Økonomisk Råds Rapport 2013

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse.

Onsdag d. 11. september 2013
Økonomisk Råd
Emnekreds: Bosætning, Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Sammenfatning
Konjunkturer
Offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed
Bosætning og migration


Sammenfatning
Økonomisk Råds rapport for 2013 indeholder følgende temaer:
  • Konjunkturudsigterne
  • Offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed
  • Bosætning og migration

Analyser i rapporten er nærmere beskrevet i en række tekniske baggrundsnotater tilgængelige via denne side.

Konjunkturer
I 2013 forventes et lille fald i den samlede økonomiske aktivitet. Der er udsigt til et yderligere fald i efterforskningsaktiviteten, og fiskeriet ventes at gå lidt tilbage. Faldene i rejefangster ventes i nogen grad opvejet af øget fiskeri af en række andre arter, herunder forsøgsfiskeri efter sild og makrel. Fiskeriet har i de seneste år nydt godt af stigende priser på de fleste arter. Eksportpriserne er generelt omkring 30 pct. højere end i 2010. Der er dog usikkerhed om den fremtidige prisudvikling. For året 2014 skønner Økonomisk Råds formandskab, at der er udsigt til nulvækst og dermed en bedring i forhold til 2013. Forudsætningerne bag denne vurdering er blandt andet, at der kommer en lille vækst i efterforskningen af mineraler, og at bygge- og anlægsinvesteringerne falder mindre end i 2013.

Vækstmulighederne i fiskeriet må under alle omstændigheder anses for begrænsede, og der er en risiko for tilbagegang. Forarbejdning af fisk og skaldyr kan kun anbefales, hvis det kan ske på et kommercielt grundlag uden offentlig støtte. Udviklingen i fiskeriet understreger vigtigheden af at udvikle andre private erhverv, hvor råstofudvinding er det mest realistiske.

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse. Derudover er der nu udsigt til flere ansøgninger om udnyttelsestilladelse med deraf følgende forhåbninger om større aktivitet i minesektoren i årene efter 2014.

Offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed
Den overordnede økonomisk-politiske udfordring er at skabe grundlag for en erhvervsudvikling til styrkelse af vækst og velstand. Det er afgørende for at fremtidssikre samfundet og skabe et grundlag for større økonomisk selvbærenhed. De offentlige finanser spiller en central rolle i den sammenhæng. Den nuværende indretning af velfærdssamfundet og dets finansieringsgrundlag vil give anledning til systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Dette understreger behovet for gennemgribende reformer for sikre en mere selvbærende og holdbar økonomisk udvikling.

Befolkningens alderssammensætning ændres markant de kommende år. Arbejdsstyrken stagnerer, og der bliver flere ældre. Det fører til stigende udgifter til sundhedsydelser, pleje af ældre og ikke mindst pensioner.

I forslaget til finanslov for 2014 betoner landsstyret behovet for reformer for at understøtte en erhvervsudvikling og sikre holdbare offentlige finanser og dermed en selvbærende økonomi. De store reformambitioner er endnu ikke konkretiseret, men det er positivt, at landsstyret forpligtiger sig til at igangsætte reformarbejdet nu. Det er vigtigt at få gennemført velgennemtænkte reformer for både at understøtte en erhvervsudvikling og sikre det finansielle grundlag for velfærdssamfundet. En udskydelse af reformerne gør problemerne større og sværere at løse.

Det er afgørende at undgå en zig-zag kurs i den økonomiske politik. Det forekommer derfor ikke velbegrundet at genindføre fuld fradragsret for renteudgifter, når den samlede boligpolitik endnu ikke er afklaret. Med initiativet øges en allerede i udgangspositionen høj indirekte subsidiering af boligsektoren. Der er et stort behov for reformer på området, og disse bør ses i en sammenhæng med planer for en kapitalindkomstbeskatning.

Den aktuelle konjunkturudvikling kan begrunde en vis finanspolitisk lempelse som foreslået af landsstyret i form af blandt andet forøgede anlægsinvesteringer inden for uddannelsesområdet, som samtidig understøtter uddannelsesstrategien på længere sigt. Forslaget til finanslov 2014 indebærer et underskud i 2014 og 2015, som forventes finansieret i årene 2016-17 af en række tiltag, så der samlet er balance over perioden 2014-2017. Denne strategi har en indbygget risiko, fordi udgifterne realiseres før finansieringselementerne. Det er desuden en forudsætning i forslaget, at salg af boliger i Qinngorput kan indbringe et nettoprovenu på 90 mio. kr. Det er formandskabets vurdering, at det i den nuværende konjunktursituation kan blive vanskeligt at afhænde et betydeligt antal ejerlejligheder, og derfor bør landsstyre planlægge alternative finansieringsmuligheder, hvis provenuet på 90 mio.kr. viser sig vanskeligt at nå.

Der planlægges betydelige budgetforbedringer i budgetoverslagsårene som følge af forventede reforminitiativer. Formandskabet er enig i hensigten om gennemførelse af reformer, der kan styrke indtægtsgrundlaget og reformer, der kan begrænse stigninger i de offentlige udgifter. Gennemførelse af væsentlige reformer stiller betydelige krav til såvel den administrative kapacitet som til politisk vilje til at gennemføre reformer, uanset om disse kan støde på modstand i dele af befolkningen.

