Hvem skal have (reje)kvoterne

Vi synes det er rimeligt at diskutere, hvor længe man skal have lov til at eje en given kvote. En kvote kan sammenlignes med en koncession, som vi f.eks. kender det som en brugsret til ørredelve til turisme og trofæjagt. De koncessioner eller brugsrettigheder gælder typisk i 20-30 år med mulighed for forlængelse

Torsdag d. 22. marts 2018
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Landstingsvalg april 2018, Samarbejdspartiet.


Samarbejdspartiet er uenige i, at forhenværende kvoteindehavere skal prioriteres, når de fratagne kvoter skal genfordeles. Det svarer til at få gevinst på en allerede indløst lottokupon.

Demokraterne, Partii Naleraq, Inuit Ateqartigiit og Siumut var alle repræsenteret i det enige fiskeriudvalg, der ved 2. behandlingen af punkt 115 på forårssamlingen 2017 indstillede til at landsstyret skulle pålægges at omfordele den samlede rejekvote (TAC – Total Allowable Catch) for det inden- og udenskærsfiskeri fra 57 % til den havgående fiskeflåde og 43 % til den kystnære fiskeflåde til en fifty-fifty fordeling – 50 % til det indenskærs fiskeri og 50% til det udenskærs. Fifty-fifty lyder meget rimeligt og retfærdigt. Men er det nu det?
Samarbejdspartiet er enige i at rejekvoterne ikke er tildelt fiskerflåden til evig tid. Kvoten skal kunne omfordeles, men varslingsperioden skal være lang nok til at de enkelte rederes investeringer har haft mulighed for at give en passende indtjening.

Et enigt fiskeriudvalg skriver i sin betænkning til 2. behandlingen af forslaget:
- at ændringen af fordelingsnøglen skal gennemføres med et varsel på 5 år.

Det mener Samarbejdspartiet er for kort tid. En trawler forrentes på ca. 20 år, så et sted midt imellem må være passende. Er varslingsperioden for kort risikerer Selvstyret at rederne anlægger erstatningssag – og vinder.
-at der med ændringen af fordelingsnøglen skabes mulighed for at nye aktører kan indtræde i fiskeriet – herunder, at forhenværende kvoteindehavere i den sammenhæng prioriteres. (min fremhævning)

Samarbejdspartiet er uenige i, at forhenværende kvoteindehavere skal prioriteres, når de fratagne kvoter skal genfordeles. Det svarer til at få gevinst på en gammel lottokupon.

Med andre ord, de vil fratage selskaberne de kvoter, de har købt, med 5 års varsel og hvis du tidligere har solgt din kvote til de selskaber, der nu får dem frataget, står du i første række til at få en ny. Og hvis du får en ny kvote, er du fri til at sælge den igen.

Det svarer ganske enkelt til, at jeg sælger min charterbåd, hvorefter nogen tager den fra køberen, hvorefter jeg får den tilbage og derefter sælger den igen.

Vi synes det er rimeligt at diskutere, hvor længe man skal have lov til at eje en given kvote. En kvote kan sammenlignes med en koncession, som vi f.eks. kender det som en brugsret til ørredelve til turisme og trofæjagt. De koncessioner eller brugsrettigheder gælder typisk i 20-30 år med mulighed for forlængelse, så firmaerne har tid til at tjene nok til at det dækker deres etableringsomkostninger. Det tager ca. 20 år at afbetale en trawler, så rederierne risikerer at få et stort problem, hvis kvoterne pludselig bliver tilbagekaldt. Det kan blive dyrt for den enkelte reder. Og for samfundet.

For en god ordens skyld vil jeg pointere, at jeg på daværende tidspunkt var medlem af et af de partier, der afgav denne betænkning, nemlig Demokraterne. Men Nivi Olsen var fiskeriordfører og præcis dette punkt var en kraftig medvirkende årsag til min exit fra Demokraterne.