Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Fiskerierhvervet

Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer.

Onsdag d. 21. januar 1998
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Fiskeri, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1. Fiskerierhvervets betydning
2. Udviklingen i fiskeriet
3. Fangstkvoter
4. Det landbaserede fiskerierhverv


1. Fiskerierhvervets betydning
Fiskerierhvervet er Grønlands dominerende private erhverv med hensyn til såvel beskæftigelse som indkomster. Det skønnes, at det søgående og det landbaserede fiskerierhverv tilsammen beskæftiger omkring 20 pct. af den erhvervsaktive arbejdsstyrke, hvilket svarer til ca. en tredjedel af beskæftigelsen uden for Hjemmestyret og kommunerne (1).

Fiskeriet med tilhørende forarbejdningsindustri er samtidig alt dominerende i den grønlandske eksport. Af den samlede vareeksport på godt 2,1 mia. kr. i 1996 hidrørte godt 1,9 mia. kr. - eller 92 pct. - fra fiskerierhvervet. Heraf udgjorde eksporten af rejer (skalrejer samt kogte og pillede rejer) 80 pct. af erhvervets valutaindtjening.

Fiskeriet og de tilknyttede forarbejdningsled udgør således en livsnerve i den grønlandske økonomi. Men erhvervets store betydning for beskæftigelsen og indkomsterne er ikke uproblematisk. Som andre råvareproducerende erhverv er fiskeriet forbundet med betydelige udsving i afsætningspriserne som følge af blot mindre ændringer i udbud og efterspørgsel. Samtidig er der tale om udnyttelsen af en naturressource, hvis bæredygtighed det er svær at bestemme, hvis omfang kan være afhængig af selv mindre forskydninger i de klimatiske forhold, og hvis eventuelle overudnyttelse vil kunne få uoverskuelige konsekvenser for den fremtidige bestand.

Såvel blandt grønlandske politikere som i fiskerierhvervet er man opmærksom på, at fiskeripolitikken må tilrettelægges med stor hensyntagen til en bevarelse af ressourcegrundlaget, og der er fra erhvervets side bred opbakning til, at dette bør ske på basis af omsættelige fangstkvoter.

Gennem de senere år er der således taget væsentlige skridt til at bringe fangstniveauet i overensstem melse med det, der anses for at være biologisk bæredygtigt på længere sigt.

2. Udviklingen i fiskeriet
Den samlede fangst af skaldyr og fisk i de grønlandske farvande - medregnet grønlandske fartøjers fangster ved Flemish Cap og Norge, men ekskl. lodde - var stort set uændret fra 1995 til 1996: 145.000 tons i 1996 - et fald på under en halv procent fra året før, jf. tabel III.1. Bag det nogenlunde konstante fiskeri (ekskl. loddefiskeriet) lå en reduktion i de grønlandske fartøjers fangster på knap 15.000 tons (ekskl. lodde) samt en tilsvarende stigning i de fremmede fartøjers fangster.

Stigningen i de grønlandske fangster fandt især sted i fiskeriet af hellefisk og en række mindre betydningsfulde arter, hvorimod rejefiskeriet gik tilbage, mens væksten for de fremmede fartøjers vedkommende skete inden for fiskeriet af rødfisk samt i loddefiskeriet.

Tabel III.1 Fangster ved Grønland 1991-96 (a)
1000 tons 1991 1992 1993 1994 1995 1996
Samlet fiskeri
- ekskl. lodde/industrifisk
147,3
147,0
135,1
122,8
548,3
135,6
228,4
146,2
149,7
145,5
380,2
145,0
Fordelt på fartøjer fra
- Grønland
- andre lande
.
115,2
32,1
.
101,2
33,9
.
113,6
434,7
.
112,6
115,8
.
127,9
21,8
.
115,9
264,3
Artsfordeling
- rejer
- kammuslinger
- torsk
- hellefisk
- rødfisk
- lodde/industrifisk
- øvrige
.
77,7
2,0
42,5
11,7
9,8
0,3
3,3
.
75,3
1,9
20,3
18,0
4,6
9,3
5,7
.
80,0
1,6
8,0
18,4
23,2
412,7
4,4
.
84,2
2,0
9,3
22,2
22,9
82,2
5,6
.
86,2
5,3
10,0
26,4
10,1
4,2
7,5
.
77,0
1,4
7,7
29,0
22,8
235,2
7,1
(a): Inkl. grønlandske fartøjers fangster ved Flemish Cap og Norge.
Kilde: Grønlands Statistik.


