Emne: Fiskeri

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 15. april 2018

Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker

Hvem skal have (reje)kvoterne

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 22. marts 2018

Vi synes det er rimeligt at diskutere, hvor længe man skal have lov til at eje en given kvote. En kvote kan sammenlignes med en koncession, som vi f.eks. kender det som en brugsret til ørredelve til turisme og trofæjagt. De koncessioner eller brugsrettigheder gælder typisk i 20-30 år med mulighed for forlængelse

Økonomisk analyse af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter

Anders Blaabjerg, Statistikchef hos Grønlands Statistik
Torsdag d. 11. maj 2017

Grønlands økonomi afhænger således af priser og afsætningsmuligheder for fiskeprodukter på verdensmarkedet. Forøges disse giver det vækst, mens et fald kan betyde recession. Markedet for fisk og velfungerende værdikæder for fiskeprodukter spiller derfor en afgørende rolle for Grønlands økonomi.
Tilknyttede tekster:

Borgernes fokus er de nære ting

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017

Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.

Fiskerne må stå sammen

Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Tirsdag d. 21. marts 2017

Fiskerne føler sig som tilskuere for udefrakommende fiskefartøjer, der fisker i deres nærområde. Derfor har jeg opfordret dem til at stifte et selskab, som skal bane en vej for anskaffelse af et havgående fiskefartøj

Landsstyrets hellefiskereform har negative konsekvenser

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 8. februar 2017

Man kan derfor kun opfordre landsstyremedlemmet til først at mødes med fiskerne de steder, hvor der er foreslået ændringer, idet fiskerne bør være med i udformningen og den videre udvikling, hvilket jeg mener er en god og farbar vej frem.

§ 37 - Forarbejdningspligt i forbindelse med indhandling af torskefangster?

Ineqi Kielsen, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 14. januar 2017

Jeg er interesseret i at høre, om man i dette år har tildelt kvoter på baggrund af føromtalte beskæftigelsesprojekter, idet jeg mener at det fortsat er nødvendigt med tildeling af fiskekvoter til behandling på disse anlæg.

§ 37 - Elektronisk logbog

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 14. januar 2017

Det er endvidere min forståelse, at Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har arbejdet på et elektronisk logbogs-system i nogle år, og at man har valgt at satse på at udvikle sit eget system i stedet for at købe et tilsvarende system, som fungerer andre steder.

Fiskeriet i Qaanaaq skal til stadighed udvikles

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 3. marts 2016

Fiskernes indhandling af hellefisk har i de seneste år været støt stigende. For fire år siden har fiskerne indhandlet 50 tons hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssted i Qaanaaq, og 138 tons forrige år – tredobling i løbet af tre år. Jeg mindes ikke, at der overhovedet har været fortilfælde herhjemme, hvor indhandlingsmængderne er blevet tredoblet i ganske få år.

Politisk kaos

Peter P Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 31. juli 2015

Det er simpelthen for billigt for støttepartierne efterfølgende at kritisere landsstyret og dermed Siumut for at føre uforsvarlig fiskeripolitik. Det er vigtigt at huske, at beslutningen om at forhøje torskekvoter også er Atassuts og Demokraternes beslutning

Overfiskeri er ikke bæredygtigt

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. juli 2015

Desværre spiller landsstyret hasard med vores fiskeri og det kan udvikle sig til en økonomisk katastrofe, en miljømæssig katastrofe og ikke mindst en menneskelig katastrofe for vores land

Royal Greenland har aldrig givet sine ansatte gode vilkår

Klara Jakobsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 26. november 2014

Lad os forestille os hvad det vil betyde personligt og for vores levevilkår, hvis det var os selv der bliver sendt hjem fra arbejde i 2-3 måneder ad gangen. Jeg mener, at det slet ikke er sundt for nogen. De ansatte har knoklet og har brugt masser af ressourcer.

Torskedumt torskefiskeri?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 21. november 2014

Det sætter unægteligt tingene lidt i perspektiv at tænke på at vi risikerer at ødelægge en potentiel eksportindtægt på størrelse med bloktilskuddet, fordi vi ikke vil vente på at bestanden vokser sig stor før vi begynder at høste af den.

Privatiser ikke Royal Greenland: Opret Cooperative gennem anpartsselskaber

Peter Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 16. november 2014

Royal Greenlands opgave skal kun være at opkøbe og sælge hvad de har købt af selskaberne langs kysten (RG som et distributionsselskab)

Siumuts formand taler sandt

Jenseeraq Poulsen, valgkoordinator for Siumut
Onsdag d. 5. november 2014

Når et produkt som stenbiderrogn bliver indhandlet i Grønland, så er prisen minimum 20kr/kg, det er fakta. Denne stenbiderrogn bliver produceret og sælges på detailledet i Danmark for 400kr/kg, og formålet med denne udtalelse er, hvor ender de resterende 380kr henne?

Xenodermichtys copei, en ny export success?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014

Vi har altid vidst at der var krabber. Men for ca. 20 år siden tog fiskeriet pludseligt fart. Der kom nye krabbebåde til hele tiden og de have nogle år med store fangster. Og så skete det som biologerne havde forudset. Der kom for mange både, fiskeriet blev ikke begrænset og bestandene kollapsede.

Lad os rette fokus mod virkeligheden

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. august 2014

Man må aldrig basere hele sin indtægt på bankospil. Man kan jo ikke vide om man vinder, og derfor er man nødt til at have et arbejde.

Åbent brev til landsstyret

Nikolaj Jeremiassen, landstingsmedlem for Siumut
Torsdag d. 3. juli 2014

Jeg betragter det som bekymrende, at hellefiskekvoten for jollefiskerne i Diskobugten vil blive opfisket allerede ved månedens begyndelse.

Det er nødvendigt med brede forlig på fiskeripolitikken

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 2. april 2014

Indtægterne fra fiskeriet tilkommer landskassen

Makrelfiskeriet

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 21. marts 2014

Om nødvendigt kan det også blive relevant tage fiskeriaftalen mellem EU og Grønland op til overvejelse. Det hører ingen steder hjemme at sådanne lande og EU kan indgå en aftale, som i bund og grund forhindrer Grønland i at udvikle et nyt fiskerierhverv.

Finansloven er på alle måder et tilbageskridt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 5. december 2013

Fiskeriets aktører har meget klart meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre forsøgsfiskeriet på makrel med de nye afgifter. Demokraterne må derfor konstatere, at den påregnede indtægt er et luftkastel.

Den førte fiskeripolitik vækker bekymring

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 18. november 2013

Hvis man alene ser på ideen om at indføre en makrelafgift, forventer Siumut og Atassut en indtægt på 120 mio. kr., vel at mærke i en situation, hvor fiskeriet efter makrel endnu ikke har stabiliseret sig. Vi kan godt forstå, at dette hastværk skaber utryghed hos deltagerne i forsøgsfiskeriet.

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Tirsdag d. 5. november 2013

Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.
Tilknyttede tekster:

§ 37: Forhøjelsen af de kystnære krabbekvoter i Sisimiut og Nuuk-Paamiut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. oktober 2013

Demokraterne er bekymrede over, at landsstyret vælger at overhøre de biologiske anbefalinger for at sikre en bestemt befolkningsgruppe en kortsigtet økonomisk gevinst.

Fiskeriet - et trængt hovederhverv

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 30. september 2013

Der skal derfor snarest muligt udformes en tiltrængt handlingsplan, så erhvervet ikke overlades alene til store virksomheder, men også kan udvikle sig positivt med grundlag i den kultur, vi har haft i mange år, baseret på et kystnært fiskeri fordelt på mange aktører.

Bliver de kystnære fiskere og fangere hørt ved kvotefastsættelser?

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 21. august 2013

Bliver de kysnære fiskeres og fangeres organisation SQAPK konsulteret i forbindelse med høringer angående kvotefastsættelser?

Et paradoks i grønlandsk fiskeripolitik

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 27. juli 2013

Det er i forvejen ikke let at holde flere af de eksisterende fabriksanlæg i gang på 100% kommercielle vilkår. Et yderligere konkurrenceforvridende tiltag i form af indhandlingsskibe vil uundgåeligt føre til tab af mange arbejdspladser.

§37: Tildeling af særlige hellefiskekvoter med henblik på produktion af ræklinger?

