Drømme er fremtidens byggeklodser

For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?

Tirsdag d. 1. oktober 2002
Jens Brønden
Ole Dorph
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Jeg er glad for, at Atuagagdliutits lederskribent lige som jeg har ladet sig fange af eventyrets uimodståelige kraft. Eventyr er som drømme, og anvendt rigtigt kan eventyr og drømme indgå som vigtige planlægningsværktøjer. Som alle andre gode eventyr forventer jeg, at også mit eventyr ender lykkeligt og munder ud i, at det indenfor de næste 1001 dage lykkes: At forene alle gode kræfter i en fælles lokal indsats mod psykiske og fysiske overgreb mod børn, unge og pårørende At reducere antallet af børn og unge, der i fremtiden får behov for en anbringelse udenfor hjemmet som følge af omsorgssvigt At nedbringe såvel det økonomiske, menneskelige som arbejdsmæssige pres på døgninstitutionerne og kommnernes socialkontorer som følge af omsorgssvigt At vi gennem nye fremgangsmåder og metoder kan få etableret lokale forebyggelsesenheder, der kan være med til at tilrettelægge en samlet, effektiv og målrettet indsats At der gennem rationalisering, effektiviseringer og omlægninger i den sociale sektor kan sikres en øget udnyttelse af såvel de menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer der i dag er til rådighed At der gennem inddragelse af flere medborgere, virksomheder, foreninger og nordiske initiativer kan tilføres forebyggelsesområdet øgede menneskelige, faglige og økonomiske muligheder Hvis Atuagagdliutits lederskribent mener, jeg skal fyres som landsstyremedlem for min indsats for at få dette eventyr omsat til virkelighed, er det helt ok med mig. Hellere gå af på en sag, man tror på og vil slås for end på en eller anden ligegyldig fodfejl. Spørgsmålet er så, om det også er ok at blot at lade stå til: For de mange børn, unge og pårørende vi ved i dag står uden tilstrækkelig beskyttelse mod psykiske og fysiske overgreb? For børnenes og de unges muligheder for at få tilstrækkeligt udbytte af deres skolegang og videreående uddannelser? For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? For den samlede samfundsøkonomi? For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? For vores omdømme i udlandet? Kære Ole Dorph Jens Brønden, redaktør Atuagagdliutit tror ikke på dine drømme. De bliver et mareridt for mange af de børn, der hvert år må vige pladsen på en døgninstitution eller se sig sat tilbage på ventelisterne. Et mareridt, fordi de er henvist til en opvækst med en omsorgssvigt, der vil præge dem resten af livet! Hvis du får magt som agt, bliver du skyld i et mareridt for de mange mennesker, som du vil påføre et ansvar, de ikke kan leve op til. De vil gå til grunde i forsøget på at løse de problemer, som bomber familierne i deres nærmiljø ud i social elendighed og misrøgt af børn. Og du skaber desuden et mareridt for de familier, der i deres elendighed ser deres unger vansmægte uden, at de i deres fortumlede tilværelse kan røre en finger for at ændre det. Det er foruroligende, at du ifølge din egen handlingsplan har fundet ud af, at det er alle andre end dig selv, der har forstand på at løse disse problemer. For det er dog dig, der er landsstyremedlem! Og som sådan burde du nok støtte dig til eksperter, der ved noget om alle disse forhold - mennesker, der kunne hjælpe dig med en handlingsplan eller et politisk oplæg, der tager afsæt i virkeligheden og ikke i en drømmeverden, du ikke kan kontrollere. Jovist skal der gøres noget, Ole Dorph. Og du har ret i, at der skal sættes ind tidligt. Der skal nemlig sættes ind med en helhjertet og omfattende effektivisering af folkeskolen og af uddannelsessystemet, fordi det vil skabe gode betingelser for, at nutidens børn vil udvikle sig til ordentlige forældre, der opdrager deres børn kærligt og ansvarligt og skaber gode hjem som rammer om deres opvækst. Indtil da bliver vi nødt til at bevare, udvide og forbedre de anbringelses- og behandlingsmuligheder, vi har i dag.