Inuit uden Grænser?

Tænk, hvad almindelige mennesker i Grønland kunne have fået af tiltrængte og gavnlige ting til vedvarende nytte for disse næsten 100 millioner kroner.
Det ligger lige for at pege på internettet, der kunne give skoleelever i hele Grønland adgang til den ellers uopnåelige rigdom af viden, som børn uden for Grønland har en selvfølgelig adgang til.

Torsdag d. 24. marts 2016
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Folkeoplysning, Nyhedsbreve, Politik, Økonomi.

(an)

Det har vakt kritik, at Arctic Winter Games, der var budgetteret til at koste 45 millioner kroner, nu efter afholdelsen viser sig at komme til at koste mere end 85 millioner kroner.
Læs artiklen her: Ekstra AWG-udgifter for 17,5 millioner kroner.

Ingen kan forpligtes ud over sine evner, så når Maliina Abelsen erklærer, at ”Vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt for at holde os helt stramt på budgettet ”, så må det konstateres, at det magtede hun altså ikke.

Maliina Abelsen blev ansat i Arctic Winter Games som det der på Café Latte dansk hedder ”generel manager”. Projektet har haft et udgangsbudget på 45 millioner kroner. Den ene halvdel betalt af Landskassen, den anden af Sermersooq kommune.
Det er ganske mange penge for et sportsarrangement af en uges varighed for et par hundrede grønlandske sportsfolk i konkurrence med måske 1.800 deltagere ude fra, som må antages selv at have afholdt alle egne udgifter før deres ankomst til Nuuk og efter deres afrejse en uge senere.

Hvad er pengene gået til? - 45 millioner kroner er et voldsomt beløb.

Herudover har Sermersooq Kommune brugt yderligere 17,5 millioner kroner.
Om dette beløb skriver Asii Narup Chemnitz:
- Vi har haft rigtigt godt styr på udgifterne til AWG. Og der er ikke nogen ekstraregning på 17.5 millioner kroner. De er en del af de kommunale budgetter og har hele tiden været det. De penge, vi har brugt, var nødvendige for at leve op til de internationale krav fra Arctic Winter Games' side, understreger borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) i en pressemeddelelse.

Dertil skal lægges 22.6 millioner fra sponsorer.
”Sponsorerne” er et dæknavn for selvstyreejede virksomheder, der har fået en lodret antydning, og private virksomheder, der har mærket et behov for at bevare et godt forhold til de offentlige myndigheder i Grønland.

Sponsorbeløbene er ikke hentet op af lommen fra de personer der har bevilget pengene. Pengene hentes ind fra forbrugerne i Grønland, hvor det vil resultere i et nøk på prisen, enten det er kartoflerne i Brugsen eller mobilabonnementet hos Tele Greenland.
Det er vist kun udgiften til forsvarets Hercules fly, der ikke ender med at blive betalt af Grønlands forbrugere og skatteborgere.

Den kommunale særbevilling og sponsorstøtten har bragt de samlede muligheder for at bruge penge på Arctic Winter Games op til det svimlede beløb af 85 millioner kroner, og der er mere på vej, efterhånden som alle de ikke budgetterede regninger dukker op.
Det kan ende med mere end det dobbelte af det, Maliina Abelsen blev ansat til at gennemføre Arctic Winter Games for.

Tænk, hvad almindelige mennesker i Grønland kunne have fået af tiltrængte og gavnlige ting til vedvarende nytte for disse næsten 100 millioner kroner.

Det ligger lige for at pege på internettet, der kunne give skoleelever i hele Grønland adgang til den ellers uopnåelige rigdom af viden, som børn uden for Grønland har en selvfølgelig adgang til.