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 10. juni 2013

Produktionsanlæggene til ræklingeproduktion skal have mulighed for råvarer, idet man i de senere år, ikke har kunnet producere på grund af fiskestop i forbindelse med opfiskning af kvoter.

Hvor vigtig er fiskeriet for Grønlands økonomi?

Bent Sørensen, konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 1. juni 2013

Op mod en halv milliard kroner gik i 2012 til samfundets offentlige kasser i form af direkte skatter og afgifter fra det havgående fiskeri og de landbaserede fabrikker.

Licenser til kystnært fiskeri

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 29. maj 2013

På kort sigt, så vil landsstyret sende et forslag til ændring af den gældende bekendtgørelse ud i høring i løbet af juni måned.

Rekordresultat for Polar Seafood

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Polar Seafood
Torsdag d. 11. april 2013

Polar Seafood kom ud af regnskabsåret 2012 med sit hidtil bedste resultat. Koncernens aktiviteter udløste således 225 millioner kroner - alene i direkte betalinger til de offentlige kasser i Grønland.

Kvoter for visse arter i 2013 i Øst- og Vestgrønland

Landsstyret
Onsdag d. 14. november 2012

Landsstyret har efter høring af aktører indenfor fiskerierhvervet, herunder anbefalinger fra Naturinstituttet, den 12. november 2013 vedtaget kvoter for hellefisk, skolæst, bundlevende rødfisk, pelagisk rødfisk, helleflynder, havkat, lodde, blåhvilling, sild, makrel, guldlaks, istorsk, polartorsk, kammuslinger og torsk for 2013.

Fiskeri med hundeslæde

Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Torsdag d. 4. oktober 2012

Fiskeri med hundeslæde har gennem generationer været en god måde til at forsyne mange familier. Derfor er et total stop for fisker et hård slag for de fiskere der om vinteren fisker med hundeslæde

Lukket for indhandligen

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 14. september 2012

Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?

Et nødvendigt arbejde skal færdiggøres

Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. maj 2012

Inuit Ataqatigiit arbejder for og vil altid arbejde at fiskeriet er under stadig udvikling til gavn for fiskerne og samfundet. Fiskerne skal sikres at kunne planlægge deres fiskeri hele året.

Over et kvart milliard til samfundet fra det havgående fiskeri

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 25. maj 2012

Til sammenligning skal det bemærkes, at man i det stærkt subsidierede Alcoa projekt har beregnet, at de offentlige kasser vil få en nettogevinst på ca. 100 mio. kroner om året - inklusive afledte arbejdspladser. I fiskeriet kan vi dokumentere en direkte gevinst, der er minimum 2,5 gange større.

Licens til fiskeri efter hellefisk

Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Torsdag d. 24. maj 2012

Efter fiskerireformen er der flere og flere fiskere, der fisker efter hellefisk, der henvender sig direkte til politikerne for at få hjælp, fordi de mangler de nødvendige tilladelser. Der er sågar unge fiskere der har fået afslag, selvom de ikke har andre erhvervsmuligheder.

Lad være med at flytte Fisker- og Fangerskolen fra Ummannaq til en anden by

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 21. maj 2012

Uummannaq har såvel is og isfriperiode, hvor man kan uddannes i jagt og fiskeri til havs samt via is om vinteren, dermed kan hundeslædekørsel være en del af pensummet som vi har brugt i vores jagt igennem århundreder og dermed bevare den til eftertiden. Dermed er der grund til at bevare Fisker- og Fangstskolen i Uummannaq i Qaasuitsup Kommunea.

El- og vandforsyning i Qeqertat

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 14. maj 2012

Farvandet omkring Qeqertat er en stor hellefiskebanke, hvor fiskeri og indhandlingsmuligheder kan udvikles såfremt man har vilje herfor. I de senere år, har beboerne i Qeqertat henvendt sig til Selvstyret og folkevalgte for at udvikle deres bygd, men disse henvendelser har indtil nu ikke blevet reageret overfor.

Flere penge for færre fisk

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Tirsdag d. 7. februar 2012

Denne forhandling sikrer et nødvendigt bidrag til Landskassen. Et beløb, der er større end hidtil, og som samtidig har reduceret en del af fiskekvoterne til EU, således at der nu både tages hensyn til den biologiske basis for fiskeriet og det grønlandske fiskerierhvervs interesser, herunder den fortsatte toldfrihed for grønlandske fiskeriprodukter i EU

Man kan ikke både blæse og have mel i munden

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 24. august 2011

Medlem af Landstinget, Kristian Jeremiassen, stiller en række spørgsmål til landsstyret vedr. hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. På den ene side efterlyser han en øget forædling af hellefisk, og på den anden side slår han til lyd for, der skal indsættes indhandlingsskibe for at øge indhandlingsmulighederne og afregningspriserne.

Qaasuitsup Kommunia vil have bedre forhold for fiskerierhvervet

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Tirsdag d. 16. august 2011

Qaasuitsup Kommunia vil gerne understrege, at kommunen gerne deltager aktivt i en løbende udvikling af fiskeriet. Fiskebestandene flytter sig, og vi må som politikere være klar til at følge udviklingen tæt, da fiskeriet i mange år fremover vil være vores primære erhverv.

Ingen særbehandling til fiskere og fangere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. juli 2011

KNAPK og Atassut finder det hensigtsmæssigt at give et særligt tilskud til fiskere og fangere, fordi priserne på benzin og diesel er steget markant. Ingen af parterne redegør dog overbevisende for, hvorfor netop denne gruppe skal have særbehandling. Andre erhverv, som for eksempel hele transportområdet, bliver jo også ramt hårdt af de stigende priser på brændstof.

Fiskeri og fangst 2010

Grønlands Statistik
Torsdag d. 30. juni 2011

I året 2010 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr. Udvikling på indhandlingsværdien forblev på nogenlunde på samme niveau. For rejer faldt indhandlingsmængden med over 8.000 ton hvorimod indhandling af hellefisk steg med 2.327 ton. For fangster af havgående fiskeri ved Grønland og i andre farvande steg fangsten generelt i 2010.
Tilknyttede tekster:

2010 var et godt år for fiskeriet i Grønland

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 29. juni 2011

Vi er naturligvis klar over, at indhandlingspriserne er lavere end i vore nabolande, men det er jo heller ikke ukendt, at vore omkostninger ved at drive forretning her i Grønland er væsentligt højere end i andre lande. Dette er en meget væsentlig årsag til den forskel i priserne ,vi ser. Eksempelvis er de variable omkostninger til produktion af et kilo rejer, d.v.s. omkostninger der er afhængige af produktionsmængden, eksempelvis el, vand, løn og fragt, ca. 70% højere i Grønland end i Canada.

Grønlandske fisk skyder genvej til EU

Fødevarestyrelsen
Tirsdag d. 28. juni 2011

Aftalen gør det muligt for grønlandske fiskevirksomheder at sende deres fisk til EU på samme vilkår som fiskevirksomheder i EU's medlemsstater kan sende deres fisk til andre af EU's medlemsstater.

EU vil forny sin fiskeripolitik

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 16. maj 2011

Ane Hansen gjorde opmærksom på, at Grønlands aftale forhold med EU er anderledes end de fleste andres lande. Samarbejdet i forholdet mellem Grønland og EU omfatter bl.a. OLT-ordningen, Partnerskabsaftalen og FPA’en og protokollen om den særlige ordning for Grønland som giver Grønland toldfri adgang for fiskeriprodukter blev også nævnt. Disse aftaler skal opfattes som et samlet aftale kompleks og skal umiddelbart ikke holdes adskilt.

Indførelse af kvartalskvoter for det kystnære fiskeri

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 14. april 2011

Ved at fordele kvoterne i kvartaler og begrænse fiskeriet i sommermånederne, kan kvoterne strækkes og fiskeriet spredes hen over hele året.

Den omtanke, som vises i dag, kan bære frugt imorgen

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 14. april 2011

Når koalitionen ønsker ændringer i fiskeriet er det ikke for at straffe et erhverv, der i forvejen er hårdt presset. Det er for at skabe bedre betingelser. For vi er IKKE tilfredse med vilkårene for fiskerne her i landet! Vi har forstået at det stadigt vil være fiskeriet der skal udgøre grundstenen i vores økonomi de næste mange år.

