Lystfiskerturisme og trofæjagter

Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange lystfiskere er det en ekstra oplevelse, at fiske i et forholdsvist uberørt område. Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtsgivende erhverv.

Torsdag d. 2. september 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2010, Fiskeri, Turisme.

Forslag til Landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at lave en udredning om, hvordan vi får det størst mulige økonomiske afkast af, at lave lystfiskerturisme og trofæjagter. Begrundelse Et område med et meget stort uudnyttet potentiale er lystfiskerturisme. Erfaringer fra udlandet viser, at hvis en fisk er fanget af en fremmed lystfisker, så giver den en indtægt til landet, der er 10 til 100 gange så stor som den indtægt, man kan få ved at fange og sælge samme fisk. På nuværende tidspunkt bliver alle fiskearter forvaltet ud fra et fang og sælg koncept. Ved at forvalte nogle fiskearter som lystfiskerfisk til turister, vil det være muligt at få en langt højere indtjening til landet. Vi hæfter os her ved, at det ikke er nok, at sørge for en stor bestand af små fisk. For en lystfisker er det mere interessant med en lille bestand af store fisk. Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange lystfiskere er det en ekstra oplevelse, at fiske i et forholdsvist uberørt område. Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtsgivende erhverv: For det første findes der et enormt potentiale i såvel saltvandsfiskeriet som i ørredfiskeriet på land. Men hverken fiskeriloven eller naturbeskyttelsesloven tager sigte på at frede områder for at bedre lystfiskeriet. Det skal her bemærkes, at hvis et lystfiskeri skal være attraktivt for langtfra kommende fiskere er den helt overvejende faktor størrelsen på fiskene. For at kunne træffe gode beslutninger er der behov for både et økonomisk og et forvaltningsmæssigt udredningsarbejde. Følgende spørgsmål skal besvares: Hvilke arter er interessante som lystfiskerobjekter og kan give en indtjening til landet? Uden at udelukke arter ønsker vi at følgende arter tages i betragtning: Fjeldørred, Laks, Plettet Havkat, Helleflynder, Havkal (Grønlandshaj) og Rødfisk. Hvis der skal laves specielle fredninger for at sikre store fisk, hvor store skal de fredede områder så være for de forskellige arter? Med andre ord ønsker vi, at der forskes i de forskellige arters udbredelse og vandringer. Et af de problemer, der opstår under en lystfiskersæson er, at forskel-lige operatører sejler til de samme elve. Det gør, at turisterne ikke oplever den ro og eksklusivi-tet, som de havde en forventning om og giver et dårligt omdømme blandt ellers købestærke lyst-fiskere. Hvordan skal lyst, - og erhvervsfiskeri kombineres for at sikre den bedst mulige indtjening til Grønland? Skal man lave store sammenhængende fredningszoner, eller kan man med fordel fiske nogle arter de samme steder som man har et lystfiskeri efter andre arter? Som eksempel kan nævnes at man kan fiske torsk i bundgarn uden at påvirke havkattebestanden i et område. Det andet problem er tilgængeligheden af transportmuligheder. I nærområderne er der mulighed for at lave sommerbesejling med små både. Men måden som reglerne bliver fortolket på i dag gør det meget vanskeligt at opstarte og drive sejladsfirmaer med små både. Hvis de problemer der findes her bliver fjernet, har vi en forhåbning om, at lystfiskerturisme kan blive en af Grøn-lands væsentlige indtægtskilder. Jeg er bevist om at landsstyret er i gang med at løse dette problem. På Michael Rosings (D) § 36 spørgsmål nr. 2010-126 svarede Naalakkersuisoq for fiskeri at: ”Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af grønlandske og danske myndigheder, der skal undersøge, hvordan reglerne for sejlads med op til 12 passager kan forenkles… kravene bliver ikke lavere end de danske, men tilpasses sejladsforholdene her i landet.” Når dette udredningsarbejde er tilendebragt vil vi have et langt bedre fundament at arbejde ud fra når vi forsøger at optimere forvaltningen af vores ressourcer. Med disse ord ser jeg frem til at høre landsstyrets svarnotat samt indlæggene fra de øvrige partier.