Tale ved Folketingets åbning 8. oktober 2015

Lad os huske på, at vi er en del af et Rigsfællesskab med en understregning af, at det er et fællesskab og i et sådant hjælper man hinanden. I indledningen til Selvstyreloven beskrives dette netop som præmis for Grønlands Selvstyre. Vi bør derfor have et fælles ønske om at styrke Rigsfællesskabet og det grønlandske samfund generelt. Det betyder også, at det er lovligt at blande sig i debatten.

Torsdag d. 8. oktober 2015
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet Vi er et fællesskab Et konstruktivt samarbejde Vores lands vigtigste råstof Vækst er afgørende Justits- og velfærdsområdet En plads i verdenssamfundet

Mange tak for ordet. Eller qujanaq som vi siger på grønlandsk. Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet Det glæder mig som nyt folketingsmedlem, at kunne præsentere mine visioner og tanker for folketingsåret og for de kommende 4 år. Mit overordnede mål er, at skabe mærkbare resultater i Grønland og for grønlændere i Danmark. Jeg har derfor udarbejdet et arbejdsprogram og strategiske indsatsområder med overskriften Vækst, Velfærd og en plads i Verdenssamfundet. Vi er et fællesskab Lad os huske på, at vi er en del af et Rigsfællesskab med en understregning af, at det er et fællesskab og i et sådant hjælper man hinanden. I indledningen til Selvstyreloven beskrives dette netop som præmis for Grønlands Selvstyre. Vi bør derfor have et fælles ønske om at styrke Rigsfællesskabet og det grønlandske samfund generelt. Det betyder også, at det er lovligt at blande sig i debatten. Vi har derudover her i Tinget en fælles opgave for at løfte, styrke og vedligeholde de områder i Grønland, som stadig er et dansk ansvar. Vi behandler her i Tinget lovgivning, som berører mennesker og påvirker livet i Grønland. Det arbejde er vi nødt til at styrke og opprioritere. Derfor glæder jeg mig også over, at Statsministeren har været lydhør, da vi talte sammen under møder før regeringsdannelsen. Meget af dette afspejles i regeringsgrundlagets del om Rigsfællesskabet. Jeg glæder mig meget til den del af arbejdet sammen med jer. Jeg har allerede mødtes med mange af jer fra forskellige partier og særligt jer, der arbejder med Grønland. Mange af os er gået i politik for at gøre en mærkbar forskel, det gælder også mig. Jeg tror det opnås bedst igennem et bredt, konstruktivt og åbent samarbejde her i Folketinget på tværs af partierne. Et konstruktivt samarbejde Men en klar forudsætning for fællesskab og samarbejde er tillid, respekt og troværdighed. Det gælder i alle livets relationer, også mellem Grønland og Danmark. Tidligere grønlandske regeringers hårde retorik har sat rigsfællesskabet lidt på en prøve. Vi skal selvfølgelig kunne debattere og kritisere hinanden gensidigt, hvis der er noget at komme efter., men det er vigtigt at understrege, at vi er mange, som mener Rigsfællesskabet er en del af vores historie, ligeså meget som det er en del af nutidens Grønland. Jeg står for en politisk linje, som ikke kun handler om at vi kræver og kritiserer, men at vi går konstruktivt, pragmatisk og løsningsorienteret ind i et samarbejde, hvor vi sammen finder løsninger til gavn for vores fællesskab. Jeg ønsker Grønland tager medansvar og selv kommer med konkrete bud på løsninger. Vores lands vigtigste råstof Inuit Ataqatigiits mål for Grønland er politisk selvstændighed på sigt. Det skal ske på et realistisk grundlag - om vi er politisk og økonomisk klar til selvstændighed i min levetid, det kan kun tiden vise. Her og nu står vi i Grønland overfor en lang række sociale og uddannelsesmæssige udfordringer, som vi selv skal løse og selv har ansvaret for. Hvis vi ikke får disse problemer løst, ender