Vi kæmper om kagekrummerne - ikke for at gøre kagen større

Grønland mister økonomisk fremgang, fordi troen på egne politiske holdninger står i vejen for data og kritisk analyse. Eksemplerne på det er dårlige lovforslag og mangel på ægte vilje og mod til handling og reformer.

Onsdag d. 21. oktober 2015
Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Emnekreds: Efterårssamling 2015, Erhverv, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Når fakta forstyrrer holdninger
Hvorfor gøre Grønland fattigere?
Politisk zig-zag-kurs
Vi har brug for de unge i fiskeriet
Hvorfor spænder vi ben for os selv i byggeriet?
Flere i arbejde og flere lærlingepladser
Fremad med reformer - ingen velfærd uden vækst





(an)

Grønland mister økonomisk fremgang, fordi troen på egne politiske holdninger står i vejen for data og kritisk analyse. Eksemplerne på det er dårlige lovforslag og mangel på ægte vilje og mod til handling og reformer. I en forvirret trængsel om fordeling af kagekrummerne glemmer vi at udvikle en opskrift med nye ingredienser, som kan gøre kagen større – dvs. økonomien stærkere.

Økonomisk Råds seneste rapport er barsk læsning om risikoen for milliardunderskud i økonomien, og politikerne synes at lide af berøringsangst. Man viger uden om de nødvendige, men svære reformer. Flere nye lovforslag gør det oven i købet værre og sætter samfundet i bakgear samtidigt med, at vi kæmper med kolossale økonomiske og sociale udfordringer. Vi fordeler kun, men skaber ikke nok nye værdier til at betale for det velfærdssamfund, vi ønsker os. Udgifter og opgaver vokser os over hovedet.

GE savner sammenhæng i de politiske initiativer og udspil – den røde tråd mangler. Og på det administrative plan virker det som om, departementerne arbejder som selvstændige enheder uden nødvendig politisk koordinering. Det bringer ikke Grønland fremad. Nu må vi altså videre fra konstateringer af ”hvad der er problemet” til analyser af ”hvordan vi skal løse det”. Nogle gange virker det som om, politikerne tror, at vi har masser at tid til rådighed.

Når fakta forstyrrer holdninger
Grundlæggende må det være et krav til enhver regering, at den tilrettelægger sin politik på et oplyst grundlag. At den baserer sit virke på fakta og ikke på myter eller ren spekulation om den økonomiske, beskæftigelsesmæssige eller andre effekter. Det sker f.eks. ikke i landsstyrets forslag om at lægge en ny eksportafgift på hellefisk.

Landsstyrets forslag er ikke baseret på analyser og undersøgelser af de produktions- og forretningsmæssige forudsætninger for produktion og eksport. I hvert fald ikke en viden, som de ønsker at indvie erhvervet i. Det er et stort problem.

Det er et problem, fordi den slags lovforslag afslører en foruroligende mangel på indsigt i helt banale markedsmekanismer – nemlig at prisen for og den måde hellefisken eksporteres og sælges på til kunderne, bestemmes af kunderne i et globalt marked med hård konkurrence. Det er grønlandske politikere, som tror de kan lukke et hul i landskassen med eksportafgifter med, ikke herrer over.

Hvorfor gøre Grønland fattigere?
En ny afgift på hellefisk kan føre til negativ økonomisk vækst og færre arbejdspladser - tvært imod forslagets formål. Det økonomiske rationale bag afgiftsforslaget er ikke korrekt, og afgiften er i realiteten en øget beskatning af fiskerierhvervet. Hvis afgiften tvinger hellefisken i land, fører det i værste fald til højere produktionsomkostninger og lavere afsætningspriser. Ikke blot GE, men mange andre i fiskeriet er enige om det.

Det er dybt kritisabelt, at forslaget alene hviler på formodninger om en måske mulig indtægt til landskassen på 20 millioner kroner om året – får vi færre arbejdspladser på skibene eller flere arbejdspladser på fabrikkerne? Hvad er succeskriteriet? Forslaget er selvmodsigende, udokumenteret og tager ikke højde for, at det er eksport af hele hellefisk, der giver den højeste pris i markedet, flest skatter og højeste hyrer til skibsbesætningerne.

Hvorfor skal fisken nu fryses ned, tøs op, fileteres, fryses ned og markedsføres som et andet produkt, end det kunderne vil have og give en god pris for? Hvad er det lige, politikerne har hittet ud af, som markedet og producenterne ikke ved? Hvis forslaget ”lykkes”, indebærer det højere omkostninger på land (el, vand, produktionskapacitet, m.v.), som kunderne i hvert fald ikke vil betale for. GE vil rigtigt gerne se det regnestykke, som landsstyret har lavet.

Politisk zig-zag-kurs
Forslaget om en eksportafgift på hellefisk står ikke alene. landsstyrets forslag om ophugningsstøtte i fiskeriet er endnu et eksempel på et uigennemtænkt forslag. Det kommer oven i købet på et tidspunkt, hvor fiskerne opnår en historisk god pris for fisken. Der er eksempler på, at jollefiskere kan indhandle hellefisk for 100.000 kroner om ugen. Det er ikke så ringe endda – så længe det varer!

