådanne forhold har negativ indflydelse for fiskeres familiers økonomi, idet disse forhold bl.a. har medført at fiskerne er kommet bagud med indbetalinger af el- og huslejeregninger. Er landsstyret åbne for at gøre en særlig indsats for at afhjælpe de fiskere der er ramt af manglende muligheder for at kunne udøve deres erhverv? Og hvad agter landsstyret at gøre?

Begrundelse
Åben indhandlingsanlægget i Napasoq!

I dag modtog jeg som medlem af Landstinget en genpart af skrivelsen til landsstyret fra fiskerne fra Napasoq. Det var skrivelse fra fiskernes koner i Napasoq, som var forfattet efter et borgermøde samt Salomon Jessens skrivelse på vegne af fiskerne i bygden.

Disse skrivelser er grunden til at jeg må stille de spørgsmål jeg ovenfor har stillet, ligesom spørgsmålene tager udgangspunkt i at Magdalene Kristiansen samt Kiisaara Jessen, som begge er gift med fiskeres historie om, hvor hårde vilkår de måtte leve under.

Fiskerne i Napasoq lever under hårde vilkår, idet selv om de nogle gange kan indhandle i indhandlingsanlæggene i Atammik og Maniitsoq, bliver de ramt af begrænsninger i indhandlingen samt af lukningen af indhandlingen. Deres henvisning til begrænsninger der er følge af den hårde sø i området samt den høje pris på brændstof, er forståelige, som viser at de har vilje til at gøre noget ved situationen, dog at disse begrænser deres muligheder.

Derfor har den langvarige lukning af anlægget i deres bygd haft den konsekvens, at de har fået problemer at opretholde deres forsørgelse, hvilket nu har medført at de heldigvis har rettet en henvendelse.

Derfor vil jeg på det kraftigste anmode landsstyret at tage denne henvendelse alvorlig og straks gør en indsats for at rette op på problemerne.