Figur III.1 Grønlandske fartøjers fangster af udvalgte arter i Grønlandske farvande
Kilde:Grønlands Statistik

Figur III.2 Fremmede fartøjers fangster af udvalgte arter i grønlandske farvande
Kilde:Grønlands Statistik

Fiskeriet af lodde, som sker på en fællesbestand i farvandene ved Østgrønland, Jan Mayen og Island, udviser gennem årene nogle betydelige geografiske udsving afhængigt af loddens vandringer. I 1996 befandt lodden sig i et betydeligt omfang i de grønlandske farvande, og fiskeriet ved Østgrønland blev derfor meget omfattende: godt 235.000 tons i 1996 mod 4.000 tons i 1995. Sidste gang lodden i større udstrækning blev fisket i de grønlandske farvande var i 1993, hvor der blev fisket 413.000 tons. Det meste af lodden benyttes som industrifisk og sælges til en relativt lav kilopris, hvorfor den store fangstmængde langt fra afspejler loddens økonomiske betydning.

Fangsten af rejer ved Grønland har udvist en opadgående trend gennem de sidste 20 år. Imidlertid faldt fangstmængden med over 9.000 tons eller med godt 10 pct. fra 1995 til 1996. Faldet skyldes udelukkende en reduktion i de grønlandske fartøjers fangster: fra 82.700 tons i 1995 til 72.000 tons i 1996, jf. Grønlands Statistik. Blandt forklaringerne på det lavere fangstniveau er dels en reduktion i fiskeriet ud for Vestgrønland, hvor fangstkvoterne i såvel 1995 som 1996 reduceredes med 5 pct., dels at fiskeriet af rejer ved Flemish Cap for de grønlandske fartøjers vedkommende faldt med 1.200 tons i 1996.

I det første halvår af 1997 fandt der et betydeligt fald sted i fangsterne af rejer sammenlignet med niveauet i samme periode 1996. Forskellen mellem de indhandlede mængder i 1996 og de tilsvarende tal for 1997 øgedes løbende frem til august, jf. fig. III.3. Faldet er blevet forklaret ved, at den indenskærs rejeressource er flyttet væk fra de traditionelle områder til områder, hvor man med den samme fangstindsats opnår et lavere fangstudbytte. Efterslæbet i det indenskærs fiskeri vurderes frem til oktober at være på næsten 8.000 tons i forhold til fangstniveauet i samme periode 1996. Denne udvikling fik landsstyret til at øge kvoterne i det kystnære fiskeri med 5.000 tons for de fiskere, der allerede havde opfisket deres 1996-kvote, og som således fik mulighed for at fortsætte fiskeriet.

De samlede fangster af rejer ved Vestgrønland (inkl. en mindre canadisk del) udgjorde i 1995 70.700 tons, hvoraf 2.400 tons fiskedes i det canadiske farvand. I 1996 fangedes ialt ca. 69.000 tons rejer i dette område, heraf 2.600 tons på canadisk side.

Figur III.3 Indhandlede rejer i de første 8 måneder af 1996 og 1997
Anm.: Linien angiver den akkumulerede fangst i 1997 fratrukket den akkumulerede fangst i 1996.
Kilde:Grønlands Statistik


Rejefiskeriet ved Østgrønland, som især finder sted i vintermånederne, er mængedemæssigt af mindre betydning end fiskeriet ved Vestgrønland, men indbringer på grund af de relativt store rejer nogle væsentligt højere kilopriser. Som følge af et betydeligt fiskeri i slutningen af 1996 steg de grønlandske fangster ved Østgrønland til godt 4.500 tons - det største fiskeri inden for de seneste fem år.