Landsstyrets beslutning om, at de samme fiskere nu kan få ophugningsstøtte og samtidig beholde deres licens, arbejder stik imod alle bestræbelser på at gøre det kystnære fiskeri mere effektivt. Ifølge landsstyrets eget forslag til finanslov for 2016 er der for mange små enheder i fiskeriet, da de mange fiskere ikke alene skader deres egen, men hele landets økonomi.

Men det mener landsstyret så alligevel ikke, for med et nyt forslag vil man lokke endnu flere ind i fiskeriet. Ophugningsstøtten, der netop skulle skabe et mere effektivt og rentabelt fiskeri med færre fiskere, baner nu vej for køb af flere nye joller. Det er stik i mod ophugningsstøttens oprindelige formål. GE synes det er en politisk zig-zag-kurs, hvor forslaget kommer i vejen for en tiltrængt modernisering og effektivisering af fiskerierhvervet.

Vi har brug for de unge i fiskeriet
Endnu værre er, at mange politikere fejlagtigt får de unge til at tro, at jollefiskeriet er det bedste karrierevalg samtidigt med, at vi mangler dem alle sammen i den øvrige handels- og fiskeriflåde som kaptajner, styrmænd, maskinmestre, kokke, dæksfolk – kort og godt dygtige søfolk. Og hvis man ikke vil være på havet, skaber samme erhverv masser af arbejdspladers på land på både fabrikker og i administration.

Den dramatiske reduktion af trawlerflåden for nogle år siden gjorde Grønland rigere, fordi fiskeriet blev mere effektivt. Fiskerikommissionens betænkning og rapporten om fiskeriets økonomiske fodaftryk fra Copenhagen Economics dokumenterer gennem grundige analyser, hvad der skal til for at videreudvikle fiskeriet. Det er bare to eksempler på mange objektive redegørelser, der kan danne grundlag for fremtidige beslutninger – og i øvrigt burde være pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med Grønlands vigtigste erhverv.

Hvorfor spænder vi ben for os selv i byggeriet?
Økonomisk Råd konstaterer, at udmøntningen af landskassens midler til byggeri og anlæg næsten blev halveret i 2014. Det skete på et meget kritisk tidspunkt, da Grønlands økonomi var på vej nedad og førte til en forværring af landets økonomiske situation. Det er fortsat meget svært at få øje på, hvordan den overordnede, tværgående koordination foregår, selv om en konference i september 2014 faktisk kom med en håndfuld konkrete anbefalinger, som alle repræsentanter for byggeriet m.fl. stod bag. landsstyret var selv med som initiativtager og deltager.

Konferencen gav mange rigtigt gode råd, men hvorfor planlægger Selvstyret – og kommunerne – endnu ikke, så de mange millioner, vi faktisk har til rådighed i landskassen, kommer effektivt i spil i hele landet? Flere byer med affolkning, vedligeholdelsesefterslæb, dårlig infrastruktur m.v. har rigtigt hårdt brug for pengene.

Flere i arbejde og flere lærlingepladser
Dårlig planlægning skader beskæftigelsen og virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Samfundets penge kommer simpelthen for langsomt og for ujævnt i arbejde; det betyder, at der mangler byggeaktiviteter i visse byer på kysten samtidig med, at der er bevilgede penge, der ligger ubrugte hen i landskassen. Samtidigt kan byggeaktiviteten være overophedet i andre dele af landet og medføre voldsomt stigende priser og mangel på arbejdskraft. Det er paradoksernes holdeplads.

En rigtig slem konsekvens af dette er, at usikkerheden i byggeriet har medført, at mange virksomheder i de seneste år har fyret folk, og nu mod deres vilje ansætter færre lærlinge. Når ordrebøgerne kun rækker 2, 3 eller 6 måneder frem, tør mange håndværksmestre ikke binde sig i 4-årige lærlingekontrakter, selvom de gerne vil, for de mangler veluddannede, lokale håndværkere. Det paradoks kan kun løses med bedre planlægning, og det er et klart politisk ansvar, som GE og virksomhederne gerne medvirker til at løse.

Fremad med reformer - ingen velfærd uden vækst
GE er enig i Økonomisk Råds efterlysning af de samfundsreformer, der skal pege fremad. Uden dem ingen fremgang i Grønland. GE er glad for at være inviteret til trepartsdrøftelser af landsstyret og ser frem til at høre mere om de mere konkrete politiske planer. Vi har selv præsenteret nogle konkrete og mere generelle idéer under fællesnævneren erhvervsudvikling og økonomisk vækst.

Vi bidrager gerne til debatten ved at udnytte vores medlemsvirksomheders viden, når landsstyret lægger nye lovforslag frem m.v. Som nævnt ovenfor synes vi, at nogle forslag, går den helt gale vej, men selvfølgelig ikke alle. Vi har bare ikke så meget tid tilbage, nu skal der handles.