Storskalaloven gavner grønlandsk beskæftigelse

Det modsatte indtryk kunne man godt få, når man læser flere faglige organisationer indlæg om storskalaloven – senest fra pædagogernes fagforening, PIP, hvor de udtrykker deres skepsis om storskalalovens ansættelsesvilkår for udefrakommende arbejdskraft.

Mandag d. 26. november 2012
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Erhverv, Isukasia, Minedrift.

Storskalaloven ændrer ikke ved det eksisterende princip om, at arbejdsmarkedets parter forhandler om ansættelsesvilkår.

Det modsatte indtryk kunne man godt få, når man læser flere faglige organisationer indlæg om storskalaloven – senest fra pædagogernes fagforening, PIP, hvor de udtrykker deres skepsis om storskalalovens ansættelsesvilkår for udefrakommende arbejdskraft.

Indledningsvis vil jeg godt understrege, at storskalalovens bestemmelser træder først i kraft, når det er konstateret, at der ikke er tilgængelig eller kvalificeret lokal arbejdskraft til at løse opgaven.

Dernæst er det ikke fastsat i storskalaloven, at den udefrakommende arbejdskraft skal have mindre i løn i forhold til de eksisterende overenskomster i Grønland. Men omvendt bliver der fastsat en minimumsgrænse for det lønniveau, parterne kan aftale. Her vil landsstyret holde øje med, at almindelige ansættelsesretlige rettigheder ikke fraviger aftalen.

For så vidt angår Isuakasia-projektet, har London Mining Grønland flere gange udtalt, at når anlægget skal opføres, vil der blive behov for udefrakommende specialister. Disse personer vil blive aflønnet bedre end det opstillede minimumskrav.

Og når driftsfasen begynder, vil arbejdet foregå på almindelige grønlandske vilkår, og vi arbejder hårdt for, at det bliver lokalt arbejdskraft, der udfører arbejdet.

Formålet med storskalaloven er at få igangsat en minesektor, så vi kan komme i gang med en erhvervsudvikling af vores samfund. Det er simpelthen bydende nødvendigt, hvis vi skal fastholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag – og hvis det skal udvikles. Det skal vi ikke gøre for vores egen skyld, men i høj grad for de kommende generationers skyld. De fortjener det.