Er torsken vendt tilbage?

Forekomsterne af torsk ved Grønland udspringer fra lokale fjordbestande, der reproducerer sig selv, en gydebestand ved de sydvest- og sydøstgrønlandske banker, og den islandske gydebestand. Sidstnævnte tilfører i nogen år torsk til hele Grønland, via transport af æg og larver i havstrømmene med efterfølgende opvækst af ungtorsk

Fredag d. 28. juni 2002
Jesper Boje, Seniorforsker
Emnekreds: Biologi, Fiskeri, Forskning.

Indholdsfortegnelse:
Torskefiskeriets historie
Bestandens udvikling gennem historien
Fiskeriet i nutiden
Biologisk rådgivning
Hvornår er det så fornuftigt at starte et fiskeri?
Kildemateriale


Det forlyder alle steder, at der er mange torsk i de kystnære områder - fra Qaqortoq i syd til Disko Bugt i Nord. Efter at have været nede på et historisk minimum de sidste 10 år steg fangsterne af torsk fra 400 tons i 2000 til ca. 1300 tons i 2001.

Mange stiller naturligt nok spørgsmålet: er torsken ved at vende tilbage til Grønland? Og hvornår kan vi begynde at fiske den? Hvordan får vi det bedste udbytte?

For at besvare disse spørgsmål må vi se tilbage i tiden:

Torskefiskeriets historie
Grønland udgør den nordlige grænse for torskens udbredelse og dens tilstedeværelse er afhængig af klimaet. I 1800 tallet kendes to kortere perioder med torsk - omkring 1820 og i slutningen af 1840’rne. I starten af 1900 tallet dukker torsken op igen ved Grønland sammenfaldende med en mildning i klimaet. Denne varmeperiode varede indtil slutningen af 1960’rne.

Fiskeriforsøg i perioden 1906-1909 fandt udelukkende torsk i fjordene og ikke på bankerne. Det var først i 1921 at der blev fundet torsk på bankerne.

En egentlig indhandling af torsk startede omkring Sarfannguaq og Qeqertarsuatsiaat i 1911. Indtil 1924 var det samlede fiskeri på under 1,000 tons årligt. Fra slutningen af 1920’erne steg fangsterne gradvist indtil 1962 (med undtagelse af krigsårene), hvor fiskeriet var på sit højeste med 470,000 tons. Dernæst faldt fiskeriet drastisk i slutningen af 1960’erne og fra 1968 til 1970 gik fangsterne ned med omkring 150.000 tons årligt. Fiskeriet varierede siden med gode fangster omkring 1980 og 1989/90, for endelig at kollapse helt i starten af 1990’rne.

Bestandens udvikling gennem historien
Forekomsterne af torsk ved Grønland udspringer fra lokale fjordbestande, der reproducerer sig selv, en gydebestand ved de sydvest- og sydøstgrønlandske banker, og den islandske gydebestand. Sidstnævnte tilfører i nogen år torsk til hele Grønland, via transport af æg og larver i havstrømmene med efterfølgende opvækst af ungtorsk.

Samtidig med den forholdsvis varme periode, der sætter ind omkring 1920, øges torskebestanden på bankerne og i fjordene væsentligt på grund af en række gode årgange (1922, 1924 og 1926), hvoraf to kommer fra Island.

Fra midten af 1920’rne til midten af 1930’rne er den samlede torskebestand oppe på omkring en million tons.

Gode årgange fra 1934 og ca. hver 3.-4. år indtil 1961 opbygger en torskebestand, der når sit højeste omkring 1950 på mere end 4 millioner tons.

Det kraftigt tiltagende fiskeri, betyder imidlertid, at torskebestanden reduceres gennem 1950’erne og 1960’erne. Det store fiskeritryk kombineret med en ændring til et køligere klima, er formentlig hovedårsagen til sammenbruddet i fiskeriet og bestanden fra 1968 til 1970.

I den varme periode fra 1920 til 1960 var det skiftevis tilgang af gode årgange fra Island og den vestgrønlandske bankebestand, der stabiliserede bestanden og fiskeriet ved Vestgrønland.

Således var der til enhver tid flere gode årgange inde i fiskeriet. Den vestgrønlandske gydebestand forsvandt i slutningen af 1960’erne. Siden har fiskeriet udelukkende været afhængig af tilførsel af gode årgange fra Island.

