Den nye næringslov er et paradoks

Politikerne bør ikke vedtage det fremlagte forslag om ændring af næringsloven, hvis man vil motivere erhvervslivet til at oprette lærepladser - og desuden vil sikre inddrivelsen af skattebetalinger.

Tirsdag d. 23. oktober 2012
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Efterårssamling 2012, Erhverv, Uddannelse.

Politikerne bør ikke vedtage det fremlagte forslag om ændring af næringsloven, hvis man vil motivere erhvervslivet til at oprette lærepladser - og desuden vil sikre inddrivelsen af skattebetalinger.

”Uddannelse, uddannelse, uddannelse”, lyder det fra alle sider, når diskussionen om Grønlands fremtid er på dagsordenen. Sådan lyder det også hos Grønlands Arbejdsgiverforening. Vi er nemlig 100% enige i, at uddannelse og kompetenceløft på alle niveauer er en forudsætning for den udvikling, vi alle ønsker for Grønland. Derfor kan det undre, at lovgivningen på visse områder modarbejder erhvervslivets muligheder for at uddanne så mange mennesker som muligt.

Det bliver ikke desto mindre konsekvensen af den fremlagte ændring af næringsloven. Den vil tillade udenlandske (herunder danske) virksomheder at drive næring i Grønland uden krav om, at de skal etablere sig her i landet og dermed konkurrere på lige vilkår med eksisterende firmaer. Det er nemlig en kendt sag, at udenlandske selskaber ikke føler sig forpligtede til at tage del i kompetenceudvikling af borgerne i Grønland.

Set i denne sammenhæng er forslaget til ny næringslov et paradoks. Samtidig med at landsstyret argumenterer for, at der skal oprettes flere lærepladser, åbner man en ladeport for udenlandske virksomheder, hvilket uundgåeligt vil betyde, at de hjemmehørende alt andet lige vil få færre opgaver - og derfor ikke kan påtage sig at oprette flere lærepladser.

I rapporten “På vej mod 2025” indgår ændringen af næringsloven som en del af vækstpakken, men som lovforslaget ser ud, vil det efter GA’s vurdering først og fremmest medføre vækst uden for Grønland! Dette er helt i modstrid med selvstyrekommissionens anbefalinger, der netop understreger, at det er det private erhvervsliv i Grønland, der skal skabe grundlaget for en mere selvbærende økonomi og dermed sikre velfærdssamfundet for kommende generationer.

Giver den nye næringslov reelle sanktionsmuligheder?
Et andet problem er, hvordan samfundet kan sikre sig de indtægter, der trods alt genereres gennem udenlandske virksomheder, der ikke etablerer sig i Grønland.
Næringsloven, som jo netop skal beskytte de lokale virksomheder - og i øvrigt give myndighederne mulighed for at kontrollere og sanktionere at virksomhederne lever op til lovgivningen - sættes med det nye forslag reelt ud af kraft. Hvordan vil det offentlige så kunne være sikre på, at man kan inddrive fx skatterestancer i Kina, Polen eller andre lande?

I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi naturligvis klar over, at det ofte er en balancegang at gøre det interessant for udenlandske selskaber at operere i Grønland samtidigt med, at vi sikrer vores eksisterende virksomheder - og dermed befolkningen - de udviklingsmuligheder, der er så hårdt brug for. Men vi skal turde tro på, at erhvervsmulighederne er så attraktive, at vi kan stille krav til virksomhederne om at bidrage til samfundet. Dette gælder ikke kun i storskalaprojekter, men også i den øvrige del af udefra kommende virksomheders aktiviteter.

Grønlands Arbejdsgiverforening appellerer derfor til, at revisionen af næringsloven tages op i de trepartsforhandlinger, som arbejdsmarkedets parter er meget glade for, nu er blevet en realitet.