Fiskerilov

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 13. april 2011

Lovændringen giver bedre muligheder for, at mennesker, der er hjemmehørende her i landet kan investere i fiskeriet uden, at de nødvendigvis behøver at være en del af fiskeribranchen i forvejen. Det åbner op for, at fiskeriet kan tiltrække kapital, som det tidligere ikke har været muligt at tiltrække. Kapital, som kan være med til at forny og fremtidssikre fiskeriflåden.
Tilknyttede tekster:

Vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland

KNAPK
Onsdag d. 13. april 2011

KNAPK’s hovedbestyrelse har under en kursuskonference i Nuuk diskuteret og taget stilling til konkrete overvejelser om vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland. Hermed fremkommer KNAPK’s hovedbestyrelse med følgende sammenfattet udtalelse om mange emner, som er blevet drøftet under kursuskonferencen ...

Demokratiet taber, igen!

Siumut
Tirsdag d. 12. april 2011

Landstingets formandskab ved, at loven ikke har været til høring. Dette bekræftes i notatet til fiskeriudvalget. Med denne viden skal vi handle forsvarlig og følge vores demokratiske retsprincipper. Dette betyder, at Landstingets formandskab må sende lovforslaget retur til landsstyret og forlange, at man har fulgt de demokratiske principper Landstinget er underlagt.

Fiskeriet skal omstruktureres nu

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 11. april 2011

En ny høringsrunde om emner, som før har været behandlet i processen, vil endnu engang blot forsinke en tiltrængt omstrukturering af fiskeriet. Vi må have mod til at handle, for det kan kun gå nedad for fiskerierhvervet hvis vi ikke tager os sammen.

Det er ikke nok at nedgøre andres motiver

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 1. april 2011

KNAPK bør konkret pege på, hvilke løsninger, man forestiller sig skal redde det indenskærs fiskeri. Foreløbig hører vi mest om, hvad KNAPK ikke vil, men kan vi ikke også få organisationens bud på en langsigtet plan for denne del af det grønlandske fiskeri?

Fiskeriet skal udvikles til stadighed

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 25. marts 2011

Da Grønlands Arbejdsgiverforening ved sidste års høring svarede med: ”at der i relation til generationsproblematikken bør tillades fremmed kapital” var vi fra IA’s side godt og kort imod. Vi ville nemlig sikre os, at den lokale befolkning altid bør har førsteretten ved ejerskifte.

Præcisering af indholdet til ny fiskerilov

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 16. marts 2011

I det sidste par dage har visse personer i pressen påstået at Naalakkersuisuts forslag til ændring af fiskeriloven vil indebære at kapitalstærke udlændinge kan investere i fiskerierhvervet. Det skal på det kraftigste præciseres at dette ikke er tilfældet

Hvis fiskeriet ikke skal ødelægges, må vi handle nu

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 11. marts 2011

Fiskerierhvervet har i dag behov for fornyelse og for tilførsel af mange, mange penge. Omfattende administrative tilpasninger, som skal påvirke erhvervet positivt, er påtrængt og generelt set er det nødvendigt at drive fiskeriet kommercielt.

Flest virksomheder indenfor fiskeriet

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 1. marts 2011

Antallet af virksomheder er faldet med 13,2 pct. fra 2007 til 2009, men omfanget af deres økonomiske aktivitet, målt i udbetalt A-indkomst eller overskud til ejeren, er steget med 4,5 pct. i samme periode
Tilknyttede tekster:

Royal Greenland har overtrådt konkurrenceloven

Konkurrencenævnet
Torsdag d. 17. februar 2011

Royal Greenland A/S har tilbudt fiskere, der indhandler stenbiderrogn til virksomheden, at de vil få fortrinsret til at indhandle sommertorsk. Dette er ulovligt og i strid med konkurrenceloven at opstille den form for forretningsbetingelser, når virksomheden har en dominerende stilling på markedet
Tilknyttede tekster:

Møder i Bruxelles om fiskeri, fangst og landbrug

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 16. februar 2011

Ane Hansen gjorde det helt klart hvilke holdninger landsstyret har for hhv. hvaler og sæler. EU lovgivningen for sæler og nogle medlemslandes holdninger til hvalfangst er ikke noget som gavner Grønland.

Positiv udvikling i Royal Greenland A/S

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. januar 2011

Budgetmålet for Royal Greenland A/S var, at resultatet skulle ”gå i nul”, men årets resultat endte med et minus på 43 mio. kr. Landsstyret noterer, at målet ikke er nået og tager det til efterretning.

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

TAC for krabber i 2011

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 23. december 2010

Landsstyret besluttede på sit møde i dag at sætte små begrænsninger i kvoten for krabber i Vestgrønland for 2011 i forhold til i år, således at den totale kvote til grønlandske fiskere for 2011 bliver på 1.930 tons. Det samlede fiskeri forventes at blive af samme størrelsesorden som i år.

MSC bør ikke give grund til politisk slagsmål

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010

Oppositionens leder ude i meget uheldigt ærinde, når hun sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at grønlandske fiskeprodukter bliver MSC-certificeret.

MSC er nødvendig, lad os være fælles om det

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 13. december 2010

Det er på høje tid, at vi i Grønland, som i andre lande, fører en politik der sikrer bæredygtigt fiskeri, også mange år frem.

Fiskeri og fangst 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 13. december 2010

I året 2009 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr, men for arter som hellefisk og krabber steg indhandlingsmængden. Samme udvikling gjaldt for indhandlingsværdien.
Tilknyttede tekster:

Fiskeriforhandling mellem Grønland og Norge

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 9. december 2010

Med indgåelse af aftalen med Norge faldt den sidste af Grønlands tre fiskeriaftaler på plads for gensidige fiskerimuligheder i 2011. Aftalen med Norge er uændret videreførelse af den aftale, som blev indgået mellem de to parter for fiskeriet i 2010.
Tilknyttede tekster:

Kvoten for rejer i 2011 stiger lidt i Vestgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 9. december 2010

Således afviger landsstyrets kvotefastsættelse med 4.000 tons mere end hvad biologerne anbefaler for Vestgrønlands del. For Østgrønlands del stemmer kvotefastsættelsen overens med biologernes anbefaling. Biologernes anbefaling er TAC på 120.000 tons for Vestgrønland og 12.400 tons for Østgrønland. TAC står for total allowable catch og er udtryk for hvor meget der totalt må fanges.

Vor fangerkultur er for alle – ikke kun for erhvervsfangere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 8. december 2010

Fangst til eget forbrug har altid været en integreret del af vores kultur og selvforståelse. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor bør en kulturbærende aktivitet som fangst af nar- og hvidhvaler ikke være forbeholdt en bestemt defineret gruppe i samfundet.

Ny grønlandsk/færøsk fiskeriaftale for 2011

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Mandag d. 29. november 2010

Aftalen for 2011 indebærer en mindre nedgang i kvotemængderne for begge parter. Zoneadgangen for blåhvilling opretholdes for 2011, selv om Grønland kun har en kvote på 217 tons. Grønland har stadig adgang til 60 fiskedage efter bundfisk i færøsk zone.
Tilknyttede tekster:

Åbent brev til landsstyremedlem for Finanser, Palle Christiansen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 9. november 2010

Vi erfarer, at landsstyret har planer om delvist at lukke hullet i landskassen ved at pålægge det havgående fiskeri yderligere afgifter. Grønlands Arbejdsgiverforening er naturligvis enige i, at landets økonomi skal rettes op, men det ville være lettere at acceptere stramninger, hvis de blev kombineret med mod til at skaffe indtægter gennem udefra kommende selskabers aktiviteter i Grønland.

Hellefiskekvoten ved Upernavik forhøjet

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 8. november 2010

Landsstyret barsler også med indførelse af månedskvoter fra 2011, der vil resultere i mere fleksibel administration af fiskekvoter.

Grønlands internationale fiskeriaftaler

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Tirsdag d. 2. november 2010

I denne periode modtager Grønland årligt ca. 240 mio. kr. af EU for fiskerirettigheder og ca. 80 mio. kr. som strukturstøtte. I 2005 skal der forhandles en ny aftale på plads. I skrivende stund er forhandlingerne ikke på plads.

Lad os gøre ordene til handling

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 30. oktober 2010

For mig at se er det vigtigste, at vi skaber et bæredygtigt erhverv. Her tænker jeg ikke blot på de miljømæssige aspekter, men i lige så høj grad på økonomien. Det er simpelthen nødvendigt, at man tør tænke anderledes. Med den nuværende struktur i det indenskærs fiskeri får vi aldrig et økonomisk bæredygtigt fiskeri, hvor den enkelte fisker kan opretholde en rimelig indtægt.

