Indsigt: Hvem er det der overfisker hellefiskene?

Hvem er det der overfisker hellefiskene?

Et overfiskeri i Nordvestgrønland kan kun give negative resultater for bestanden i en begrænset årrække, så længe der stadig kommer rekrutterende larver og småfisk sydfra.

Torsdag d. 3. februar 2000
Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Fiskeri.

Kvotefordelingen for fiskeriet i vore farvande er nu offentliggjort, og er blevet omtalt i medierne, bl.a. i KNR-programmet "Unnuk manna" hvor de ansvarshavende politikere og KNAPK’s formand mødtes i en diskussionsrunde.

Sikke noget øregas! Ikke et minut var man i nærheden af nyheder, lige præcis hvad der blev sagt har vi hørt over flere gange I medierne.

Fiskeribiologerne har vurderet at fiskeritrykket på hellefisk i Nordvestgrønland er for højt. Og det er vist nok også rigtigt nok.

Men der er bestemt også andre oplysninger der synes meget væsentlige, som bør komme ud til diskussion imellem os, og især de ansvarshavende politikere og organisationstopfolk.

Videnskab er ikke kun for videnskabsmænd, videnskab er også for KNAPK og endnu mere for dem der fordeler kvoterne!

Hellefiskene kommer fra Sydgrønland
I 1908 gjorde videnskabsmændene Adolf Jensen og J.N.Nielsen de første havundersøgelser i Grønland, med den gode KGH brig "Tjalfe".

Redegørelserne fra deres undersøgelser fortæller os at, hellefiskene kun kan gyde i store dybder, ud for det sydligere Grønland.

Dette forklares med at der ud for Sisimiut findes en ryg på havbunden på ca 600 meter, imellem Grønland og Canada.

Dybet syd for ryggen har en temperatur på ca. 4 grader som er ideel for gydning, men dybhavet nord for ryggen er meget koldt, for koldt for hellefiskens gydning.

Larverne fra gydningen i det sydlige Davisstræde, kommer op i de øvre vandlag om sommeren og føres med strømmen til det nordvestlige Grønland. Om efteråret søger de til bunden og efterhånden som de vokser sig større søger de ind i de dybe isfjorde, hvor de bliver til de bliver gamle eller bliver hevet op af fiskerne.

På grundlag af disse undersøgelser vurderede de to videnskabsmænd, at der ikke var fare for, at man kunne fiske hellefisken op i Nordvestgrønland. Alle senere undersøgelser har kun bekræftet deres redegørelse.

Hvor er det så vi skal passe på?
Man behøver ikke at være videnskabsmand for kunne regne ud at, for at bevare hellefiskebestanden er det gydeområderne der skal beskyttes, og det er jo områderne i det sydlige Davisstræde og Danmarkstræde.

I netop disse områder foregår der et andet fiskeri! Store kæmpetrawlere trawler masser af små hellefisk op, som ikke engang har vokset sig store nok til at gyde, uden hensyntagen til hellefiskebestanden i Nordvestgrønland. På dette område gør hverken vore politikere eller biologer nogen større indsats for beskyttelse af gydebestanden.

Og tænk engang at landstinget lavede en lov om at det er forbudt for trawlfiskeri efter hellefisk i disse fiskevande, og giver derefter år efter år dispensation og uddeler kvoter til disse støvsugere.

Et overfiskeri i de sydlige fiskevande, kan bevirke en uhyggelig konsekvens, måske for al fremtid i Nordvestgrønland.

Et overfiskeri i Nordvestgrønland kan kun give negative resultater for bestanden i en begrænset årrække, så længe der stadig kommer rekrutterende larver og småfisk sydfra.

Hvis vi dog bare kunne begrænse fiskeriet i Nordvest grønland til kun at omfatte fiskeri efter de store hellefisk, så ville vi sikkert ikke ødelægge noget.

Hvilke fiskeredskab kan selektere, så vi kan gøre dette?