En positiv historie – en positiv fremtid

Grønland blev også i år reduceret til en slutparentes i Statsministerens åbningstale – lidt i stil med Dronningens venlige hilsen til søens folk, Grønland og Færøerne i nytårstalen. Men det faktum ændrer ikke ved behovet for et solidt og fornyet samarbejde mellem Grønland og Danmark. Det er det, jeg vil tage udgangspunkt i her i den kommende samling.

Torsdag d. 7. oktober 2010
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget.

Ordførertale ved Folketingets åbning 2010

Jeg er lige kommet tilbage fra barselsorlov og vil starte med at takke jer, fordi I tog godt imod min stedfortræder, Sofia Rossen, under min orlovsperiode. Jeg glæder mig til at genoptage arbejdet igen og til at bidrage med det politiske samarbejde mellem Grønland og Danmark.

For mig er det altid en lidt underlig fornemmelse at stå her blandt jer danske politikere, der er samlet for at forme fremtidens Danmark. Debatten virker mildt sagt fjern fra den nordlige del af fællesskabet, hvor vi er i gang med at forme fremtidens Grønland.

Grønland fylder mere og mere i det internationale mediebillede – heldigvis med flere positive historier. Det nye Selvstyre udvikler sig og har sat ambitiøse reformer i gang – især på de områder, hvor vi traditionelt har haft de største problemer. Resultaterne af reformerne er i sagens natur ikke synlige nu og her. Det er ikke uigennemtænkte nødløsninger, men langsigtede og holdbare løsninger, vi satser på. Det kræver tålmodighed af befolkningen.

Vi arbejder lige nu på en børne- og ungestrategi, der skal sikre, at alle børn får en tryg barndom og får mulighed for at udvikle sig og udfolde deres potentiale. Det er en central prioritet for IA, at der bliver skabt en langsigtet udvikling på børne- og ungeområdet, så man som ung får den bedste forudsætning for at skabe sig en god voksentilværelse.

Landsstyre og UNICEF underskrev for nylig en aftale med konkrete mål for, hvordan vi tager endnu større ansvar for vores børn og unge og skaber en lovgivning, der beskytter dem maksimalt. Der tilføres 10 millioner kroner over en 5- årig periode til børn- og ungeområdet. Og der oprettes en pulje på 25 millioner kroner særligt til projekter og initiativer til oplysning og forebyggelse af vold mod og misbrug af børn. Vi lægger kort sagt stor vægt på både det nationale og det internationale samarbejde, når det gælder børn og unge. Og vi bakker op om de nye frivillige hjælpeorganisationer, der skyder op i lokalsamfundene.

Vi oplever fremgang på uddannelsesområdet som aldrig før. Antallet af uddannelsessøgende er steget med 30 procent siden 2005 og gruppen af unge med en studentereksamen i bagagen vokser år for år. Grønlands universitet oplever faktisk mere end nogensinde, at de studerende strømmer til.

Vi lægger vægt på, at ruste befolkningen til beskæftigelse i væksterhvervene, specielt under olie- og råstofområdet. Og resultaterne tegner lovende – både for vores økonomi og vores udbygning af velfærden. Vi er parate til at tage det ansvar og de krav til sikkerhed, der følger med eventuelle olieudvindinger. Vores sikkerhedskrav er blandt verdens højeste, og vi sørger for, at de bliver efterlevet samvittighedsfuldt.

Vi satser på, at der i nær fremtid også vil blive åbnet en række mineprojekter, der tilsammen kan skabe op mod 1.000 nye arbejdspladser inden for en tidshorisont på fem år. Det har vi i den grad brug for.

Vi er ramt af den globale økonomiske afmatning, og har behov for at øge indtægterne til Landskassen gennem vækstindustrierne og gennem samhandelen med andre lande. Vi skal have opbygget et konkurrencedygtigt og miljømæssigt forsvarligt fiskeri- og fangererhverv. Af samme grund fremsætter IA snart et forslag til en ny fiskerilov og starter tiltag til en modernisering af fangererhvervet. Det gør vi også, så vi kan imødegå det eventuelle forbud, der vedtages i EU mod import af sælskindsprodukter.

Vi oplever ofte, at magtfulde dyreværnsorganisationer lykkes med at sætte en politisk dagsorden, der baserer sig på urigtige oplysninger om vores fangst. Det skader vores traditionelle fangererhverv. Og det gør det endnu sværere at tackle de ret barske levevilkår, folk lever under i bygderne rundt omkring. Dialogen mellem biologer og fangere skal fremmes, og det skal forståelsen for, at vi udnytter havets ressourcer ud fra bæredygtighedsprincipper og solide forvaltningsplaner også. Den Nordatlantiske Gruppe vil inden længe afholde en konference her i Folketinget om ressourceudnyttelse og fangst af sæler og hvaler, hvor vi inviterer miljø- og dyreværnsorganisationerne ind til dialog. Jeg håber, at I, der har interessen, vil deltage i den.

Samarbejdet mellem Grønland og Danmark er på mange måder styrket med Selvstyreordningen. Ordningen er blevet bemærket positivt her i Danmark som internationalt. Det grønlandske folks vilje til at påtage sig større ansvar for egne anliggender anerkendes mere og mere. Jeg har fulgt slaget om udenrigsminister Lene Espersens fravær fra det arktiske topmøde i foråret. Til det vil jeg gøre opmærksom på, at vi jo også har Landsstyreformanden Kuupik Kleist til at varetage vores interesser i det forum. Jeg er ikke desto mindre glad for, at regeringen og landsstyret samarbejder om at få en fælles arktisk politik i Rigsfællesskabet.

Der er flere end 18.000 grønlændere i Danmark, langt de fleste lever trygt og roligt, har jobs og er uddannede. Dem hører vi ikke så meget om. Dem man hører om, er derimod de grønlændere, som har nået et punkt i deres liv, hvor de har brug for hjælp til at opretholde et stabilt og selvforsørgende liv. Det er mennesker, som staten via satspuljemidlerne og forskellige hjælpeprojekter har været med til at løfte ud af håbløsheden. Men som finanslovsforslaget ser ud nu, er der ikke meget håb for de udsatte grønlændere.

Rundt om i landet er der ildsjæle, der tror på et bedre liv for de svage grupper. Deres styrke og kompetencer er helt afgørende for de udsatte grønlændere, de arbejder for. Hvis hjælpeprojekterne og værestederne går tabt, så går menneskeliv meget sandsynligt også tabt. Det synes jeg ikke, nogen af os herinde kan være bekendt. Jeg vil anmode socialordførerne samt satspuljeordførerne her i Folketinget om at sætte udsatte grønlændere højt på dagsordenen, for de fortjener og har ret til en værdig behandling af os som beslutningstagere.

Jeg tager inden længe initiativ til en forespørgselsdebat, der specifikt skal omhandle samarbejdsområder mellem Grønland og Danmark. Jeg savner regeringens – og også oppositionens – syn på netop samarbejdet omkring udsatte, men også omkring andre områder som implementeringen af retsvæsensreformen, arktisk forsvars- og miljøpolitik og meget, meget mere. Grønland blev også i år reduceret til en slutparentes i Statsministerens åbningstale – lidt i stil med Dronningens venlige hilsen til søens folk, Grønland og Færøerne i nytårstalen. Men det faktum ændrer ikke ved behovet for et solidt og fornyet samarbejde mellem Grønland og Danmark. Det er det, jeg vil tage udgangspunkt i her i den kommende samling.