Indsigt: Store hvaler i 2013-2014

Store hvaler i 2013-2014

Medlem af landsstyret for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen har derfor besluttet at sende en høring til visse IWC-lande, således Grønland arbejder for at fastsætte kvoter for store hvaler i perioden 2013-2014, som overholder den nyeste anbefaling fra IWC’s Videnskabelige Komite.

Fredag d. 7. december 2012
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Fangst, Hvaler, Internationale konventioner.

Indholdsfortegnelse:
Høring vedr. kvoter for store hvaler i 2013-2014
Baggrund
Vestgrønland:
Østgrønland:
Økonomiske konsekvenser



(an)
Høring vedr. kvoter for store hvaler i 2013-2014
Som bekendt blev der ikke opnået kvoter for store hvaler i IWC i årene 2013-2018. IWC afholder ikke det ordinære møde før i 2014 efteråret. Landsstyret vil dog forsikre at der i 2013-2014 vil være kvoter for store hvaler. For kvoteårene 2015-2018 vil landsstyret fremsende forslag til kvoter via de formelle kanaler til IWC.

Medlem af landsstyret for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen har derfor besluttet at sende en høring til visse IWC-lande, således Grønland arbejder for at fastsætte kvoter for store hvaler i perioden 2013-2014, som overholder den nyeste anbefaling fra IWC’s Videnskabelige Komite samt opfylder de fem definerede kriterier for Oprindelige folks fangst (ASW) i IWC Regelværket (Schedule amendment) af 8. august 2012.

Baggrund
Grønland præsenterede på baggrund af kriterier i organisationens regelsæt og konvention sin kvoteanmodning, der var behandlet af den Videnskabelige Komite og godkendt som værende bæredygtigt. Henvendelser fra forskellige grupperinger af lande herunder EU og Den Sydamerikanske gruppe tilkendegav, at en kvote på det foreslåede niveau ikke kunne accepteres på trods af afholdelse af konsultationer for afklaring af evt. misforståelser og behov for uddybning af information.

En afstemning blev gennemført, der ikke sikrede Grønland de nødvendige 75 % af stemmerne (25 ja-stemmer, 34 nej-stemmer, 3 afstod fra at stemme). Da regelsættet kræver 75 % godkendelse for at blive ændret, vil de nuværende kvoter og årstal for indeværende kvoteblok 2008-2012 blive stående i IWC’s schedule. Grønlands aktuelle kvoter gælder derfor til udgangen af 2012, og en løsning skal vælges for den kommende 6 årige kvoteblok 2013-2018.

Grundet den manglende stillingstagen til en kvote til Grønland fra IWC er det Grønlands ret – og pligt – i en situation, som den foreliggende, hvor det internationale samfund ikke har formået at fastsætte kvoter – da selv at fastsætte kvoter for den kommende kvoteperiode.

Det fremtidige løsningsforslag reflekterer følgende:
  • At Grønland beklager, at der ikke blev fastsat kvoter i Panama især i lyset af, at Danmark/Grønland havde fremsat et forslag baseret på videnskabelig rådgivning, en aktuel beskrivelse af forholdene, og klart havde udtrykt vilje til at forhandle herom.
  • At Grønland er parat til at følge alle gældende regler vedrørende oprindelige folks hvalfangst samt i øvrigt at rapportere til IWC på samme måde, som man hidtil har gjort (fangst, overtrædelser o.a.).
  • At Grønland er villig til at overholde de i Schedule 13(a) nævnte 5 principper.
  • At Grønland i den foreliggende situation selv er nødt til at fastsætte kvoterne af substans- og legale grunde.
  • At Grønland er parat til at justere kvoterne nedad, hvis IWC’s videnskabelige komite fremover måtte anbefale, at hvalbestandene ikke kan tåle en fangst svarende til de fastsatte kvoter.

Herved overholdes de internationale aftaler Grønland er underlagt via Rigsfællesskabets medlemskab af IWC.

Det danske/grønlandske kvoteforslag i Panama var på årsbasis:

Vestgrønland:

Vågehvaler, 178

Grønlandshvaler, 2

Pukkelhvaler, 10 (en mere end tidligere)

Finhvaler, 19 (9 mere end aktuelt, men svarende til tidligere tiders kvoter).

Østgrønland:

Vågehvaler, 12

Forslaget svarer til ovenstående, evt. med en frivillig reduktion på op til 5 finhvaler pr. år. Begrundelsen for reduktionen af finhvaler er, at det var den reduktion, som Grønland havde været beredt til at gå med til, hvis andre lande havde ønsket at forhandle med Danmark/Grønland. Dette skyldes, at finhvalen er en reservehval, som fanges, når der er problemer med at fange andre hvaltyper. Finhvalen er svær at fange og håndtere på grund af sin størrelse og farlighed, og kun få fartøjer i Grønland har kapacitet til at fange denne.

Økonomiske konsekvenser
Ingen fangst af store hvaler fra 2013 vil dels ramme hvalfangere økonomisk hårdt samt føre til mangel på kødressource i byer og bygder. Det vil endvidere skabe en lovmæssig vanskelig situation, hvor der er stor risiko for, at fangerne autonomt fortsat vil fange hvaler med eller uden tildelt kvote og medføre kritik både nationalt og internationalt af Nalakkersuisut.