Indsigt: Uddannelse og boligpolitik

Uddannelse og boligpolitik

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Mandag d. 2. september 2002
Rune Broberg
Emnekreds: Boliger, Etik, Politik, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet, Uddannelse.

Jeg vil gerne puste liv i en gammel debat. Jeg sad og så det sidste afsnit af lægens bord, der i dette afsnit var en tur til Sisimiut og Nuuk, under dette besøg talte den danske læge Peter med lægen og tidligere minister Ove Rosing.

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Debatten var i gang i vinters, og er tilsyneladende et overstået kapitel, måske fordi at politikerne finder det sjovere at bygge monomenter til at vidne om deres storhed, eller at rejse til eksotiske egne af verden og definere politiske hensigtserklæringer på områder der har meget lidt med den Grønlandske befolknings hverdag at gøre.

Nu vil jeg stille et spørgsmål; kan det være rimeligt at se på statistikken og konkludere at 50 % at alle graviditeter ender med abort, for der efter at bebrejde befolkningen at kvinder og piger får abort, og udfra statistikken konkludere at Grønlandske piger og kvinder bruger abort som prævention, eller betragter det som en "mindre infektionssygdom".

I Nuuk som repræsenterer omkring 20 % af befolkningen, tager det vel omkring 13-15 år at få en bolig, dette betyder at hvis en mand eller kvinde har et normalt fungerende sexliv og er så uheldig at møde en partner som vedkommende gerne vil have et barn med, så får vedkommende først en bolig når barnet kommer i konfirmations alderen, i Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq er ventetiden mindre men ikke desto mindre stadig helt uacceptabel.

Hvis man hertil ligger at det er ekstremt svært at tage en uddannelse både i Danmark og Grønland, fordi at der alt for ofte ikke kan skaffes passende indkvartering under studieforløbet i for eksempel Nuuk hvor selv dem som kommer der fra ikke kan få noget at bo i, på trods af at de kender folk, hvordan skulle en studerende fra kysten med et eller 2 børn og en studiestøtte så have en chance.

Samt at studerende med børn ikke på samme måde bliver indkvarteret af de Grønlandske huse i DK, hvis de har børn med, jeg ved at børnefamilier har fået at vide at de ikke kan starte på uddannelse fordi at der ikke er passende bolig til dem, det svarer næsten til at sige at dem med børn ikke skal have mulighed for at uddanne sig i Danmark.

Hvis man endelig skal sammenligne med DK, som vores ærede politikere er så glade for, så er det sådan at :
  • Studerende med børn i Danmark ikke betaler noget for vuggestuer fordi at de ikke har en A-indkomst, og studiestøtte er B-indkomst.
  • Børnefamilier får relativt hurtigt en bolig, og en ret stor boligsikring fordi at de har børn.
  • Udover dette får hver børnefamilie 3.000 kr. hver 3. måned per barn, uanset indkomst.
  • De fleste byer har pasningsgaranti på en måned, således at man inden der er gået en måned er garanteret pasning af sit barn så man kan komme til at arbejde eller læse videre igen.
Grønland er faktisk på mange områder et børnefjendsk land, så jeg kan godt forstå at mange piger, kvinder og par vælger at afbryde en graviditet.

Demokraterne mener at de studerendes forhold skal forbedres, både for studerende i Grønland, men også uden for Grønland, en forbedring ville blandt andet være at give studerende bedre indkvarterings forhold.

Jeg er overbevist om at hvis man forbedrede de studerendes forhold, samt tog befolkningens bolig forhold mere seriøst så ville man hurtigt opleve at flere ville vælge at beholde barnet, samt at flere ville ende med en vel endt uddannelse, korte, mellemlange og videregående.

Jeg er ikke hverken pædagog, psykolog eller læge, dette erkender jeg, men jeg er overbevist om en ting, det er for nemt og simpelt bare at sige, at folk er idioter fordi at de ikke føder børn, og i stedet vælger abort.

Jeg mener at det Grønlandske samfund er nået dertil i sin udvikling hvor folk vil have mere, de vil have et sted at bo, de vil have en børnehave, uddannelse, service, arbejde, og så videre, giv befolkningen disse ting og lad folk derefter selv vælge hvad de vil, om de vil have et barn, eller 10 børn, alt andet er formynderisk, og hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund.

Folk er voksne, selvstændige individer, der både kan og vil selv, folk er ikke børn der skal styres eller bestemmes over af politikere, hvis det var tilfældet ville det Grønlandske samfund ikke være et demokratisk samfund, en venlig person ville kalde et sådant samfund socialistisk med et smil på læben.

Jeg betragter mig dog ikke som nogen specielt venlig mand, slet ikke når jeg selv skal leve med mine børn i dette land, som jeg vil mene er et fascistisk, og børnefjendsk land.