Debatten om mindstepriser på indhandlingspriserne

Vi i Grønland står i en situation, hvor hele fiskerisektoren må omstruktureres for at blive bæredygtigt i fremtiden, samtidigt med at finanskrisen og faldende kvoter i fiskeriet er bare nogle af udfordringerne for fiskerne og landet.

Onsdag d. 8. juli 2009
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Fiskeri.

Finanskrisen har nu for alvor ramt fiskeriet i Grønland og ikke kun Royal Greenland A/S har behov for hjælp til at opretholde selskabets økonomi på et acceptabelt niveau. Derudover må det siges at fiskerisektorens situation i Grønland er en følge af at der ikke har været tænkt langsigtede løsninger og planlægning i det hele taget.

Inuit Ataqatigiit finder fiskernes situation alvorligt og henstiller alle interessenter til dialog.

Den offentlige debat mellem partier, selskaber og organisationer der er ved at udvikle sig til en prisforhandling på indhandlingspriser må stoppe og interessenterne må mødes og indgå i en dialog.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre til at Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug mødes med alle relevante parter for at nå frem til en holdbar kortsigtet og langsigtet løsning.

Vi mener ikke at en havneblokade vil løse problemet men at dette kun vil gøre unødig skade på fiskerne, eftersom den planlagte aktion er ulovlig i henhold til kriminalloven.

Derimod forstår vi godt fiskernes frustrationer om at de snart ikke længere vil være i stand til at forsørge deres familier. Det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Vi i Grønland står i en situation, hvor hele fiskerisektoren må omstruktureres for at blive bæredygtigt i fremtiden, samtidigt med at finanskrisen og faldende kvoter i fiskeriet er bare nogle af udfordringerne for fiskerne og landet.

Men vi ved også at der for finansloven for i år, ikke er afsat midler til at dække fiskernes krav om mindstepriser på indhandlingspriser. Dette faktum gør at der fra politisk side må gribes ind og det er vi fra Inuit Ataqatigiit villige til at gøre.

Kilde: Inuit Ataqatigiit