Fangerne svigter i Kuummiut

Hjemmestyret har investeret 12,6 millioner kroner i nyt indhandlingsanlæg i Kuummiut, der blev indviet den 14. juni 1995. Fangerne vil hellere hæve offentlig hjælp end fiske

Tirsdag d. 5. marts 1996
Aalisartoq/Grønlands Fiskeriavis
Emnekreds: Bygder, Fiskeri.

Indholdsfortegnelse:
Forsøgsfiskeriet viste gode resultater
Lille indhandling i 1995
Joller og slæder
Efterlyser hjælp fra KNAPK
1,2 millioner i hjælp
Sociale problemer
Samfundet er gået i stå
Behov for uddannelse


Overgangen fra fangst til fiskeri i Østgrønland går ikke så smertefrit, som man kunne ønske sig. Det nye indhandlings- og produktionsanlæg i Kuummiut står tomt. En mand er beskæftiget med at skovle sne. fortæller anlæggets leder Tonny Nielsen. Desuden har virksomheden fire STI-elever, som man gør alt for at beskæftige. Blandt andet sendes de ud på fiskeri.

Da det nye anlæg blev indviet i 1995 forventede alle. at der nu kom gang i bygden, men fangerne svigter. De vil ikke være fiskere. siger Ammassalik kommunes nye fiskerikonsulent. Anna Kuitse Andersen. Og de unge tror, at de bare kan leve af offentlig hjælp.

Bygden er gået i stå, siger socialchef John Christensen og fabriksleder Tonny Nielsen.

Forsøgsfiskeriet viste gode resultater
Forsøgsfiskeriet i 1994 viste. at der uden problemer kan fanges 450 tons hellefisk, 175 tons havkat. 150 tons torsk samt rødfisk og andre arter. Samlet ville det give fiskerne i bygderne Kuummiut og Sermiligaaq en indtægt på 4.5 millioner kroner. Det svarer til at hver jolle skal fange 100 kg hellefisk hver dag året rundt, hvilket ikke skulle være umuligt for de omkring 50 joller i de to bygder, hvis viljen er til stede.

Lille indhandling i 1995
Men indhandlingstallene for 1995 fortæller sin egen historie om viljen til fiskeri. I alt blev der indhandlet 129 tons i 1995, heraf 47 tons hellefisk, 38 tons ammassat, 18 tons haj og 17 tons torsk samt få tons andre arter. I januar 1996 er der kun indhandlet 273 kg hellefisk, torsk og ryper.

Joller og slæder
Anna Kuitse Andersen oplyser, at indbyggertallet er på 431 i 109 husstande, heraf er 152 mænd over 16 år, der tilsammen har 36 motorbåde eller joller med motorer. Desuden er der 30 slæder.

- Det er forholdsvis mange. vurderer fiskerikonsulenten og det skulle danne grundlag for et bedre fiskeri. Alligevel er der kun 10, som indhandler jævnligt både skind og fisk.

Anna Kuitse Andersen mener, det er de samme personer. Og hun anslår, at der er omkring 100, som ikke indhandler noget som helst.

Efterlyser hjælp fra KNAPK
Hun efterlyser mere aktivitet blandt fangere og fiskere. I dag er der kun fire medlemmer af den lokale KNAPP afdeling. i 1993 var der 50 medlemmer. Den 3. marts skal der være generalforsamling i KNAPP. og Anna Kuitse Andersen håber, det vil sætte skub i fiskeriet.

Hvad skal der til, for at der kan komme gang i fiskeriet ?

- Vi skal lukke for offentlig hjælp. siger Anna Kuitse Andersen, der er for mange. som tror, de kan leve af offentlig hjælp.

Samtidig efterlyser hun assistance i KNAPK

- Befolkningen har generelt behov for øget information om samfundet. Og der er behov for information om fiskeriets betydning.

- Mange siger direkte til mig, at de føler sig svigtede, uden at kunne præcisere, hvor de bliver svigtet. Der er også andre udsagn, som, at det sviner at fiske, og at det er sjovere at gå på fangst end at tage ud og fiske.

Socialchef i Ammassalik kommune, John Christensen, mener ikke, det hjælper at stoppe for offentlig hjælp. Det har vi prøvet fortæller han.

1,2 millioner i hjælp
Kommunen har i 1995 udbetalt 1.282.000 kroner i offentlig hjælp. Det er en stigning på 200.000 kroner i forhold til 1994. Mens alle faktisk havde regnet med, at den offentlige hjælp ville falde med det nye fabriksanlæg, der i et toholdsskift vil kunne beskæftige mellem 30 og 40 medarbejdere. I 1995 modtog 166 personer (både enlige og familier) offentlig hjælp, hver måned er der i gennemsnit 55 som henter offentlig hjælp. l gennemsnit har de 166 personer fået udbetalt 7.724 kroner i 1995.

Sociale problemer
John Christensen oplyser, at der er mange sociale problemer i bygden, og der er mange problemer med børn og unge.

- Nu håber vi på. der kom mer gang i aktiviteterne. Kommunen har afsat ressourcer til, at vi kan få gang i fiskeriet, siger John Christen sen. Han mener helt klart, der er tale om et overgangs problem fra fangst til fiskeri.

Samfundet er gået i stå
Fabrikschefen i Kuummiut. Tonny Nielsen siger kort og godt: - Folk er gået i stå, ja hele samfundet herovre er gået i stå. Bygderådet er handlingslammet.

- Vi kan tage alle de fisk, der indhandles, men der kommer ikke noget. Royal Greenland har gjort meget og satset alt for at få gang i fabrikken. Vi har investeret i snescooter, så vi kan hente fisk, og så fiskerne ikke behøver at transportere fang sten til fabrikken.

Tonny Nielsen oplyser, at mange fisker og fanger til husbehov, og så sælger man lidt på brættet. Det giver flere penge. og samtidig kan man hente socialhjælp.

Behov for uddannelse
Både Anna Kuitse Andersen og Tonny Nielsen indrømmer, at fangerne har svært ved at vende sig til langlinefiskeri, og at det ikke fungerer optimalt. Der er behov for uddannelse og oplæring i dette fiskeri. Anna Kuitse Andersen henviser i den forbindelse til Upernavik, hvor fiskeriet går meget mere effektivt.

Tonny Nielsen fortæller, at forsøgskutteren Kamik har været igang, men at der har været utrolig mange problemer og de mistet deres udstyr mange langliner går tabt.

Desuden har fiskerne svært ved at vænne sig til at fiske på dybt vand og bruge sneller.

På den anden side oplyser Tonny Nielsen, at der bliver fanget fisk til bygden, men de kommer ikke til fabrikken, de går hjem privat og sælges på brættet.

Men alle er ikke ens. Der er forskel på bygderne i Ammassalik kommune. Det viser sig nemlig, at fangerne i Sermiligaaq er meget mere interesseret i fiskeri. Selv om bygden er meget mindre (129 indbyggere) fanger Sermiligaaq væsentlig flere fisk end Kuummiut.

Mandag i denne uge hentede Tonny Nielsen 200 kg hellefisk i Sermiligaaq på fabrikkens snescooter, mens der ikke blev indhandlet noget i Kuummiut.