I Gælds- og Investeringsstrategien sættes der klare og hensigtsmæssige standarder for udarbejdelsen af beslutningsgrundlag for offentlige investeringer. Det er en styrkelse af denne strategi, at det nuværende landsstyre lægger op til 10-årige sektorplaner på de enkelte sektorer. Det styrker planlægningen og forbedrer mulighederne for at foretage prioriteringer med en længere tidshorisont.

Bosætning og migration
De mulige samfundsmæssige gevinster ved udnyttelse af naturressourcerne, herunder storskalaprojekter, afhænger af, hvorvidt de fører til en erhvervsudvikling og dermed bedre indkomst- og beskæftigelsesmuligheder for befolkningen. Realisering af et storskalaprojekt ved brug af overvejende lokal arbejdskraft og etablering af følgeerhverv vil afgørende øge de samfundsmæssige perspektiver og gevinster. Men det stiller krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. Og der skal være klare økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse og til at flytte til andet arbejde.

Økonomisk Råds formandskab har analyseret befolkningsbevægelserne nærmere, både inden for landet, med hensyn til ind- og udvandring samt genindvandring med særlig vægt på flytningers betydning for erhvervsudvikling.

Undersøgelsen viser, at der er en koncentration af personer med uddannelse i de store byer. Det forstærkes af, at uddannelsesniveauet generelt er højere hos de personer, der forlader bygder og mindre byer, end hos dem der bliver tilbage. Endelig flytter indvandrerne, hvoraf hovedparten har en uddannelse, næsten udelukkende til de store byer.

Fordelingen af indkomster følger uddannelsesniveauet. De personer, der er bosat i en af de større byer, har gennemsnitligt et højere indtægtsniveau end personer bosat i de mindre byer og i bygderne. Personer, der har forladt bygderne og nu bor i en af de større byer, har i gennemsnit et indtægtsniveau, der ligger væsentligt over niveauet for personer fra samme årgang, der fortsat bor i bygderne.

Der er et højt niveau for flytninger inden for landets grænser, som samtidig betyder befolkningsbevægelser fra bygder til de større byer. Det er en generel tendens i alle lande, at der i takt med økonomisk udvikling og ændrede produktionsforhold sker en befolkningskoncentration omkring større byområder. Flytning af arbejdskraft fra land til by har været en medvirkende årsag til økonomisk udvikling i kraft af frigørelse af arbejdskraft fra primære erhverv.

Undersøgelsen viser også, at det store flertal af grønlandskfødte personer i Danmark har næsten samme store tilknytning til at arbejdsmarkedet som danskere generelt. Personer, der er udvandret til Danmark, har generelt et højere uddannelsesniveau end de, der er blevet i Grønland.

En stor nettoudvandring fra Grønland og et lavt niveau for genindvandring rejser to store spørgsmål. For det første, om der er tale om ”brain drain” i form af udvandring af de bedre uddannede unge. For det andet, om der er mulighed for at vende denne tendens, hvis der skabes stor erhvervsudvikling og jobmuligheder ved udnyttelse af naturressourcerne.

Vandringsmønstrene ind og ud af Grønland dækker over et kompliceret billede. Blandt udvandrere er der mange med uddannelse og gode kvalifikationer, der klarer sig godt på det danske arbejdsmarked. Her er der tale om et ”brain drain”. Samtidig sker der via indvandring en betydelig tilgang af veluddannet arbejdskraft – hvoraf en stor del finder ansættelse i den offentlige sektor. Samlet har der været en nettoimport af kvalificeret arbejdskraft.

Erhvervsudvikling og en mere selvbærende økonomi kunne vende migrationen i den modsatte retning. Denne effekt kan opstå enten via mindre udvandring og/eller større tilbagevandring efter endt uddannelse. En erhvervsudvikling baseret på udnyttelse af naturressourcerne vil føre til stigende efterspørgsel efter arbejdskraft over hele kvalifikationsfordelingen, og dermed kan der forventes en øget nettoindvandring af både højt- og mindre højtuddannet arbejdskraft.

Flytninger afhænger af erhvervsudvikling og beskæftigelsesmuligheder, men også regionale og kulturelle aspekter spiller ind. En væsentlig barriere for mobilitet er adgang til boliger. En anden barriere kan være at opnå de kvalifikationer, som er nødvendige for at få et godt job. Ved eventuel realisering af et storskalaprojekt vil der være behov for øget mobilitet, hvis projektet skal omsætte sig i en høj beskæftigelsesandel for befolkningen. Derfor er der også behov for at modernisere mobilitetsydelsen, så den mere aktivt understøtter mobilitet til områder med jobmuligheder.

En afgørende forudsætning for en selvbærende økonomi er et uddannelsessystem af internationalt niveau og kvalitet. Grundlaget herfor skal skabes gennem folkeskole, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser. Der vil være et behov for at mange tager deres uddannelse i udlandet. Den store nettoudvandring skal ses som et symptom på en ikke-selvbærende økonomi og ikke som en årsag hertil. Reformer og initiativer til skabelse af en selvbærende økonomi vil også på sigt kunne forventes at ændre vandringsmønstrene.

Læs hele rapporten her:
Økonomisk Råds Rapport 2013