Derimod faldt det grønlandske fiskeri ved Flemish Cap kraftigt i 1996 til ca. 1.100 tons. Fiskeriet ved Flemish Cap indledtes i 1993, hvor 11 grønlandske fartøjer fangede ca. 3.800 tons rejer i et fiskeri, som for de grønlandske fartøjers vedkommende finder sted i sommerperioden. Fiskeriet foregår i et internationalt havområde med en regulering, der alene består i retten til et nærmere bestemt antal fiskedage. For Grønlands vedkommende er der tale om 515 dage fordelt på 15 både. I 1996 var antallet af grønlandske fartøjer, der fiskede ved Flemish Cap, imidlertid reduceret til 6. Herudover kommer deltagerne i dette fiskeri fra en række lande, hvor især islandske fiskefartøjer gennem de seneste år har ekspanderet fiskeriet kraftigt.

At dømme efter fiskeriet i perioden januar-august 1997 vil der blive tale om et betragteligt fald i fangsterne ved Flemish Cap fra 1996 til 1997. For de første 8 måneder faldt det samlede fiskeri til under halvdelen af sidste års niveau gennem samme periode. Det islandske fiskeri reduceredes med hele 80 pct., og det grønlandske fiskeri ophørte stort set.

Stigningen i fiskeriet i 1996 vurderes at have haft en betydelig indflydelse på det prisfald på kogte og pillede rejer, som fandt sted gennem 1996, jf. figur III.4. Efter en stigning i rejepriserne i 1994 og et efterfølgende nogenlunde konstant prisniveau for kogte og pillede rejer frem til begyndelsen af 1996, faldt priserne markant gennem 1996. På årsbasis er der som følge heraf tale om prisfald på omkring 7 pct. i hvert af årene 1996 og 1997.

Figur III.4 Udviklingen i priserne på landede rejer til landanlæggene
Kilde:Grønlands Statistik

Siden 1990 har det grønlandske hellefiskeri taget et betydeligt opsving især koncentreret i de nordlige kommuner Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.

I 1996, hvor væksten primært fandt sted ved Østgrønland, steg fangsterne fra såvel grønlandske som fremmede skibe med omkring 10 pct.

Samtidig er priserne, jf. udenrigshandelsstatistikken, næsten fordoblet gennem de senere år trods de stigende fangster.

De sidste mange års fald i torskefiskeriet fortsatte i 1996, hvor der blev fisket ca. 7.500 tons torsk fra grønlandske fartøjer (samt godt 2.000 tons fjordtorsk). EU har en kvote på 31.000 tons torsk og kan under visse betingelser overføre 20 pct. af den ikke-udnyttede del af kvoten til senere år. Men der er fortsat næsten intet torskefiskeri fra fremmede fartøjer.

Langt den overvejende del af fiskeriet efter rødfisk sker fra fremmede fartøjer, som øgede deres fangster fra 8.800 tons i 1995 til 21.700 tons i 1996, men de grønlandske fangster af rødfisk i såvel 1995 som 1996 lå på ca. 1.200 tons.

Fiskeriet efter kammuslinger, som udelukkende foretages af grønlandske fartøjer, har været stærkt svingende gennem de senere år. Efter en vækst fra godt 2.000 tons i 1994 til knap 5.300 tons i 1995 faldt fiskeriet til under 1.400 tons i 1996. Herudover har indtjeningen været ramt af faldende verdensmarkedspriser, som i begyndelsen af 1996 bl.a. var påvirket af et stigende udbud af kammuslinger fra Sydamerika. Ifølge eksportstatistikken faldt indtjeningen i erhvervet til det halve fra 1995 til 1996.