Fremtidens fiskeri skal skabe dynamik

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 15. oktober 2010

Lad mig erindre om, at uhensigtsmæssige strukturer i fiskeriet tidligere har skabt økonomiske problemer i Grønland. Det skete i 1980’erne og kaldte også dengang på store ændringer, især i rejefiskeriet. Ændringer, der betød vækst og fremgang. Det er nu på høje tid at foretage justeringer, der skal bringe den øvrige del af fiskeriet i overensstemmelse med de forhold, markedet og aktørerne har brug for.

Hellefiskene i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik

Helle Siegstad, Afdelingschef
Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 10. september 2010

Fiskeriet efter hellefisk i fjordområderne ved Ilulissat, Uummannaq og Upernavik er et fiskeri med historiske rødder. Går vi tilbage i tiden foregik det med hånd-liner med enkeltkroge og det udviklede sig fra starten af 1900 til et langlinefiskeri i åbent vand om sommeren og fra isen om vinteren. Indtil 1980’rne var langlinefiskeriet begrænset, men med de øgede muligheder for indhandling i både byer og bygder er landingerne steget markant siden da. Særligt ved Ilulissat har stigningen været stor. Før midten af 80’rne var landingerne mindre end 2.000 tons årligt og i begyndelsen af 2000´rne steg tallet til mere end 12.000 tons, altså en fem dobling på 15-16 år.

Lystfiskerturisme og trofæjagter

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. september 2010

Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange lystfiskere er det en ekstra oplevelse, at fiske i et forholdsvist uberørt område. Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtsgivende erhverv.

Nordatlantiske Fiskeriministre mødtes i Canada

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 8. juli 2010

Ministrene og deres repræsentanter blev enige om, at nøjagtige registrede fiskerier er en forudsætning for bæredygtig og ansvalig fiskeriforvaltning. Alle fangster skal være registreret fuldt ud for at sikre, at biologer har tilstrækkelig detaljeret og nøjagtig information for at kunne udvikle troværdig rådgivning.

De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. maj 2010

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Bæredygtighed – ikke blot image, men vejen frem

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 1. maj 2010

De seneste års tildelinger af ekstra kvoter, oven i de anbefalede og fastsatte kvoter, har gjort at man i stadigt højere grad har sat spørgsmålstegn ved vores troværdighed, både her i landet og i udlandet. Tilliden fra vores samhandelspartnere i udlandet er blevet mindre og mindre, og oven i købet fortæller repræsentanter for vores forædlingsindustri, at det blandt andet har haft indflydelse på fiskepriserne. Således kan vi sige, at vi selv har været med til at stille os i den situation. Vi har selv banet vejen for, at blive udsat for kritik.

Royal Greenland A/S

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010

Som landsstyret anfører vil en debat om et så vitalt område som ejerstruktur i et aktieselskab i Landstinget, ville kunne skabe unødig nervøsitet hos både selskabets ansatte, kunder og ikke mindst finansielle partnere. Imidlertid finder vi fra Demokraterne i lighed med forslagsstilleren det relevant, at en redegørelse om ejerstrukturen i et selskab som Royal Greenland A/S fremlægges. Derfor er vi tilfredse med, at landsstyret vil tage initiativ til at sende en fortrolig redegørelse til Finansudvalget, som så netop kan drøfte dette selskab for lukkede døre.

Brugerbetaling på fiskeri træder i kraft

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 22. februar 2010

Som en nyordning er der pr. 1. januar 2010 ligeledes indført licenspligt i forhold til kystnært fiskeri efter torsk. Licens til kystnært fiskeri efter torsk er gebyrpligt på samme måde som andre licenser til kystnært fiskeri.

Royal Greenland skal rettes op

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

Det seneste årsregnskab pr. 30. september 2009 udviser et negativt resultat på 196 mio. kr. Året før kom koncernen ud med et negativt resultat på 78 mio. kr. Man skal tilbage til regnskabsåret 2006/07 for at finde et positivt resultat - dengang på 52 mio. kr. I juni 2009 indskød ejeren en ansvarlig aktiekapital på 250 mio. kr. og ydede et tilsvarende lån på 250 mio. kr. Dette har hjulpet selskabets økonomi, idet gældsætningen og de deraf høje renteudgifter således kunne mindskes, samtidig med at egenkapitalen bevaredes intakt i selskabet. Omsætningen er faldet til 4,7 mia. kr. i dette regnskabsår mod ca. 5 mia. kr. de foregående år.

Ejerens tale på Royal Greenland A/S’ ordinære generalforsamling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 5. februar 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening har dokumenteret, at det havgående fiskeri skaber mange arbejdspladser, der i betydeligt omfang bidrager til samfundsøkonomien. Det er derfor i samfundets interesse, at flest mulige arbejdspladser bevares, og at rejeflåden, som er den mest moderne i verden, bibeholdes i Grønland. De direkte betalinger fra rederierne til de offentlige kasser er på 175 mio. i form af A-skatter, selskabsskatter og afgifter. Hertil kommer de afledte indtægter fra den indirekte beskæftigelse, som erhvervet skaber. Det er i den forbindelse tankevækkende, at Grønland subsidierer etableringen af en aluminiumssmelteværk massivt, til trods for at det er dokumenteret, at det ”kun” vil skabe indtægter i niveauet 140 mio. om året.

Fiskeriloven skal kulegraves inden ændringen

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 3. februar 2010

Da det drejer sig om et omfattende og tidskrævende arbejde, finder landsstyret det hensigtsmæssigt at involvere samtlige parter i sagen. Landsstyret finder det også vigtigt, at sagen forinden behandlingen i Landstinget debatteres i befolkningen.

Arbejdsstyrken i Qasigiannguit fiskefabrik skal udvides

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 26. januar 2010

Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.

Fiskere og fangere har også mulighed for offentlig hjælp

Departementet for Sociale Anliggender
Søndag d. 10. januar 2010

Fiskere og fangere har i lighed med øvrige borgere i Grønland mulighed for at søge of-fentlig hjælp til faste udgifter og forsørgelse. Det er dog en betingelse, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage offentlig hjælp. Og i henhold til forordningen om offentlig hjælp, er der ikke hjemmel til at fratage fiskere og fangere deres erhvervsfangerbevis i den tid, de modtager offentlig hjælp.

Fiskeri og fangst 2008

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 5. januar 2010

Som nyt publiseres fangster af fisk i 2008, der er produceret ombord på fabrikstrawlere. De nye tabeller er delt i to, nemlig fangster ved Grønland af grønlandske og udenlandske fartøjer samt grønlandske fartøjers fangster udenfor det grønlandske farvand
Tilknyttede tekster:

Kontrakt med Royal Greenland A/S om serviceydelser for 2010

Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009

Servicekontrakt pålydende kr. 10.626.000 godkendes i dens nuværende form. Umiddelbart har det givet Udvalget anledning til bekymring, at uddannelsestiltag, mobilitetsfremme samt omskoling ikke i højere grad søges tilgodeset. Dette kunne efterlade det indtryk, at bevillingens formålsbeskrivelse alene omfatter uddannelsestiltag, mobilitetsfremme og omskoling for et syns skyld.
Tilknyttede tekster:

Kontrakt med Arctic Greenfood A/S om serviceydelser for 2010

Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009

Servicekontrakt pålydende i alt kr. 9.111.044 godkendes under følgende forudsætninger: [$ AGF forpligtes til i relevant omfang at holde indhandlingsanlæg åbent i stenbiderrognssæsonen ... $]
Tilknyttede tekster:

Fastsættelse af TAC for rejer i 2010 i Øst- og Vestgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 23. december 2009

Vestgrønland: Det er NAFO´s opfattelse, at biomassen stadig er stor, men antallet af rekrutter er bekymrende, set i lyset af at data til dette års rådgivning giver en større sikkerhed for at bestanden er på vej ned, hvor der er nævnt en mulig reduktion i rådgivningen til 90.000 tons. Reduceres fangsten ikke, er der væsentlig risiko for markante reduktioner i rejebestanden.
Tilknyttede tekster:

§36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg, hvor der fra og med 2010 ikke foreligger planer for fortsat produktion

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. november 2009

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser.

