Indsigt: Finanslovens Hovedkonto 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark

Finanslovens Hovedkonto 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark

Vi har således en begrundet formodning om, at overforbruget i 1998 var direktoratet bekendt, og man ville anvende dette som løftestang til TB/1 1999.

Søndag d. 17. oktober 1999
Deloitte og Touche
Emnekreds: Etik, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Overordnet konklusion
En nærmere undersøgelse af de udgifter, der er medtaget på kontoen
Økonomistyringen på området
Kommentere samarbejdsaftalen mv.


//////Landstingets Bureau
Att.: Revisionsudvalget
  • Overordnet konklusion
  • En nærmere undersøgelse af de udgifter, der er medtaget på kontoen
  • Økonomistyringen på området
  • Kommentere samarbejdsaftalen mv.
Landstingets Revisionsudvalg har anmodet os om, at undersøge og kommenterer følgende forhold vedrørende ovennævnte finanslovskonto:
  • En nærmere undersøgelse af de udgifter, der er medtaget på kontoen
  • Kommentere økonomistyringen på området
  • Kommentere samarbejdsaftalen med Vestsjællands Amtsråd herunder, hvorvidt der revisionsmæssigt kan peges på forbedringer i samarbejdsaftalen og Landsstyreområdets økonomistyring på det pågældende område, således at udgifterne i større grad kan forudses
Til udførelsen af undersøgelsen har vi haft møder med såvel direktoratets ledelse som med Danmarkskontorets socialafdeling, ligesom vi har gennemgået relevant dokumentation.

Overordnet konklusion
Det er vor vurdering, at Danmarkskontorets socialafdeling har det fornødne økonomiske overblik på området, og løbende har videregivet disse oplysninger til direktoratet.

Merforbruget i finansåret 1998 og ansøgningen om tillægsbevillingen i 1999 skyldes ikke manglende økonomistyring på området, men snarere, at direktoratet ikke har anvendt de modtagne oplysninger fra Danmarkskontorets socialafdeling.

Samarbejdsaftalen er efter vor opfattelse rimelig hensigtsmæssig, og giver ikke anledning til ændringsforslag, således udgifterne i større grad kan forudsiges, eftersom de omtalte efterreguleringer kun er af beskeden størrelse.

En nærmere undersøgelse af de udgifter, der er medtaget på kontoen
Vi har foretaget en nærmere undersøgelse af de udgifter, der er medtaget på kontoen, hvilket har overbevist os om, at kontoen udelukkende indeholder de dertil hørende udgiftsarter.

Økonomistyringen på området
Danmarkskontorets socialafdeling fører et samlet kartotek, hvor hver enkelt klients udgift beregnes/budgetteres. Dette foretages ikke i en fin separat edb-model, hvilket heller ikke burde være nødvendigt, når det tages i betragtning, at vi kun taler om ca. 125 klienter.

Til brug for Tillægsbevillingslov 2 for finansåret 1998, foretog Danmarkskontorets socialafdeling en fuldstændig opdatering af hver enkelt klient, hvor det blev undersøgt, hvilke der var modtaget regninger for og til og med hvornår, således restforbruget kunne beregnes. Denne beregning kan opsummeres således og sammenholdes med det faktiske forbrug for 1998:
  1998 t.kr.
Finanslovsbevilling 80.600
Beregnet restforbrug 3.800
Nyt estimat for 1998 forbruget 84.400
Faktisk forbrug 85.874
Overskridelse 1.474
Overskridelse i procent af nyt estimat 1,75
det interessante er, at Danmarkskontorets socialafdeling faktisk dokumenterede et behov for en tillægsbevilling på 3,8 mio.kr. (og meddelte dette til direktoratet d. 31. august 1998), men desuagtet ansøger direktoratet om negativ bevilling på denne Hovedkonto 1.972 t.kr., hvorved følgende regnestykke kan opstilles:
  1998 t.kr.
Finanslovsbevilling 80.600
Ansøgt negativ bevilling 1.972
Ny bevilling 78.808
Faktisk forbrug 85.874
Overskridelse 7.066
Overskridelse i procent af ny bevilling 8,97
Direktoratet var således bevidst om, at der ville være et væsentligt merforbrug i 1998, allerede i forbindelse med ansøgningen til TB/2. Vi har en begrundet formodning om, at tillægsbevillingen ikke blev ansøgt, fordi 2. behandlingen af TB/2 kom efter 2. behandlingen af finansloven for 1999, hvor forøgelsen i forhold til 1998-bevillingen blev forkastet.

Vi har således en begrundet formodning om, at overforbruget i 1998 var direktoratet bekendt, og man ville anvende dette som løftestang til TB/1 1999.

Kommentere samarbejdsaftalen mv.
Direktoratet har bl.a. anført i sine begrundelser af merforbruget, at efterreguleringerne først kommer lang tid efter regnskabsårets afslutning og skal først afregnes ca. 1 ½ år efter regnskabsårets udløb.

Dette er for så vidt korrekt, men efter vor opfattelse kan dette ikke anvendes som argument for merforbruget, eftersom de faktiske efterreguleringer er forholdsvis minimale. Efterreguleringen vedrørende finansåret 1997, som således bogføres i 1999 andrager således kun en udgift på 285 t.kr. og for finansåret 1998, som således bogføres i år 2000 andrager en indtægt på ca. 131 t.kr.

Det er således vor vurdering, at de budgetter som ligger til grund for a conto taksterne er rimelige retvisende.

Såfremt nærværende notat giver anledning til spørgsmål og/eller kommentarer hører vi gerne fra Dem.