Tager vi turismen alvorligt?

Diskussionen ender altid med at vi forsøger at fastsætte afgifter i forhold til det aktuelle gab i landskassen i stedet for at se på sagen fra den anden side og tænke over, hvad vi leverer til gengæld.

Fredag d. 23. maj 2014
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Turisme.

(an)

Vi kan sagtens få turismen til at blive en bærende søjle i den grønlandske økonomi. Men så skal vi tage den og de mennesker, der arbejder i den alvorligt. Hvis krydstogtskibene skal blive ved med at komme her så skal priserne være konkurrencedygtige, og de skal kunne se, at der år for år bliver lavet forbedringer for nogle af de penge, de ligger i landet.

Turisme, mineprojekter og makreller har det til fælles, at de bliver brugt som eksempler på ting, der kan lukke hullerne i finansloven. Det er for så vidt rigtigt nok, men diskussionen ender altid med at vi forsøger at fastsætte afgifter i forhold til det aktuelle gab i landskassen i stedet for at se på sagen fra den anden side og tænke over, hvad vi leverer til gengæld.

Min egen erfaring er mest indenfor turismeerhvervet. Jeg har år efter år taget passagerer ombord ved ikke tidssvarende havnefaciliteter, der ikke bliver forbedret i takt med, at flere og flere krydstogtsskibe ankommer. Jeg har med undren og uro set pukkelhvaler blive skudt lige uden for byen. Og jeg talt for døve ører omkring de muligheder, der ligger i lystfiskerturismen, hvis blot vi kunne lave nogle områdefredninger sådan, at de fisk vi har mulighed for at fange, bliver store nok til, at folk ville rejse langt for at fange dem.

Turisme og fangst/fiskeri skal kunne kombineres
Hvis vi skal satse på at tjene penge på at vise hvaler frem for turisterne, så nytter det ikke noget, at vi skyder de mest trofaste af hvalerne i fjorden. Og hvis vi skal tjene fremmed valuta på lystfiskere og sportsjægere så er vi nødt til at erkende, at vi må gøre plads til dem og lade være med at fange fiskene, mens de er små.

Misforstå mig endelig ikke; der er intet i vejen med hverken hvalfangst eller kommercielt fiskeri. Jeg er stor tilhænger af begge dele, men hvis vi skal se på, hvordan vi samlet set får det største udbytte af vores levende ressourcer, så bliver vi nødt til at erkende, at alting har en pris. Hvis vi både vil jage hvaler og vise dem frem, så må vi gøre det på forskellige steder. Hvis vi vil tjene optimalt på de fiskearter, som er interessante for lystfiskere, så skal vi friholde nogle områder for intensivt fiskeri.

Hver gang talen falder på at friholde områder fra intensivt fiskeri med garn og langeliner så bliver der stor uenighed mellem turist aktører og småbådsfiskerne. Det er meget uheldigt fordi det er småbådsfiskerne der har de største muligheder for at kombinere deres nuværende erhverv med at tage lystfiskere med ud på de fiskepladser som de kender så godt og derved øge deres indtjening ganske betragteligt.

Ja, turisme er et erhverv der kan hjælpe Grønland frem imod en bedre økonomi, men kun hvis vi tager den alvorligt.