Brugerbetaling - fiskeri

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009

Vores udgangspunkt ved brugerbetalingen for de mindste fartøjer er kr. 1.500,00, som engangsbeløb ved licenstildeling til fiskearter som krabber, torsk, hellefisk, stenbidderrogn og andre fisk, som alle indhandles til videreforarbejdning på fiskeanlæg. For større fartøjer som fisker kystnært bliver brugerbetalingen efter planen kr. 1.500,00 for hver fiskeart, således det bliver kr. 1.500,00 for krabber, kr. 1.500,00 for torsk o.s.v.

Biologerne rådgiver at rejefangsterne i Vestgrønland skal ned på 110.000 tons

Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 10. november 2009

Der blev færre rejer i Vestgrønland i perioden 2005 til 2008, men denne udvikling stoppede i 2009. Biologerne er dog forsat bekymrede for fremtiden! Igennem flere år har der nemlig været meget få 2-årige rejer (det er dem, der indgår i fiskeriet når de er 4-5 år gamle) og samtidig kan man kun finde de store rejeforekomster i mindre områder og kun nord for Sisimiut er simpelthen blevet meget mindre.
Tilknyttede tekster:

§36-spørgsmål: Fiskeforædlingsfabrikken i Nanortalik og nedlukkede fiskepladser ved Østgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 3. november 2009

Landsstyret ser det som sin opgave, at skabe gode rammebetingelser for virksomhedsdrift overalt i Grønland og når man ser, at en fiskeforædlingsvirksomhed har problemer gør det selvfølgelig indtryk. Men her må man være opmærksom på, at initiativet til virksomhedsdrift og iværksætteri, som udgangspunkt, skal komme fra borgerne og ikke fra landsstyret eller for den sags skyld fra Selvstyret.

Det er et fælles ansvar at løse fiskeriets problemer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 29. oktober 2009

Den forhøjede rejeafgift er ikke taget af bordet, og da også denne del af fiskerierhvervet er under pres, vil en afgiftsforhøjelse skade erhvervet og dermed landets eksportindtægter.

§36 spørgsmål vedrørende hellefisk i Nordgrønland

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 23. oktober 2009

Jeg har opfordret fiskerne ved Upernavik og Uummannaq der har større fartøjer til at sejle sydpå til området omkring Ilulissat, hvor kvoten i området endnu ikke er opfisket. I forbindelse med krabbefiskeriet har jeg endvidere anbefalet at de fiskere der har fartøjer, der har udstyr til denne form for fiskeri, vil benytte lejligheden til at overgå til dette fiskeri i forvaltningsområder, der ligger udenfor de nuværende fiskekasser.

§36-spørgsmål: Er landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst kun interesseret i Nordgrønlandske fiskere?

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Mandag d. 19. oktober 2009

Som eksempel kan nævnes at fabrikken i Maniitsoq og fiskerne i fællesskab i løbet af sommeren har henvendt sig til landsstyret vedr. de store problemer de oplever med fiskeriet. På trods af henvendelserne har landsstyret ikke vist interesse for sagen, og dermed heller ikke vist interesse for at hjælpe fiskerne.

Kvoter for hellefisk i Uummannaq og Upernavik kan forhøjes

Landsstyret
Onsdag d. 14. oktober 2009

Der er ikke foretaget biologiske undersøgelser for Uummannaq-området for 2008 og 2009, på grund af at Grønlands Naturinstituttets undersøgelsesskibs, Adolf Jensens, harvari. Der foretages ikke biologiske undersøgelser for Upernavik-området, men Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har anmodet om udvidelse af biologiske undersøgelser for området i relation til drøftelserne omkring Grønlands Naturinstituts strategi og handlingsplan for 2009-2012.

Opfiskning af garn kontra kvoter

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Søndag d. 4. oktober 2009

Der er er enighed om at igangsætte opfiskning af mistede garn og andet fiskegrej med deltagelse af alle aktørerne indenfor fiskeriet. Aftale om opsamling var en forudsætning for et løfte om en eventuel forhøjelse af kvoten for hellefisk – 500 tons til hver af forvaltningsområder Uummannaq og Upernavik.

Den reelle samfundsøkonomiske værdi af det havgående rejefiskeri

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Fiskerierhvervet bidrager til de offentlige kasser med så betydelige beløb, at de langt overstiger de betalinger, som man eksempelvis forventer fra Alcoa projektet.

Tale ved seminar om fiskeri og fangst

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 2. oktober 2009

Vi ser fra landsstyret som noget meget vigtigt at fødevarer fra havet i al fremtid skal udgøre sund mad, om det er fugle, fisk, bløddyr eller hvaler skal de benyttes af det grønlandske samfund. Det er noget vi som befolkning, som blandt andet driver fangst, har ret til, uanset hvad andre folk måtte synes – det er jo også en rettighed som andre folk, hvem de end måtte være, i verden har som en grundlæggende rettighed.

Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009

Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.

Nu må det være tid til handling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Jens K Lyberth
Tirsdag d. 29. september 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at det er nødvendigt at fokusere på politiske vurderinger af rammebetingelserne for fiskeriet, bl.a. på grundlag af Fiskerikommissionens samlede anbefalinger. Det er således på høje tid at skabe forudsætningerne for en nødvendig omstrukturering af fiskeriet. Og ikke mindst at langsigtede perspektiver for en kommende fiskeriforvaltning indbygges i en ny fiskerilov.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Fiskerne og fangerne kræver bæredygtig udvikling

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Tirsdag d. 18. august 2009

En af målsætningerne er, at der fremover sker en mere rationel udnyttelse af levende ressourcer til øgning af selvforsyningen af lokale produkter for eksempel at grønlandske fødevarer kan købes fra butikkerne og til forsyning af offentlige institutioner.

Kun støtte, hvis den gives for at ændre udviklingen

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 19. juli 2009

Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, fx aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, professor Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.

Debatten om mindstepriser på indhandlingspriserne

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. juli 2009

Vi i Grønland står i en situation, hvor hele fiskerisektoren må omstruktureres for at blive bæredygtigt i fremtiden, samtidigt med at finanskrisen og faldende kvoter i fiskeriet er bare nogle af udfordringerne for fiskerne og landet.

Bakker 100 procent op om landsstyremedlemmet for Fiskeri

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. juli 2009

Det glæder Demokraterne, at vort land langt om længe har fået et ansvarligt landsstyremedlem for Fiskeri. Som fiskeriordfører for Demokraterne vil jeg gerne understrege, at vi står 100 procent bag Ane Hansen i hendes udmeldinger om, at der ikke bliver indført mindstepriser i fiskeriet.

Der er ikke brug for splittelse i fiskerierhvervet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 9. juni 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening ser med beklagelse, at en lille kreds af rederier har stiftet foreningen Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat (Kyst- og Havfiskernes Forening). Især er Royal Greenlands rolle betænkelig set i lyset af koncernens øjeblikkelige situation.

Fiskerierhvervet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 30. maj 2009

Vi må konstater, at den satsning der er foretaget med at gøre Royal Greenland A/S til en international koncern er slået fejl. RG har i de senere år leveret utilfredsstillende store underskud, og gældsbyrden er uholdbar i længden.

Aleqa og fiskerne i Niaqornaarsuk

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Lørdag d. 16. maj 2009

Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.

Fiskerikommissionens rapport

Fiskerikommissionen
Tirsdag d. 10. februar 2009

Fiskeriforvaltningen og dermed fiskeriloven bør indrettes efter, at der sikres de i fiskeriet indsatte ressourcer – mandskab og kapital – en høj aflønning. Dette vil samtidig givetvis betyde, at antallet af job i fiskerierhvervet må reduceres. Dette stiller krav til overgangsløsninger, herunder til generationsskifte.

Retfærdighed

Marie Fleischer
Fredag d. 22. november 2002

Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...

Fortsat udvikling af fiskeriet

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 19. november 2002

Men vi er også et folk, der rummer en stor sum af kunnen inden for fiskeriet, og en kombination af europæisk kapital og grønlandsk know-how er efter min mening en af de gode muligheder, vi skal satse på inden for fremtidens fiskeripolitik

Fejlslået fiskerireform

Marie Fleischer
Lørdag d. 26. oktober 2002

I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S

Biologer og KNAPK enige om forsigtighed i krabbefiskeriet

AnnDorte Burmeister
Lørdag d. 26. oktober 2002

Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene

Torskedumt, Hans

John Hansen
Fredag d. 13. september 2002

For din og Grønlands skyld - lad torskene få fred i nogle år endnu - og lyt til biologerne.