3. Fangstkvoter
På baggrund af den biologiske rådgivning fastsætter Grønlands Hjemmestyre hvert år kvoter for fangsten af rejer og en række centrale fiskearter. Kvoterne for 1997 er vist i tabel III.2

Det var den biologiske vurdering for 1994 og 1995, at rejebestanden (rejebiomassen) ved Vestgrønland (inklusive den canadiske del) havde været faldende i begge disse år. På baggrund af biologernes anbefalinger om at reducere fangsterne af rejer ved Vestgrønland iværksatte Hjemmestyret med virkning fra 1995 en gradvis reduktion af rejekvoten på 5 pct. om året, som efter planen skulle reducere rejekvoten med ialt 20 pct. over fire år.

Tabel III.2 Fangstkvoter i 1997
1.000 tons Kvote ved Samlet kvote fordelt til
Vestgrønland Østgrønland Vest- og
Østgrøn land
I alt Grønland Andre lande
Havfiskeri:
Rejer
Torsk
Hellefisk
Helleflynder
Rødfisk
Havkat
Skolæst
Lodde
Blåhvilling
Polartorsk
.
38,3
-
5,5
1,2
19,2
6,0
3,4
25,0
-
-
.
9,6
-
8,1
0,8
102,3
1,0
6,5
1.650,0
40,0
-
.
-
83,3
-
-
-
-
-
-
-
4,0
.
47,9
83,3
13,6
2,0
121,5
7,0
10.0
1.675,0
40,0
4,0
.
42,2
523
7,3
1,6
64,7
5,0
4,0
79,5
10,0
2,0
.
5,7
31,0
6,3
0,4
56,8
2,0
6,0
1.595,6
30,0
2,0
Kystfiskeri:
Rejer
Krabber
Kammuslinger
.
26,3
6,5
1,8
.
-
-
-
.
-
-
-
.
26,3
6,5
1,8
.
26,3
6,5
1,8
.
-
-
-
Anm.:
Med hensyn til områdeinddelinger m.m. henvises til bekendtgørelsen.
Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 35 af 17. december 1996 om kvoter for fiskeri i 1997.


Den biologiske bedømmelse ultimo 1996 pegede imidlertid på flere positive forhold i rejebestanden, og det var da vurderingen, at bestanden ville være stabil med et fiskeri omkring det hidtidige niveau.

Den internationale biologiske rådgivningsorganisation NAFO (2) fastholdt dog en rådgivning for 1997 svarende til rådgivningen i 1995 og 1996, dvs. et rejefiskeri på maksimalt 60.000 tons ved Vestgrønland inkl. den canadiske del. NAFO vurderede, at også et fiskeri i størrelsesorden 67.000 tons i dette område kunne være bæredygtigt, selv om chancerne for en genopbygning af bestanden til det tidligere niveau hermed formindskes.

Hjemmestyret valgte på denne baggrund at fravige sin oprindelige plan om en gradvis reduktion i de vestgrønlandske rejekvoter og i stedet videreføre kvoterne uændret fra 1996 til 1997.

Figur III.5 Fangstkvoter for udvalgte arter
Kilde: Grønlands Hjemmestyre

Den netop afsluttede 1997-bedømmelse fra biologerne i NAFO tegner i forhold til det foregående år et mindre positivt billede af rejebiomassen. Biomassen vurderes nu at have været faldende det seneste år og med et lavere indhold af store rejer. Den biologiske anbefaling for rejefiskeriet ved Vestgrønland i 1998 lyder derfor på et fangstniveau på 55.000 tons, dvs en reduktion i de fangede mængder svarende til 20 pct. (Landsstyret havde ved redaktions slutning ikke fastsat fangstkvoterne for 1998).

Grønland har bilaterale aftaler om kvotebytte med bl.a. Island og Norge samt kvotearrangementer med EU som led i en større aftale. Aftalen med EU, som blev fornyet i 1994 og som gælder frem til år 2000, indbefatter EU´s adgang til et kvoteret fiskeri i de grønlandske farvande af torsk, rødfisk, hellefisk og rejer. Til gengæld har Grønland opnået toldfrihed for eksporten af grønlandske fiskeriprodukter til EU- landene samt en kontant årlig betaling på 37,3 mio. ECU, svarende til ca. 280 mio. kr.

