Hvor vigtig er fiskeriet for Grønlands økonomi?

Op mod en halv milliard kroner gik i 2012 til samfundets offentlige kasser i form af direkte skatter og afgifter fra det havgående fiskeri og de landbaserede fabrikker.

Lørdag d. 1. juni 2013
Bent Sørensen, konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Økonomi.

At Grønland er dybt afhængig af indtægterne fra fiskeindustrien er endnu engang dokumenteret gennem de senest indsamlede tal fra Grønlands Arbejdsgiverforening. Diskussionen bør derfor ikke dreje sig om, hvordan man økonomisk presser erhvervet yderligere, men om hvordan disse indtægter kan sikres i fremtiden.

Op mod en halv milliard kroner gik i 2012 til samfundets offentlige kasser i form af direkte skatter og afgifter fra det havgående fiskeri og de landbaserede fabrikker. Det er tal, der endnu engang understreger, at rederierne i denne del af fiskeriet er uundværlige bidragydere til samfundets økonomi.

Dykker man ned i tallene, ser man, at A-skatterne fra de ni største rederier udgjorde ca. 220 millioner kr. i 2012, mens selskabsskatterne beløb sig til knap 100 millioner kr. Hertil kommer rejeafgifter og kontrolafgifter på i alt 65 millioner kr. Lægger man dertil A-skatter og selskabsskatter fra fiskeproduktionen på land på små 90 millioner kr., når man i alt op på et samlet beløb på 475 millioner kr. i direkte skatter og afgifter. Det skal bemærkes, at de indsamlede tal kun dækker de rederier og produktionsvirksomheder, der er medlemmer af GA, som økonomisk repræsenterer langt den største andel af det grønlandske fiskeri.

Reelt er der dog tale om endnu større indtægter for samfundet, da erhvervet udover de direkte skatter og afgifter genererer betydelige afledte indtægter gennem de mange arbejdspladser i land -fx hos underleverandører, servicevirksomheder og i butikker etc.

Ny rapport på vej
I den forbindelse glæder vi os til i nær fremtid at kunne præsentere en samlet rapport om fiskeriets totale indvirkning på Grønlands økonomi. Altså både den direkte og den indirekte afsmitning. Der er tale om en grundig analyse, der udarbejdes af nationaløkonomiske eksperter hos Copenhagen Economics, som i øvrigt er en rådgivningsvirksomhed, der har et godt kendskab til Grønland, og som Selvstyret også bruger.

Vi skal alle glæde os over, at 2012 var et godt år for fiskeriet. Der var tale om en fremgang på 33% i forhold til 2011, der i øvrigt også var et år, der lå over gennemsnittet. I fiskerierhvervet er vi godt tilfredse med, at det havgående fiskeri og industrien kan bidrage med så væsentlige beløb. Men vi offentliggør dem ikke for at kaste et positivt lys på os selv. Derimod finder vi, at både de ovenstående tal og relevante, uafhængige analyser er vigtige. Dels dokumenteres på den måde den reelle værdi for landets økonomi, og dels er det vigtigt at få debatten til at dreje sig om, hvordan man også i fremtiden skaber resultater til gavn for flere i vores samfund. En debat, der vel at mærke baserer sig på faktuel viden frem for rygter og fordomme.

Store investeringsbehov
Det er meget afgørende for Grønland at være på forkant med udviklingen inden for fiskeriet i Nordatlanten. Derfor er flere rederier interesseret i at deltage i forsøgsfiskeri efter alternative arter, og enkelte har allerede investeret store beløb i at afsøge mulighederne for at udvide fiskeriet efter fx torsk, makrel, rødfisk og havkat.

Men erhvervet står i det hele taget overfor betydelige investeringer, og det er derfor vigtigt, at der skabes stabile og langsigtede rammer, der kan tiltrække den nødvendige kapital. Herunder en fornuftig afklaring vedrørende beskatning og afgifter, således at de milliardstore investeringer, der rent faktisk er tale om, kan gennemføres.

Hvis vi på langt sigt skal fastholde vores position på verdensmarkedet, kræver det en modernisering af strukturen i erhvervet. Kun derved kan de nuværende bidrag til samfundet sikres i de kommende år, hvor vi kan se frem til stigende konkurrence fra vores nabolande, uro på valutamarkederne og ikke mindst de faldende rejekvoter.