Nye skatteregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder

I en tid, hvor de fleste andre lande forsøger at skabe gunstigere forhold for erhvervslivet, kan vi nu se frem til at få den i forvejen rekordhøje selskabsskat suppleret af væsentligt forringede afskrivningsregler i et samfund, hvor det i forvejen ofte er sværere at etablere og drive virksomhed end de fleste andre steder i verden.

Tirsdag d. 13. november 2012
Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Emnekreds: Efterårssamling 2012, Erhverv, Turisme, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Hvorfor er de nuværende afskrivningsregler vigtige?
Har man regnet på, hvad forringede afskrivningsregler vil betyde for samfundet?
Overskudsafskrivning er ikke skattefrihed
Resultatet her og nu
Læs også


Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse vækst og beskæftigelsen i Grønland

I en tid, hvor de fleste andre lande forsøger at skabe gunstigere forhold for erhvervslivet, kan vi nu se frem til at få den i forvejen rekordhøje selskabsskat suppleret af væsentligt forringede afskrivningsregler i et samfund, hvor det i forvejen ofte er sværere at etablere og drive virksomhed end de fleste andre steder i verden.

Vi mener derfor, at vi bør bidrage med vores kommentarer i den aktuelle debat om de skattemæssige afskrivningsregler her i landet efter Landstingets 2. behandling af det fremsatte skattelovforslag. Det lokale erhvervsliv her i landet må nødvendigvis påpege skævhederne i lovforslaget.

Der skal ikke herske tvivl om, at erhvervslivet har haft glæde af de hidtidige afskrivningsregler i forhold til de virksomheder og arbejdspladser, som erhvervslivet har skabt i Grønland. Det her handler imidlertid om den nye generation af iværksættere og erhvervsfolk, der skal bygge landets fremtidige vækstgrundlag; og sikre arbejdspladserne herhjemme.

Hvorfor er de nuværende afskrivningsregler vigtige?
De gunstige forhold om overskudsafskrivning her i landet er en af hovedårsagerne til, at der er skabt de private virksomheder, som tilfældet er her i landet. Der var f.eks. ikke blevet bygget hoteller i Maniitsoq eller Sisimiut, hvis ikke de skattemæssige afskrivningsmuligheder havde været der i det omfang og på den måde, det var tilfældet.

Der var heller ikke blevet skabt et stort internationalt hotel i Nuuk eller et moderne lokalt bryghus eller andre større lokale projekter.

Hotel- og turistbranchen bliver særligt hårdt ramt, hvis man beslutter at forringe afskrivningsreglerne yderligere.

Hotel- og turistbranchen har ikke samme tilgang til den finansielle sektor, som mange andre brancher. Denne branche har ofte ikke – eller meget ringe – mulighed for at få finansieret nye projekter. Man trækker derfor vækstgrundlaget bort, hvis afskrivningsreglerne forringes.

Har man regnet på, hvad forringede afskrivningsregler vil betyde for samfundet?
  • Hvad vil det koste samfundet fremover i tabt vækst og manglende arbejdspladser, hvis man forringer afskrivningsgrundlaget?
  • Hvad vil det omvendt betyde i øget vækst, flere arbejdspladser og dermed øgede indtægter fra skatter og afgifter, hvis man går den anden vej og forbedrer afskrivningsreglerne?

Overskudsafskrivning er ikke skattefrihed
Det er en udbredt misforståelse, at skattemæssige afskrivninger, herunder overskudsafskrivninger, som nu påregnes afskaffet, er en fribillet til at undgå skat. Det er, som bekendt, alene en udskydelse af skatten, der således falder til betaling senere.

Man kan sige, at det er en særlig grønlandsk skattemodel, som har været både intelligent og resultatskabende. Man har ladet midlerne arbejde i samfundet, og har herigennem formået at skabe nye indtægter og arbejdspladser, og ikke kun i hotelbranchen. Entreprenørerne og deres medarbejdere har ligeledes haft stor glæde af de investeringer, der er foretaget.

Resultatet her og nu
Vedtages en forringelse af afskrivningsreglerne, vil der naturligvis være flere penge til Selvstyrets og kommunernes kasser især det første år. Måske også 2. år. Men herefter vil man se en stor nedgang i investeringerne, som kan være svær at vende. Det vil i hvert fald tage mange år, selvom man om f.eks. 2 eller 3 år vælger at genindføre et gunstigere afskrivningsgrundlag, når man ser de skadelige konsekvenser i praksis.

Man kan godt anlægge den betragtning, at når erhvervslivet har mulighed for på denne måde at udskyde skattebetalingen, og i princippet ”låne” pengene af samfundet til 0 procent i rente, ja så må der opkræves en højere skat hos alle andre, for at få de offentlige kassers indtægtsbehov dækket.

Det argument holder ikke, tværtimod har udskydelse af skattebetalingen gjort, at iværksættere har kunnet sætte gang i investeringer med deraf blivende arbejdspladser, hvor skat af lønkroner jo er et umiddelbart og synligt afkast for Selvstyret og kommunerne.

Det er vanskeligt i forvejen for mange brancher at få rentabilitet i investeringer i Grønland, og at fjerne overskudsafskrivningsmuligheden gør det bestemt ikke nemmere.

Vi savner at nogen grundigt tænker de afledte effekter igennem ved de foreslåede ændringer i skattereglerne.

Landsstyremedlemmet har tidligere påpeget, at de påtænkte afskrivningsregler for erhvervslivet er de samme regler, som man lever med i Danmark. Men man glemmer at fortælle, at vi i Grønland har en af Europas højeste selskabsskatter. Her i landet opkræver man hele 6,8 % mere i selskabsskat end man opkræver i Danmark.

Sammenligner man med andre lande, går vi i stik modsat retning af, hvad man vælger at gøre andre steder, hvor man forsøger at bevare eller udvikle erhverv og beskæftigelse. Den danske selskabsskat er siden 1995 blev nedsat ad flere omgange fra 34 pct. til 25 pct. fra og med 2007. Udviklingen har været den samme i øvrige europæiske lande, hvor den formelle selskabsskattesats i næsten alle EU-landene er blevet sænket i de senere år. I Sverige bliver selskabsskatten nedsat til 22 % den 1. januar 2013

Læs også
Beskæftigelseseffekter af ændrede afskrivningsregler