4. Det landbaserede fiskerierhverv
Den videre forarbejdning af fisk og skaldyr sker, udover den nedfrysning og pakning af skalrejer, som finder sted om bord på de 23 havgående trawlere, endvidere på de landbaserede produktionsenheder.

Disse produktionsanlæg ejes så godt som alle af Royal Greenland A/S, der ejer 16 fabrikker og godt 40 bygdeanlæg. Selskabet ejer i Grønland 8 rejefabrikker, 8 fabrikker til bearbejdning af hellefisk og torsk, 3 fabrikker til færdigproduktion af krabber samt en række mindre produktionsanlæg. Herudover ejer Royal Greenland tre fabrikker i Danmark. Den 1. juni 1996 købte Royal Greenland en eksisterende fiskeforarbejdningsfabrik i Wilhelmshaven i Tyskland.

I Upernavik Kommune blev i 1995 indviet et privat produktionsanlæg til bearbejdning af hellefisk. Endelig findes nogle mindre, private anlæg til bearbejdning af bl.a. krabber og sæler.

Fabrikkerne i Grønland fik gennem de første år af 1990´erne tilført stigende mængder af rejer og hellefisk, jf. figur III.6. For hellefiskens vedkommende er der tale om en fordobling siden 1990, mens tilførslen af rejer efter faldet i 1996 ligger på niveau med tilførslen i 1990. Samtidig er mængden af torsk faldet med 97 pct. Den samlede tilførsel i 1996 var på 53.000 tons råvarer.

Royal Greenland indgik i 1996 en aftale med det russiske selskab JSC Sevryba og Ørskov Skibsværft A/S om torskefiskeri i Barentshavet baseret på en tildeling af russiske kvoter gennem et nyoprettet fælles firma Sevryba International Ltd., som står for bygningen af fire nye torske-trawlere på Ørskov skibsværft til en kontraheringspris på 500 mio. kr. Den første trawler forventes leveret ved årsskiftet 1997/98, og det er planen, at flåden fra begyndelsen af 1998 skal fiske torsk i Barentshavet baseret på en kvotegaranti fra det russiske fiskeriministerium. Det er endvidere planen, at fiskene skal leveres til fabrikken i Wilhelmshaven og hermed til salg på det europæiske marked - først og fremmest det tyske.

Den landbaserede produktionen har stor betydning for Grønlands samlede beskæftigelse. I Royal Greenlands reje- og fiskefabrikker beskæftigedes i 1996 godt 1.200 personer (opgjort på helårsbasis).

Figur III.6 Tilførte råvaremængder til fabrikkerne i Grønland
Kilde: Royal Greenland

Hensynet til beskæftigelsen har betydet, at Hjemmestyret på forskellig vis har subsidieret den videre forarbejdning på land. Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgjorde omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til en helårarbejdsplads. I forhold til 1995, hvor Hjemmestyrets og kommunernes samlede udgifter til ordningen var på 45 mio. kr. (dækkende 326 personer), er der sket en reduktion i ordningen i 1996.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Hjemmestyret og Royal Greenland fremlagde i januar 1997 en "Redegørelse til landsstyret om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S´ landanlæg". Redegørelsen udmøntede sig en efterfølgende i en aftale mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S.

Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde var, at kapacitetsudnyttelsen i Royal Greenlands fabriksanlæg, som i forvejen var lav, faldt yderligere efter 1994 pga. reducerede råvaretilførsler først og fremmest af rejer. For at sikre den fremtidige rentabilitet i rejeproduktionen på land var det Royal Greenlands plan at samle forarbejdningen på færre produktionsanlæg, ved bl.a. at stoppe produktionen i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq samt indskrænke produktionen i Maniitsoq. Herved skønnede Royal Greenland, at man i 1998 kunne udnytte 70 pct. af den resterende kapacitet i rejepillemaskinerne mod godt 50 pct. i 1996. Den beskæftigelsesmæssige konsekvens heraf blev beregnet til en reduktion på 180 fuldtidsbeskæftigede (ud af 1.200 beskæftigede på land). Samtidig ville fabrikkernes samlede årsresultat forbedres med godt 47 mio. kr., og det offentlige kunne reducere sit årlige tilskud med 32 mio. kr. til 0 kr.

