Indsigt: Hvid- og narhvalskvoter for 2009 til 2012

Hvid- og narhvalskvoter for 2009 til 2012

Fordelen ved en treårig plan er dels at bidrage til at mindske risikoen for yderligere import og eksport begrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke bæredygtige kvoter, samt at give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst.

Onsdag d. 9. september 2009
Landsstyret
Emnekreds: Fangst, Hvaler, Miljø og natur.

Indholdsfortegnelse:
Ny forbedret viden om bestandene
Kvoter for Qaanaaq
Oversigt over kvoter
Kommunal fordeling af kvoter


Landsstyret har fastsat en ny kvoteplan for hvid- og narhvaler. Kvoteplanen er 3 årig og løber fra 2009 til 2012. Årlig fastsættelse af kvoterne for Vestgrønland er på 310 hvidhvaler og 310 narhvaler. Samme kvotesystem bliver yderligere indført for Østgrønland, hvor den årlige kvote bliver på 85 narhvaler.

Fordelen ved en treårig plan er dels at bidrage til at mindske risikoen for yderligere import og eksport begrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke bæredygtige kvoter, samt at give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst. Kvoterne er fastsat efter rådgivning fra den grønlandske/canadiske fælleskommission for hvid- og narhvaler, Joint Commission on Conservation and Management of Beluga and Narwhal (JCNB) samt inddragelse af brugerviden. Disse kvoter vil med 70 % sandsynlighed sikre, at både hvid- og narhvalsbestandene fortsat har en positiv vækst for de kommende 5 år. Kvoterne er fastsat under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, brugerviden samt høring af Fangstrådet.

Medlem af landsstyret for Fiskeri, Fangst og Landbrug, har efter høring af KNAPK og KANUKOKA, fordelt kvoterne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle og relevante bestandsafgræsninger.

Fordelingsnøglen fastsætter den kvoteandel, der tilfalder hvert forvaltningsområde (tidligere kommune). Andelen er fastsat på baggrund af fangststatistik og opfanget andel af kvoten. Der er taget hensyn til forvaltningsområder med mange erhvervsfangere. Kvoteoverskridelsen på 40 hvidhvaler fra 2008 til 2009 er indregnet i dette års kvoter. Det skal bemærkes, at kvoterne for hvid- og narhvaler i år giver den højeste kvoter siden indførelsen af kvoter i 2004. Nye informationer fra tællinger i 2006 og 2007 blandt andet i områder uden tidligere viden om bestandsantal viser høje tal for begge arter.

Ny forbedret viden om bestandene
Med de nye informationer om Østgrønland og Melville bestanden er der sket en stor forbedring i viden om narhvalbestandene i hele Grønland, hvorved muligheden for en revurdering af det midlertidige CITES eksport-stop for narhvalprodukter kan påbegyndes af Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø.

Kvoter for Qaanaaq
Der gælder særlige hensyn for kvoterne til forvaltningsområdet Qaanaaq hvor hvid- og narhvalskvoten fastsættes udenom fordelingsnøglen. Qaanaaq er atter tildelt en 5 års teknisk kvote. Eksempelvis er den årlige-tekniske kvote i Qaanaaq på 20 hvidhvaler. Dette betyder, at den samlede fangst over 5 år, højst må være på 100 hvidhvaler. Der kan således fanges et ubestemt antal hvaler pr. år - MEN når der er fanget 100 hvidhvaler indenfor 5 år stoppes fangsten (20 hvidhvaler pr år x 5 år). For alle andre forvaltningsområder/storkommuner gælder det, at ubrugte hvid- og narhvalskvoter ikke kan overflyttes til efterfølgende kvoteår. jf. § 20 stk. 4.

Oversigt over kvoter
Den endelige kvotefordeling, som hermed annullerer de midlertidige kvoter, kan ses i nedenstående tabel.
Vestgrønland
Forvaltningsområdet Hvidhval
2009-2010
(stk.)
Narhval
2009-2010
(stk.)
Qaanaaq 20* 85**
Savissivik * 18
Upernavik 95 63
Uummannaq 16 85
Qeqertarsuaq 18 21
Ilulissat 40 2
Qasigiannguit 5 4
Aasiaat 12 23
Kangaatsiaq 20 9
Sisimiut 22 .
Maniitsoq 9 .
Nuuk 4 .
Paamiut 3 .
Narsaq 2 .
Qaqortoq 2 .
Nanortalik 2 .
Total 270(310 – 40)# 310
Østgrønland
Forvaltningsområdet Hvidhval
- ingen kvote
Narhval
Narhval
2009-2010
(stk.)
Tasiilaq . 35
Ittoqqortoormiit . 50
Total . 85

* Omfattes af hvidhvalkvoten til Qaanaaq kommune.
**Teknisk kvote, eksklusiv Savissivik
# Fratræk af sidste års kvoteoverskridelse på 40 hvidhvaler


Kommunal fordeling af kvoter
Styrelsen gør opmærksom på, at det jf. § 5 stk. 1 i bekendtgørelsen er kommunalbestyrelserne, der efter samråd med bygdebestyrelsen, den lokale fisker- og fangerforening og den lokale fritidsjægerforening, fastsætter betingelserne for fordelingen af kommunernes kvote mellem erhvervsfangere og eventuelt fritidsjæger. Styrelsen henleder dog opmærksomheden på, at KNAPK anbefaler, at kun erhvervsfangere får del i kvoten.

I henhold til § 20 stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen skal al fangst, bifangst og anskydning af hvid- og narhval rapporters på det særmeldingsskema, der følger med kommunes udstedelse af licens til pågældende fanger. Kommunen bør være behjælpelig med udfyldelsen af særmeldingsskemaer.

Endelig gør Styrelsen opmærksom på, at kommunen, jf. § 5 stk. 3 i bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler, er ansvarlig for at etablere sikker kontrol med de kvoter, der er tildelt kommunen. Dette indebærer, at kommunen løbende opdaterer den samlede fangst og holder øje med, hvornår kvoten er opbrugt. Yderligere skal kommunen jf. § 5 stk. 4 sikre, at fangsten stoppes med det samme, når kvoten er opbrugt og meddele dette skriftligt til Styrelsen.

Enhver overskridelse af kvoten er kommunens ansvar og vil, jf. § 20 stk. 4, blive fratrukket næste års kvote. Ligeledes har kommunalbestyrelsen i storkommunerne haft mulighed for at genfordele ubrugte licenser jf. § 6, for at få opfanget hele kvoten i pågældende kvoteår. Det forventes ikke, at der vil blive tildelt ekstrakvoter i indeværende kvote år.