De få gode årgange der optræder ved Vestgrønland siden 1960’erne (1973- og 1984-årgange), stammer netop fra Island.

Det høje fiskeritryk forblev imidlertid opretholdt helt indtil 1990, og tillod ikke en reetablering af den vestgrønlandske gydebestand.

Fiskeriet i nutiden
Siden starten af 1990’erne har fiskeriet været historisk lavt (fra 1993 mindre end 1,000 tons årligt) og stigningen i 2001 (til 1,300 tons) kan knap ses på nedenstående figur, der dækker torskelandinger fra det kystnære fiskeri fra 1955 til i dag.

Siden 1960’erne har fiskeriet kystnært og i fjordene udelukkende været baseret på torsk af lokal oprindelse og af islandsk oprindelse. For eksempel gav de gode årgange fra Island fra 1973 og 1984 grundlag for et forøget fiskeri omkring 1980 og 1990. Siden da har fiskeriet udelukkende været baseret på lokale fjordbestande, da der indtil for ganske nylig ikke har været tilgang af torsk fra Island.

Fra 1997 til 2000 har den islandske bestand af torsk produceret fire gode årgange, der er noget bedre end gennemsnittet af de sidste ti år, men langt fra i størrelsesorden som 1984 årgangen. Det er formentlig torsk fra disse årgange der nu dukker op i Vestgrønland.

Aldersbestemmelse af torsk fra Nuuk i størrelsen 46-50 cm i juni 2002, viser, at denne størrelse torsk er fire år og derfor tilhører 1998 årgangen. Større torsk i fjordfiskeriet stammer formentlig fra lokal gydning i fjordene.

Biologisk rådgivning
De biologiske undersøgelser viser, at biomassen af torsk i de udenskærs områder forsat er på et meget lavt niveau. Undersøgelser har vist en mindre stigning i antallet af 1-4 årige torsk, der efter al sandsynlighed har sin oprindelse på Island. Til sammenligning blev 1984 årgangen målt i en tilsvarende undersøgelse i en mængde, der var cirka 10 gange større, end det vi ser i dag.

På baggrund af fiskeristatistikken og de biologiske undersøgelser er rådgivningen for torsk for både 2002 og 2003 formuleret således:"at der ikke fiskes på bestanden af torsk før en væsentlig forøgelse af ungfisk (rekruttering) og biomasse er indtrådt". Rådgivningen betyder altså, at den grønlandske torskebestand bør vokse væsentligt i antal og vægt fra det nuværende niveau, før et fiskeri bør sættes ind.

Hvornår er det så fornuftigt at starte et fiskeri?
Hvis man sammenligner situationen i dag med situationen fra 1920, var der dengang en periode på omkring 8-10 år uden fiskeri og med tre gode årgange, før bestanden begyndte at vokse. Hvis vi starter et fiskeri allerede nu, samtidig med, at der forekommer en dødelighed på torsk fra rejefiskeriet (selv om sorteringsristen er indført, formodes en del torsk af blive taget i dette fiskeri), formindsker vi chancerne for, at de nye indkomne årgange af torsk etablerer sig som gydebestand på bankerne.

Erfaringen fra 1920’erne viser også, at torskeforekomsterne først er i fjordene for siden hen at brede sig til bankerne.

Et eventuelt udenskærs fiskeri ligger derfor noget ud i fremtiden. Selv om der i dag synes at være mere liv i vandet er det dog for intet at regne med dengang da der rigtigt var torsk.
Qeqertarsuatsiaat / Fiskenæsset 1969

Kildemateriale
tilgængeligt på Naturinstituttet: Buch, E., Sv.Aa. Horsted and H. Hovgaard. 1994. Fluctuations in the occurrence of cod in Greenland waters and their possible causes. ICES Mar. Sci. Sym., 198: 158-174. Hansen, P.M. og F.Hermann. 1953. Fisken og havet ved Grønland. Skrifter Danm. Fiskeri- og Havunders., 15, 128p. Hansen, Paul M 1949. Studies on the biology of the cod in Greenland waters. ICES Rapports et procés-verbaux des reunions, Vol. 123. 85p. Horsted, Sv.Aa. 2000. A review of the cod fisheries at Greenland, 1910-1995. J.Northw. Atl. Fish. Sci., Vol. 28:1-109. ICES 2002. Report of the North-Western Working Group, April/May 2002 (ICES CM 2002/Assess: 20).