Arbejdsgruppen fremlagde samtidig en alternativ plan, som bl.a. indebar, at produktionen af kogte og pillede rejer i Qasigiannquit og Qeqertarsuaq erstattedes af en produktion af faintails og friller (fra hellefisk), samtidig med at der i Maniitsoq og Paamiut etableredes en produktion med forædling af krabbekød. Endelig indebar denne plan også, at den produktion af faintails, som ellers var forudsat lukket i Alluitsup Paa og Qaqortoq, opretholdtes.

Til at finansiere den alternative plan foreslog arbejdsgruppen, at Royal Greenland optager et hjemmestyregaranteret lån på 269 mio. kr. til dækningen af investeringer (knap 61 mio. kr.) og løbende driftstilskud i fem år. Det blev foreslået, at Hjemmesstyret betaler Royal Greenland de 269 mio. kr. i takt med, at lånet forfalder gennem perioden 1998 til 2002. Den beskæftigelsesmæssige konsekvens af den alternative plan blev beregnet til en årlig merbeskæftigelse på 235 årsværk. En nærmere beskrivelse af prisen pr. støttet årsværk er givet i Bilag II.1.

Det var en forudsætning for planens økonomiske og beskæftigelsesmæssige målsætninger, at de forudsete krabbeforekomster i det udenskærs farvande rent faktisk findes i et tilstrækkeligt omfang og vil kunne yde de forudsete yderligere 8 - 10.000 tons indhandlede krabber pr. år. Arbejdsgruppen anbefalede derfor, at det hurtigst muligt blev undersøgt, om der eksisterer en krabberessource udenskærs, som kan udnyttes kommercielt ved at indsætte to eller flere fartøjer i et sådant fiskeri.

Som nævnt udmøntede arbejdsgruppens "alternative" forslag sig i en aftale mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S, som følger det ovenfor skitserede indhold.

Beskæftigelseshensynet spiller også en rolle i den subsidiering, som kutterne gennem årene har modtaget i forbindelse med rejefiskeriet og især tidligere også i forbindelse med påbuddet om, at søkogerne skal lande en vis procent af deres fangster til landanlæggene. Landingskravet, som i dag er på 25 pct., må dog nu i højere grad ses som et miljømæssigt hensyn, hvor udsmiddet af rejer mindskes gennem kravet til en vis landingsprocent.

Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer. Men de (små) rejer, som landes til landanlæggene, ville næppe kunne oppebære samme indtjening, som den nuværende kilopris på skalrejerne er udtryk for. Og i den udstrækning landingspåbuddet begrænser udsmiddet af rejer, kan dette begrundes i det miljømæssige hensyn til rejeressourcens fulde udnyttelse.

En bedømmelse af rentabiliteten i den landbaserede viderebearbejdning af rejer vanskeliggøres også af, at der i forbindelse med eksporten af kogte og pillede rejer er tale om interne afregningspriser mellem Royal Greenlands forskellige virksomheder i Grønland og Danmark.
(1) en nærmere beskrivelse af skønnet for erhvervsstrukturen på det grønlandske arbejdsmarked findes i udvalgets beretning fra oktober 1996 (s. 27 ff).
(2) rådgivningen for fiskeriet i Nordatlanten, inklusive de grønlandske farvande, kommer fra det videnskabelige råd under NAFO (Nordwest Atlantic Fisheries Organization). Rådet består af forskere fra medlemslandene herunder Grønlands Naturinstitut. Anbefalingen udmøntes i en såkaldt TAC (Total Allowable Catch).