Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst

’Lige børn leger bedst’ siger et ordsprog. Hvis det er rigtigt, så står Grønland overfor en ulige legekammerat og en enorm udfordring, når globale råstofselskaber gør deres entré i landet.

Torsdag d. 25. oktober 2012
Copenhagen Economics
Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Alcoa, Efterforskning, Efterårssamling 2012, Erhverv, Isukasia, Minedrift, Olieefterforskning, Råstoffer, Økonomi.

Fx forventer London Mining at investere et beløb i anlæg af Isuaminen, der svarer til hele landets årlige værdiskabelse målt ved bruttonationalproduktet (BNP).

Men som bekendt åbner udfordringer op for muligheder. I dette studie finder vi, at der er stor forskel på størrelsen af den samfundsøkonomiske gevinst, der tilfalder det grønlandske samfund, alt afhængig af hvordan vi går ind i ’legen’.

Vigtigst er det måske at erkende, at tvang er nødvendig. Impact og Benefitaftalen (IBA’en), som er den kontrakt mellem Selvstyret og råstofselskabet, der opstiller mål og handlinger for selskabets involvering af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder, skal sikre førsteprioritet for lokale. Her skal markedskræfterne ikke råde, forstået på den måde, at den bedste leverandør til prisen vinder underleverandørkontrakten. Hele idéen er, at det lokale erhvervsliv skal bruge råstofprojektet som løftestang til at udvikle bedre kvalitet og vokse. Det kræver kompetencer, som mange savner i dag, og som kan opnås gennem råstofaktiviteterne. IBA’en bør være klar på det område og sætte konkrete mål for antal lokalt beskæftigede og omfanget af outsourcing. Disse mål må ikke kunne omgås og skal gælde lige fra anlægsfasen; Synergi til øvrige råstofprojekter og til driftsfasen betyder, at den lokale kompetenceopbygning bør begynde i anlægsfasen.

De bindende mål og tætte bånd, som skabes gennem IBA’en, øger råstofselskabets incitament til at gøre, hvad det kan, for at øge professionalismen, kapaciteten og kvaliteten hos de lokale. Vi finder, at IBA’en bør fremme det vi kalder proaktiv outsourcing. Det dækker over et tæt samarbejde mellem underleverandører og råstofselskabet med henblik på at øge produktiviteten og kvaliteten hos underleverandørerne gennem råstofselskabets tilførsel af værktøjer, processer og kompetencer.

Vi finder, at proaktiv outsourcing er nøglen at skabe bæredygtig økonomisk vækst. Samtidig er håndtering af underleverandører og overførsel af kompetencer en spidskompetence hos råstofselskabet. Og eftersom råstofselskabet under alle omstændigheder skal have underleverandører, er en ekstra indsats fra selskabets side ikke nogen stor byrde. Selskabet kan således gå langt i sin indsats for at professionalisere og støtte det lokale erhvervsliv uden store ekstra omkostninger, mens det har enorm betydning for at realisere bæredygtig økonomisk vækst i Grønland.

Omvendt bør Selvstyret ikke presse råstofselskaberne til at gennemføre aktiviteter, som ingen sammenhæng har til selve kernekompetencen – nemlig at udvinde råstoffer. Det kunne fx være at bidrage til at styrke folkeskoleuddannelsen. Det ville øge den økonomiske vækst i Grønland, men det vil være en betydelig byrde for råstofselskabet, da det ikke umiddelbart modtager nogen gevinst. Til den slags formål bør Selvstyret anvende provenuet fra de selskabsskatter, som råstofselskabet betaler.

Endelig forudsætter størst mulig økonomisk gevinst, at Selvstyret gennemfører reformer, der øger arbejdsudbuddet og mobiliteten, styrker incitamentet til at arbejde, forbedrer mulighederne for at matche arbejdssøgende med jobs på tværs af landet og sikrer, at udenlandsk viden, arbejdskraft og kapital let kan få adgang til og forankres i erhvervslivet og samfundet. De tiltag vil samtidig reducere risikoen for overophedning i økonomien.

Læs rapporten her:
Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst