Prioritér vore fiskere

Canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe

Torsdag d. 22. februar 2001
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik.

For nylig var der et interview med repræsentanter fra Nanortalik Kommune i regionalradioen KNR Syd om det forestående krabbefiskeri i Sydgrønland, og i den forbindelse er der nogle forhold, som jeg har svært ved at forstå, og som jeg derfor vil kommentere. Her tænker jeg på det forhold, at man vil indsætte et canadisk skib i krabbefiskeriet ved Nanortalik; kort sagt, canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe. Jeg tænker på de hjemmehørende, der flere gange har ansøgt om tilladelse til at drive fiskeri eller at indsætte indhandlingsskib, men som blot har fået enten ingen besvarelse eller afslag. Hvornår vil vi begynde at prioritere vore landsmænd - dem, der har fået gode erfaringer, og som det går godt for. Hvad vi har advaret mod er ved at blive til virkelighed, nemlig at udenlandske virksomheder begynder at overtage fiskeriet i Grønland i takt med, at ESU-ordningen udfases. I Atassut sætter vi stor pris på, at vi så vidt muligt udnytter landets egen kapacitet, som har mod på det og som allerede har oparbejdet praktiske erfaringer. Det bærer nemlig i højere grad mod, at udenlandske virksomheder tager til Grønland for at drive fiskeri og hyrer vore fiskere til det. Det er naturligvis godt for vore fiskere, men det bliver de udenlandske virksomheder, der løber af med den største gevinst. Det kan vi ikke længere stiltiende acceptere. Eksempelvis har nogle lokale erhververe fremsat ønsker om at indsætte et indhandlingsskib i området ved Narsaq og Qaqortoq, men de fik afslag, efter sigende fordi canadierne skal stå for det. Så længe kvoterne er så begrænsede, må vi prioritere vore egne fiskere og andre, der er i stand til det, for vi har nemlig kapacitet til det.