Dialog er vigtig - også om torskefiskeriet

Tine Pars
Fredag d. 6. september 2002

Udnyttelsen af torskebestanden er et godt eksempel på en af de konflikter, vi møder omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. På den ene side fraråder biologerne at fiske på torskebestanden, før fisken er blevet gydemoden, således at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne bliver fulgt. På den anden side står fiskerne med et akut behov for indtjening og manglende alternativ beskæftigelse

Hans Enoksen: Torskefiskeriet skal fortsætte

Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002

- Hvor mange gange skal de fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi har mange eksempler på, at biologerne har fejlet.

Vi vil være med i krabbefiskeriet

Vilhelm Kristiansen
Fredag d. 9. august 2002

Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet

Fangere og fiskere i Upernavik forbigås

Ole Thorleifsen
Fredag d. 9. august 2002

Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet

Hvorfor skal de private udkonkurreres?

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 2. august 2002

Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag

Karrusel-fisk

Sermitsiaq
Fredag d. 12. juli 2002

Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme

Grønlands fremtid - Grønlands fiskeripolitik?

Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 6. juli 2002

Man kunne nok billedligt sige, at Grønlands økonomiske vækst og forbedringer er som en skib der er nymalet, men som tager vand ind på grund af mange ting. Fint skal det være - Man er ligeglad med om skibet eventuelt synker til bunds med et brag. Officererne har jo helt deres egne redningsbåde lige ved broen

Er torsken vendt tilbage?

Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 28. juni 2002

Forekomsterne af torsk ved Grønland udspringer fra lokale fjordbestande, der reproducerer sig selv, en gydebestand ved de sydvest- og sydøstgrønlandske banker, og den islandske gydebestand. Sidstnævnte tilfører i nogen år torsk til hele Grønland, via transport af æg og larver i havstrømmene med efterfølgende opvækst af ungtorsk

Politisk indgriben i indhandlingsproblemer

Mads Peter Grønvold
Fredag d. 21. juni 2002

Når man ser på rejefiskernes forhold i det kystnære fiskeri, bruger fiskerne tre-fire dage for at indhandle deres fangst til fabrikkerne, ligesom de venter i flere dage for at få losset is, selv om de kun er ude to dage ad gangen for at fange nok til at indhandle

Ny vurdering af fiskeriudviklingens status

Mads P. Grønvold
Fredag d. 21. juni 2002

Som landstingsmedlem mener jeg, at man ikke længere kan undgå at lave en ny vurdering af den status, man er kommet frem til i forbindelse med fiskeriudviklingen, idet jeg mener, at der bør tages en politisk beslutning for at sikre bestanden af fisk og skaldyr i de kystnære områder

Nu må det være nok

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 14. juni 2002

Egentlig bestrider de to herrer Enoksen og Askær stillinger, der betyder, at de burde arbejde for fiskernes, fabriksarbejdernes, ja samfundets interesser. Men det vi ser, ved de to herrers gentagne udfald mod hinanden, er to drenge, der vil vise kammeraterne, hvem der er stærkest

Vågn op!

Marie Fleischer
Fredag d. 14. juni 2002

En privat tager ikke noget for givet. Han arbejder med sit liv som indsats. Hvis tingene går godt, går det ham også godt, og hvis ikke må han dreje nøglen om. I de hjemmestyreejede firmaer tager man bare forgivet, at hvis man nu skulle få underskud er pengene dér. Ajunngilaq, hjemmestyret betaler!

Derfor ...

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 14. juni 2002

Fiskeriet har det skidt, fordi man politisk har banet vejen herfor. Man prøver at redde den »nationale klenodie« a.k.a. (also known as) Royal Greenland med monopolisering af indhandlingsmulighederne

Eksporterhverv i modvind

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 3. maj 2002

De hidtidigt helt frie afskrivningsregler har medført udskudt skat, og denne udskudte skat kan i mangt og meget karakteriseres som en samfundsfinansieret kredit. Rederierne har hidtil benyttet denne kredit til at foretage hyppige investeringer i nye fartøjer

Moderniseringen af kutterflåden er standset

Mads Peter Grønvold
Fredag d. 3. maj 2002

Når man betragter det kystnære fiskeri, kan man se at der stadigvæk bruges en del kuttere, der er mere end 20 år gamle, ligesom nogle af kutterne er over 30 år gamle. Skønt kravene fra forbrugernes side er blevet skærpet, er der på den anden side ingen politisk støtte at hente til initiativerne til at udvikle det kystnære fiskeri

De fire hellefiskefartøjer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Mandag d. 29. april 2002

RG finansierer og anskaffer fartøjerne og overdrager dem derefter til fire lokale fiskere, som har udvist interesse for at deltage i projektet. Fartøjerne betales dels ved et kontant indskud ved modtagelsen og derefter via afdrag i takt med indhandlingen

Hvem skal vi tro på?

Pavia Nielsen
Fredag d. 19. april 2002

I stedet for at anvende Royal Greenlands kommende store kuttere til fiskeri, bør I indsætte dem til transport af hellefisk.

Rejeafgiften

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 19. april 2002

Når det gælder andre nationers reelle eller påståede plyndring af Grønlands naturgivne ressourcer, er der ingen grænser for den grønlandske offentligheds forargelse og protest ...Helt anderledes forholder det sig, når det internt i Grønland gælder fordelingen af landets naturgivne ressourcer. Her skal der uden blusel tages fra de fattige og gives til de rige

Det røde guld er samfundseje

Johan Lund Olsen
Fredag d. 19. april 2002

Rejebaronerne må derfor først og fremmest huske på, at der her - ligesom med de ikke-levende ressourcer, er tale om en samfundsmæssig ejendom, som samfundet har en legitim ret til at kræve lejebetaling for. Derfor er rejeafgiften opfundet. Og rederierne, som jo har fået gratis adkomst til rigdommens kilde, skal naturligvis også bidrage til den »fælles husholdning«.

Før en realistisk politik!

Lars Jørgen Kleist
Fredag d. 5. april 2002

Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

En anden styreform er helt nødvendig

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 2. april 2002

De private ønsker at være med og de bør støttes i deres initiativer. Man bør byde velkommen til Uummannaq Seafood og andre ligestillede, som i samarbejde med kommunerne driver produktion, og udrydde de forhindringer de bliver påført, om nødvendigt gennem ændring af lovgivningen

Er vi i gang med en molbohistorie?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

For det eneste, der sker med sådan et tiltag er, at det offentlige skaber konkurrenceforvridning i forhold til den hårdtarbejdende, selvstændige fisker og tager derved brødet fra folket og er det virkelig den politik, som landets etablerede partier vil køre?

Giv de unge fiskere en chance!

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Fredag d. 1. marts 2002

Hvorfor traf du en helt anden beslutning da du kom tilbage til Nuuk efter at have opført dig forstående overfor fiskerne i forbindelse med høringerne omkring garnfiskeriet efter hellefisk og mødet med fiskeriets repræsentanter i Ilulissat?

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

Royal Greenland under anklage

Lars Attrup
Søndag d. 10. februar 2002

Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund

Et effektivt fiskeri

Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002

Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker

Betaler man for varen, så stjæler man den ikke

Steffen Petrussen
Fredag d. 8. februar 2002

Men Royal Greenland producerer den portion, Royal Greenland kalder for vrag. Ikke nok med at vi ikke får betaling for »vraget«, så bliver vi af Royal Greenland tvunget til at betale for losningen af det såkaldte vrag

Vi overholder alle aftaler

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 8. februar 2002

De rejer mellem 2 og 3 gram, der kan anvendes til færdigvarer, giver på landsplan Royal Greenland A/S en indtjening i størrelsen 2 mio. kr.