vi med, at stå som observatører til en udvikling i vores eget land. Uddannelse er således en af de allervigtigste trædesten i retning af en sund udvikling og stærkt fundament for Grønlands fremtid. Nøglen til fremgang i Grønland ligger nemlig i vores lands vigtigste råstof, vores børn og unge. Vi skal sikre flere unge fastholdes i deres uddannelse og får gennemført uddannelsen. Sidste måned samlede jeg, sammen med de 2 studenterforeninger AVALAK og ili ili, mere end 70 deltagere her på Christiansborg, hvor fremtidens unge og Grønlands erhvervsliv diskuterede visionerne for vækst i Grønland de kommende 10 år. Denne succes gentages i 2016 i Grønland. Jeg vil også invitere de grønlandske studerende og studievejledere til en rundbordssamtale om de udfordringer en række grønlandske studerende rammes dobbelt af, som følge af den danske studiefremdriftsreform og en svær kulturel omstilling. Vækst er afgørende Grønland står midt i en økonomisk krise, som unægteligt ser ud til at fortsætte og tage til i styrke de kommende år. Det kræver handling og politisk vilje, at bevæge sig helskindet og styrket ud på den anden side af krisen. Reformerne stikker, efter Inuit Ataqatigiits (og Økonomisk Råds) vurdering, ikke dybt nok. Løsninger kræver mod, handling, men også samarbejde. Grønland skal være et attraktivt land, at investere i og vi skal sammen fremme de mange potentialer, som Grønland har. Vi har fælles interesse og fælles ansvar i, at investere i udviklingen af det grønlandske samfund. Det skal være vækst for at have råd til velfærd. Derfor ser jeg også gerne, at vi de kommende år får etableret en grønlandsk- dansk investeringsfond til udviklingen af en mere diversificeret erhvervsindsats. Justits- og velfærdsområdet Vi skal have løftet justits- og velfærdsområdet, så det kommer op på et tidssvarende og værdigt niveau, som dansk standard. Vi har lovgivning fra 1960´erne, som stadig er gældende, som vi er nødt til at få opdateret. Det holder Grønland tilbage. Vi skal have sikret bedre forhold til tilbageholdelse i bygder i fællesskab til kommunefogeder. Desuden er jeg enig med regeringen i, at grønlændere i Danmark skal inkluderes, men det skal efterleves i praksis, så det ikke kun bliver ved de fine ord. Grønlændere i Danmark er danske statsborgere, men behandles ikke altid som sådan. En plads i verdenssamfundet Der har de seneste år været øget interesse for Arktis og her spiller Grønland en central rolle. Vi skal benytte os af det momentum og denne interesse til, i fællesskab, at genskabe den internationale interesse for Grønland. Klimaforandringerne påvirker os direkte og vi ser dagligt konsekvenserne af dem. Derfor bør Grønland også tænkes ind i arbejdet for COP 21 i Paris senere på året. Grønland skal betragtes som en international medspiller og alt hvad der vedrører os, bør vi deltage i. Herunder i sagen om basekontrakten i Thule Air Base. En sag hvor vi fra Inuit Ataqatigiit mener at forsvarsaftalen bør evalueres med henblik på genforhandling. Vi skal deltage i det udenrigspolitiske arbejde og Inatsisartut skal med fuld medbestemmelse inddrages som parlament, ud fra et samtidighedsprincip, når Danmark træffer beslutninger eller får vigtig information af relevans for Grønland. Dette sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Mit samlede mål er, at der her i Folketinget skabes mærkbare resultater for den menige kvinde og mand, eller for Benigne og Sakæus, som vi kalder det, i løbet af de kommende 4 år. Det vil jeg knokle for. Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt folketingsår, og god arbejdslyst – jeg er åben for et bredt samarbejde, som gavner Rigsfællesskabet, så alle med samme mål er hjertens velkomne.