Fiskeripolitik efterlyses

Manasse Berthelsen
Fredag d. 8. februar 2002

Nu må det være slut med at tage uuddannede folk fra land ud til søs som fiskere. Dette kan slet ikke lade sig gøre i Danmark. Der skal uddannes folk til landets vigtigste erhverv, det kan kun gavne fiskeriet

Royal Greenland svarer igen på kritik

Keld Askær
Fredag d. 1. februar 2002

For så vidt angår vor udenlandske investeringer vil jeg gerne medgive, at disse ikke altid har været lige heldige. Vi er i gang med en afvikling af de tabsgivende aktiviteter, og de nødvendige hensættelser er foretaget i det netop afsluttede regnskabsår

Udskil fisker- og fangererhvervet til et selvstændigt erhverv

Efraim Olsen
Lørdag d. 26. januar 2002

For det andet: priserne på olie- og andet brændstof er steget med øjeblikkelig virkning, og det vil have alvorlige konsekvenser for jollefiskerne. Jeg mener at der må indføres benzintilskud til erhvervsfangerne og fiskerne

Nej til arrogance og tøset fiskeripolitik

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 25. januar 2002

Kapitaltilførslen er - så vidt vi har kunnet læse - begrundet i de seneste års voksende gæld i koncernen, og denne gæld kan vel næppe, med hånden på hjertet, begrundes med investeringer i fabrikker i Grønland og høje råvare priser, men er snarere et udtryk for investeringer i trawlere, EDB kram, og udenlandske aktiviteter

Råvaremanglen til fabrikkerne skyldes alene Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvis Royal Greenland virkelig mangler rejer til sine landanlæg, var det så ikke på tide, at Royal Greenland forsyner sine egne fabrikker med råvarer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de såkaldte kystnære fiskere skal forsyne landanlæggene til urimeligt lave indhandlingspriser, medens Royal Greenland producerer sin rejefangst på trawlere og sælger disse til gode penge udenom landanlæggene

Royal Greenland A/S’ skræmmekampagne fortæller meget om Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?

Landsstyrets zig-zag-kurs

Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002

Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion

Selve eksistensen står på spil

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 4. januar 2002

Terrorangrebet i USA den 11. september bærer en del af skylden for den øjeblikkelige krise

Det er rigtigt, at vi har et problem men vi gør noget ved det

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 9. november 2001

Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret

Vi vil have indsigt i fabrikkernes regnskaber

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Torsdag d. 8. november 2001

Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?

En bæredygtig sag

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 30. oktober 2001

Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner.

Sælg Royal Greenland

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 26. oktober 2001

2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab

En udenrigspolitik, der gavner Grønland

Jonathan Motzfeldt
Torsdag d. 25. oktober 2001

At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Fastholder påstand om »usmagelig kritik «

Ellen Kristensen
Torsdag d. 25. oktober 2001

Således vil man være i stand til at påstå, at Verdens højeste bjerge ligger i Grønland, altså hvis man beregner højden i forhold til indbyggerantallet! Når forfatterens bog er baseret på stort set de samme tal som hjemmestyret bygger sine analyser på, er det et spørgsmål om statistiske modeller for at få et resultat

Siumut slår revner

Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001

Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer

Et skridt frem og to tilbage

Ole Rud
Torsdag d. 18. oktober 2001

Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat

Det tjener ikke naturen at fornægte sandheden

Frank Wille
Martin Kviesgaard
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig

Skandalen i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 12. oktober 2001

De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret

Så læs dog mandens bog!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. oktober 2001

Det er snart til at brække sig over den verserende, propagandistiske hetz imod Kjeld Hansens debatbog »Farvel til Grønlands Natur«. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen stak næsen for langt frem, da han - formentlig vejledt af sine embedsmænd, der sikkert bærer en væsentligt del af ansvaret for en del af bogens kritikpunkter - skrev et harmdirrende, men helt forfejlet forsvarsskrift for den grønlandske overbeskatning af naturen. Han afslørede kort og godt, at han ikke havde læst bogen

Fiskeriets mand

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. september 2001

Det er ham, der skal få erhvervet til at fungere - ikke ved tilskudsordninger og lappeløsninger - men ved at effektivisere fiskeriet, blandt andet med indskrænkninger af den kystnære flåde. Det koster arbejdspladser på havet, og det bliver ikke populært

Det blinde øje

Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001

Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.

Planerne om at lukke landanlæggene er forfærdelige

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 11. september 2001

Landstinget og landsstyret bør fastsætte nogle bedre og mere realistiske mål i fremtiden, for eksempel når man tænker på, hvor godt KGH har kørt handelen før i tiden

Hvad sker der dog i Royal Greenland?

Josef W. Petersen
Torsdag d. 30. august 2001

Og hvis det er et »popularitetsfiskeri«, er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen

Vi kan endnu nå at få en god fiskeriaftale

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 28. august 2001

Under EU-parlamentets behandling af aftalen var der - som altid - kritiske røster, men de var ganske få og overvejende fra Spanien og Portugal, som benytter enhver lejlighed til at brokke sig over, at de 2 lande ikke må fiske i Nordatlanten

Royal Greenland kan ikke løbe fra sin aftale med hjemmestyret

Johan Lund Olsen
Fredag d. 24. august 2001

De aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er gældende til udgangen af 2002, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen er bindende for Royal Greenland hele dette år og hele næste år med

Fiskeripolitik efterlyses

Sermitsiaq
Fredag d. 17. august 2001

Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden

Skyder sig selv i foden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. juli 2001

For et par måneder siden var Royal Greenland-formanden, Uffe Ellemann-Jensen ude med bål og brand, fordi politikerne åbenbart ikke forstod, at indhandlingsskibene »stjal« landingerne fra fabrikkerne. Han appellerede kraftigt til politikerne om at lade være med at tillade indhandlingsskibe, fordi de forringer fabrikkernes vilkår og ødelægger beskæftigelsen

Om så rejerne var massivt guld...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. juli 2001

Her i landet er vi ikke skabt til langsigtet planlægning. Vi skyder den sæl, der giver os mest kød. Vi indhandler dér, hvor prisen er bedst, ligesom Arsuk-fiskerne for 20-25 år siden indhandlede til Frede Sørensen i Fortunahavn, fordi han betalte en højere pris end deres eget andelsselskab

Usynlig affolkning af bygder

Ole Møller
Torsdag d. 28. juni 2001

I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.

Berlingske på tynd is

Uffe Ellemann-Jensen
Tirsdag d. 26. juni 2001

Der er ganske rigtigt løbende drøftelser med både det grønlandske og det danske skattevæsen om, hvilke priser der skal anvendes i den interne afregning - men det er ikke en »sag«, og det er dybest set en diskussion mellem de to skattevæsener om fordelingen dem imellem. Royal Greenland slipper ikke billigere af den grund

Anskuelighedslære for Simon

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. juni 2001

DET ER særdeles betænkeligt, at hjemmestyret tryner et privat selskab til at aflevere halvdelen af de råvarer, det har købt, til hjemmestyrets eget, konkurrerende foretagende

Rovdrift?

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 15. juni 2001

Som »organisationsmenneske« synes jeg, det er dårlig stil, når fiskerne indbyrdes begynder at kaste smuds på hinanden, specielt når en sådan tilsvining på ingen måder understøttes af de faktiske forhold.

Vi må gøre et eller andet forkert

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. juni 2001

Derfor vil vi godt tale med landsstyremedlemmet. Han må gøre rede for, hvad der nu skal ske. Hvordan vil han løse de alvorlige problemer, som er i færd med at rive benene væk under den traditionelle grønlandske fiskeristruktur, og som kan sende masser af mennesker i arbejdsløshed og tvinge fiskere ud i konkurser

Indsættelsen af et indhandlingsskib i Uummannaq Fjord

Hans Nielsen
Karl Tobiassen
Sussi Quist
Torsdag d. 14. juni 2001

I siger, at man skal give de private en chance, men hvis I bliver ved med at opføre jer på den måde, gør I tingene sværere for de private og har løjet for dem.

Grønlands økonomi risikerer at gå i stå

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 14. juni 2001

I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi

Overflod af kød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. juni 2001

60-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.

Tingene hænger ikke sammen Uffe Ellemann-Jensen

Peter Lyberth
Fredag d. 8. juni 2001

Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter

Tingene skal hænge sammen

Uffe Ellemann-Jensen
Fredag d. 1. juni 2001

Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele

Signalement af en krise

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet

Et politisk ansvar

Sermitsiaq
Fredag d. 25. maj 2001

Efter at have fjernet grundlaget virksomhedens eksistens vil politikerne nu kulegrave Royal Greenland. Som om det vil hjælpe. Politikerne kan ikke blande sig i driften, men de bør sikre rammerne om koncernens drift her i landet

Krabbekrig i Sydgrønland

Christian Beck
Fredag d. 25. maj 2001

I begyndelsen af 2000 blev det almindeligt kendt at Puisi-sælprojektet var slået fejl. Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S spurgte, om Orion Seafood var interesseret i at etablere krabbeproduktion i den ledige fabrik. Ingen grønlandske virksomheder, inklusiv Royal Greenland og Polar Seafood, var interesserede

Krisen er global

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 11. maj 2001

Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året

På vej mod 1988

Sermitsiaq
Fredag d. 11. maj 2001

Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler

Katastrofevarsel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. maj 2001

Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.

Fiskeriet må have hjælp, men ikke på grund af blokaden

Sermitsiaq
Fredag d. 4. maj 2001

I den ene ende skabes mangemillionærer. I den anden ende skabes tabere. Midt imellem sejler de fiskere, som ved hårdt arbejde, stadig kan skabe et overskud trods lave indhandlingspriser

Dansk skibsværft presset af russere

Lars Abild
Onsdag d. 14. marts 2001

Nu risikerer Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn at skulle lede med lys og lygte efter købere til to kæmpetrawlere. Trawlerne er bestilt af det dansk-grønlandske selskab Sevryba International Shipping Ltd. til at fiske i Barentshavet

De selvkloge fangere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 14. marts 2001

Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere

Risikabelt at overtage Royal Greenland

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 1. marts 2001

Her tænker jeg på de svære konsekvenser, som en overtagelse af Royal Greenlands fabrikker vil medføre, nemlig Royal Greenlands store gæld på milliarder af kroner, som befolkningen, endda også fiskerne, vil blive nødt til at betale

Prioritér vore fiskere

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 22. februar 2001

Canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe

Politikerne skal holde sig fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 9. februar 2001

Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling

Royal Greenland er ikke en offentlig kasse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. januar 2001

Men naturligvis er det en svær overgang fra en tid, hvor alle har været vant til at få hjemmestyresubsidier blot der var den mindste anledning. Lige siden, katastrofevintrene for 30-35 år siden påførte fåreholderne meget alvorlige tab, har begrebet »erstatning« været på dagsordenen ved hver eneste af dagligdagens små »katastrofer«

Hvem sagde økonomisk vækst

Poul Krarup
Lørdag d. 9. september 2000

Vi efterlyser politikere, der er i stand til at genopfinde den omkostningsdæmpende politik, der har visioner om samfundets udvikling og tør gennemføre dem

Værdierne må fordeles bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 9. juni 2000

Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen

En nødvendig håndsrækning

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 14. april 2000

I øjeblikket sættes alle kræfter ind på at få færdigforhandlet en gunstig, ny fiskeriprotokol med EU, og næsten uanset hvordan udfaldet af forhandlingerne bliver, vil resultatet kunne måles i form af indtægter til Landskassen og reduktion i udviklingsmulighederne for det hjemlige fiskerierhverv.

Social hjælp eller selvhjælp

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 4. april 2000

Man hører om de mange medborgere, som bor i nærheden af gode fiskepladser, og hvis muligheder for indtjening bliver mere og mere begrænsede, fordi de får omfattende restriktioner hvad indhandlingsmuligheder angår.

Anmodning til de ansvarlige om fortsat drift af produktionsanlægget i Augpilagtoq

Karl Petersen
Tirsdag d. 4. april 2000

Til sidst er det meget nærliggende at få oplysninger om hvorvidt produktionsanlægget i Augpilagtoq har underskud i sin årsomsætning, fordi det vil have en stor betydning for beslutningen om lukning.

De gør forholdene endnu værre

Karl Siegstad
Tirsdag d. 4. april 2000

Vi kan se hvor skæv og svag en ledelse Grønland har i dag. Og hvad kan grunden være. Grunden er ganske enkelt den, at man fokuserer for meget på partidisciplin i det politiske liv i Grønland. De interne forhold i partierne fungerer meget dårligt.

Hjemmestyret fungerer for dårligt

Ulrik Rosing
Fredag d. 17. marts 2000

Som en lille trøst vil jeg dog sige: Så længe rigsfællesskabet består, vil Grønland være i gode hænder

Hvem er det der overfisker hellefiskene?

Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. februar 2000

Et overfiskeri i Nordvestgrønland kan kun give negative resultater for bestanden i en begrænset årrække, så længe der stadig kommer rekrutterende larver og småfisk sydfra.

Behov for nytænkning i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 14. januar 2000

Forslaget går i korthed ud på, at man hvert år afleverer fem procent af sin kvote til hjemmestyret, der udbyder den i åben auktion. Til gengæld skal tre-procent-afgiften bortfalde.

Ødelæggende fiskeripolitik

Sermitsiaq
Fredag d. 1. oktober 1999

Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.

Royal Greenland og samfundet

Karl Siegstad
Torsdag d. 16. september 1999

Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.

Royal Greenland skal være mere åben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. september 1999

Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.

Ny kurs kræver handling

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Onsdag d. 25. august 1999

Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.

Om hunde og faste

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. august 1999

DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle.

Den kollektive berøringsangst

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999

Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.

Styret konkurrence

Sermitsiaq
Fredag d. 2. juli 1999

Det lykkedes fiskerne at udnytte det uprofessionelle fjendskab mellem de to koncerner til at presse prisen på store hellefisk op til 14 kroner, og samtidig fik de nedsat grænsen på store hellefisk til tre kilogram. Fiskerne tjente masser af penge mens selskaberne tabte.

Farlig politik...

Sermitsiaq
Fredag d. 11. juni 1999

I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.

Den økonomiske udvikling

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi

Indledning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation

Fingrene væk fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999

Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter

Konkurrencen i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 13. november 1998

Endnu ved man ikke, hvor mange fiskere, der vil indhandle rejer til Polar Seafood. Hvert kilogram rejer, der går til Polar Seafood, mister Royal Greenland. Lidt populært kan det siges, at de flyttes fra den hidtidige planøkonomi til markedsøkonomien.

Et bæredygtigt Grønland

Mads Peter Heide-Jørgensen
Torsdag d. 8. oktober 1998

I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.

Udemokratiske, voldelige fiskere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. juni 1998

HAVNEBLOKADEN ER udtryk for foragt for demokratiet. Blokaden var ikke bare en demonstration, men en voldelig aktion for at få underkendt en beslutning, der er taget i Landstinget, Grønlands lovgivende forsamling. Det er foragt for demokratiet, foragt for samfundets øvrige borgere, deres erhverv og økonomi. Aktionen var ulovlig og hensynsløs og efterlod samme indtryk, som når forkælede unger bliver hysteriske over ikke at få deres vilje.

De forkælede fiskere

Sermitsiaq
Fredag d. 29. maj 1998

Selvfølgelig skal fiskerne hjælpes. De skal have indhandlingstilskud, når verdensmarkedsprisen falder. De skal have gældssanering. De skal have lavt forrentede lån, eller lån der er afdrags- og rentefrie i en pæn årrække. De behøver ikke betale deres værftregninger, der bare kan lægges oven i den gamle gæld til det offentlige. De skal have billige boliger o.s.v. Alligevel klager de.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Fiskerierhvervet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer.

Behov for fiskeri-attache i Bruxelles

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 3. januar 1997

Den altoverskyggende kendsgerning er imidlertid, at EUs nuværende holdning over for Grønland helt umiddelbart sætter en effektiv stopper for alle hjemlige tiltag i retning af at udvikle yderligere fiskerier til havs. På blot lidt længere sigt er holdningen fra fællesskabernes side en direkte trussel mod de cirka 150 arbejdspladser, der i kraft af aftalerne med Norge og Rusland stadig eksisterer i det havgående torskefiskeri.

Fiskerierhvervet i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads.

Fangerne svigter i Kuummiut

Aalisartoq/Grønlands Fiskeriavis
Tirsdag d. 5. marts 1996

Hjemmestyret har investeret 12,6 millioner kroner i nyt indhandlingsanlæg i Kuummiut, der blev indviet den 14. juni 1995. Fangerne vil hellere hæve offentlig hjælp end fiske

Familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. januar 1996

Turismen og Julemanden, drømmen om olie, guld og diamanter, lysstøberier og pelsværk i dyrt design og billigt skind er alt sammen udtryk for en ægte og ærlig vilje til at bringe Grønland ud af den aktuelle erhvervsmæssige monokultur, som landet befinder sig i. Imidlertid er det fortsat således, at familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj.