Emne: Forårssamling 2010

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Anarki er det modsatte af demokrati

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 3. juni 2010

Det er stærkt ønskeligt, at Siumut formanden sætter sig ind i Landstingets forretningsorden og Håndbog for Landstinget. Håndbogen er skrevet i let læseligt sprog, så enhver kan forstå hensigterne med forretningsordenen.

Udenrigspolitisk Redegørelse 2009

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 21. maj 2010

Et af forslagene er at etablere en Arktisk Kommando med sammenlægning af Færøernes og Grønlands kommando. Demokraterne er enige med landsstyret i, at placeringen af denne, bliver i Grønland - meget gerne i Nuuk - som ligger midt i den forventelige, kommende stortrafik, fra øst igennem Nordøstpassagen.

Redegørelse om kommunerne

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 18. maj 2010

Demokraterne ville foretrække, at alle fire borgmestre fik plads i styregruppen på bekostning af formanden for KANUKOKA. Det skyldes, at vi er af den opfattelse, at tiden er løbet fra KANUKOKA.
Tilknyttede tekster:

Hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere væksterhverv?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Det er et faktum, at vi i dag har en erhvervsstruktur, hvor fangst- og fiskeindustrien fungerer som den bærende sektor med afledte effekter på resten af økonomien. At denne sektor er af central betydning for den grønlandske økonomi afspejles bl.a. ved, at den beskæftiger skønsmæssigt godt 20 pct. af arbejdsstyrken og hjemtager over 95 pct. af eksportindtægterne.

Væksterhverv

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.

Debat om hvordan de enkelte partier og landsstyret forstår velfærdssystemet og hvilket velfærdssystem Selvstyret skal opretholde?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd. Denne mekanismes hensigtsmæssighed er uklar og vil efter min mening have en boomerangeffekt. En boomerang vender som bekendt tilbage til udgangspunktet.

Dyb kløft i Landstinget

Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Onsdag d. 12. maj 2010

Siumut udstiller Grønland som et land på randen af kollaps efter Siumuts afgang fra magten. Siumut gav i ramme alvor udtryk for at underskuddet i landskassen og den stigende arbejdsløshed i virkeligheden handler om, at Siumut ikke længere er ved magten. Tænk at have et sådant hovmod. Tænk at tale sådan ned til befolkningen. Tænk på den måde at ignorere de vanskeligheder og virkeligheden som Grønland og resten af verden står i. Det er uforståeligt.

Selvforsyningen af fødevarer ved en mere målrettet udnyttelse af de levende ressourcer

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 12. maj 2010

Det er endnu mere harmeligt når man ved, at mennesker, hvis adgang til grønlandske fødevarer er begrænset ikke mangler svinekød, kyllinger, oksekød og andre danske og udenlandske fødevarer i butikkerne. Forbløffelsen stiger når man erfarer, at hundene i hundedistrikterne fodres med hundemadsprodukter fra andre lande, som kan købes i butikkerne, selvom at der er meget stort udsmid af organisk materiale forskellige steder på kysten.

Selvforsyningen af fødevarer

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Der er for eksempel aldrig røster fremme for at Grønland skulle være selvforsynende med blyanter fordi man kan købe blyanter meget billigt på verdensmarkedet. Men når talen falder på fødevarer er der en lang tradition for at forlange at vi bliver selvforsynende, selvom det giver lige så god mening som at blive selvforsynende med blyanter.

Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - forespørgselsdebat

Siumut
Tirsdag d. 11. maj 2010

Driften af turismen i Grønland er for fjern fra den grønlandske levevis, og driften af turismeerhvervet baserer sig for meget på de udenlandske aktører. Turismeerhvervet har derfor meget lidt medvirken fra den grønlandske befolkning og meget begrænset økonomisk afkast til folket.

Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - svarnotat

Landsstyret
Tirsdag d. 11. maj 2010

Ligeledes skal det nævnes, at krydstogtindustrien, udover at turisterne køber for mellem 30 og 50 mio. kroner af lokale operatører om året, alene har lagt mellem 9,9 og 14 mio. kroner årligt i havneafgifter siden 2006.

Siumut skal følge bedre med i råstofsektoren

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 6. maj 2010

Landsstyret mener ikke, at en grundig belysning af konsekvenserne af de enkelte projekter før der træffes en beslutning er et tegn på inkompetence. Det er et tegn på inkompetence at gøre det modsatte. Vi har set for mange ”hovsa-projekter” blive gennemtrumfet, med store uheldige samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge.

Hvordan vi bedst muligt sikrer lokal arbejdskraft inden for mine- og olieindustrien, herunder på hvilken måde vi bedst sikrer at lokale uddannes til off-shore branchen

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Jakob Skade, medlem af Landstinget for Katusseqatigiit Partiiat
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Én af de store udfordringer i denne udvikling er at sikre arbejdskraft med de relevante kvalifikationer til råstofsektoren. I løbet af de kommende år vil der således være behov for et stort antal ansatte i de nævnte miner og inden for oliebranchen. Udsigten til så mange nye arbejdspladser er glædelig, idet denne udvikling vil give nye indtægtsmuligheder for familier og samfundet som sådan.

Off-shore - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Det kommer forhåbentligt ikke som en overraskelse at Demokraterne mener at der er 3 steder hvor uddannelsesindsatsen må og skal intensiveres. De er folkeskolen, folkeskolen, og folkeskolen. Hvis folkeskole uddannelsen ikke er på højt fagligt niveau så kan vi ikke i længden regne med selv at besætte hovedparten af stillingerne i væksterhvervene og vi vil risikere at blive tilskuere til udviklingen i vores eget land.

Politisk Økonomisk Beretning - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Det er også vigtigt at forholde sig til den stigende gældsætning uden for Landskassen. Dette er risikabelt i den forstand, at det i sidste ende er Selvstyret og dermed Landskassen, som er garant for en stor del af den gæld, der opbygges. Derfor vil det i større grad blive nødvendigt at tage hensyn til Grønlands samlede gældsforpligtelser ved vurderingen af om nye anlægsinvesteringer skal igangsættes. Det betyder, at der skal stilles større krav til rentabiliteten og sikkerheden i de enkelte projekter.

Forslag om efterværn til børn og unge i aldersgruppen 18 til 21 år, der har været anbragt udenfor hjemmet

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 5. maj 2010

Myndighedsalderen indtræder, når de unge mennesker fylder 18. år. Et ungt menneske, der har været anbragt på en døgninstitution eller hos en plejefamilie kan opleve myndighedsalderens indtræden som en særlig voldsom og skelsættende begivenhed, eftersom ophold på døgninstitution og hos plejeforældre i princippet ophører.

Efterværn - Demokraternes ordførerindlæg

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Forslag til landstingsbeslutning om hjælp til børn og unge, således at unge i aldersgruppen 18 til 21 år, der har været anbragt udenfor hjemmet, sikres lovfæstede tilbud om efterværn.

Forslag om tilvejebringe en lovgivning og et gennemskueligt regelsæt, der specifikt regulerer handlen med fast ejendom

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. maj 2010

På nuværende tidspunkt er der ingen ejendomsret til selve byggegrunden, men vi ser allerede at professionelle ejendomsmæglere i de større byer kapitaliserer brugsretten som om der allerede var en ejendomsret til grunden. Vi oplever at professionelle ejendomsmæglere udnytter dette for at skrue ejendomspriserne op og for at score overnormale profitter ved hushandler. Dette er uacceptabelt og urimeligt overfor sagesløse købere og derfor bør der være helt klare regler på dette område også.

Fast ejendom

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i landet har forsøgt os med hushandler på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering, der satte markedskræfterne ud af spil. Det førte som bekendt ikke noget godt med sig. Faktisk førte det til en skandale, der blev dygtigt afdækket af den prisvindende journalist Elna Egede.

Forslag til fremme af undervisningsmaterialer for borgere der ikke har grønlandsk som modersmål

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Mandag d. 3. maj 2010

Der er mange som egentlig ønsker at lære sproget grønlandsk men ikke kan fordi de mener, at der ikke er undervisningsmaterialer og undervisere nok. Derfor mener jeg, at landsstyret skal arbejde for, at sikre at den del af befolkningen som ikke taler grønlandsk skal have så gode værktøjer som muligt for at kunne lære sproget.

Grønlandsk

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Lene Knüppel var tilsyneladende forud for sin tid. Dengang stemte Siumut nemlig nej til hendes forslag, men heldigvis er partiet blevet klogere, hvilket nærværende forslag er et godt udtryk for.

Forslag til beslutning af Landstinget om at landsstyret pålægges at arbejde for sammenlægning af offentligt ejede selskaber der varetager erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning i Grønland.

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Knud Kristiansen, Medlem af landsstyret for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 30. april 2010

Vi i Atassut vil igennem nærværende forslag gerne have sikret at al offentligt engagement indenfor erhvervsudviklingstiltag skal samles i et organ. Der vil på den måde blive skabt en større gennemskuelighed og det vil ifølge vores mening sikre at langt flere midler ved sådan en sammenlægning vil gå direkte til erhvervsudviklingstiltag idet sådan en sammenlægning vil betyde færre administrationsudgifter og udgifter til bestyrelser m.m.

Forslag om sammenlægning af offentligt ejede selskaber, der varetager erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning i Grønland

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 30. april 2010

Landsstyret har en klar målsætning om at skabe en enklere erhvervsfremmestruktur end den nuværende med en opdeling i de tre selskaber, Grønlands Turist og Erhvervsråd (GTE), Greenland Development (GD) og Greenland Venture (GV).

Erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010

Imidlertid finder vi det betænkeligt, at Atassut som et selvudråbt liberalt parti ikke giver udtryk for, at den direkte økonomiske støtte til erhvervet gradvist skal nedtrappes.

Landstingsrevisorerne

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010

Forslag til landstingsbeslutning om, at sekretariatsfunktionen af udvalget for revision af landskassen regnskaber erstattes af et Landsrevisionsinstitut ledet af en Landsrevisor, på samme måde som man i de andre dele af Rigsfællesskabet har en Landsrevisor på Færøerne og en Rigsrevisor i Danmark.

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremlægge en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S til Landstingets efterårs samling

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 30. april 2010

Hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S har været til politisk debat i længere tid, uden konkret beslutning herom. Jeg synes, at hvis man skal hel eller delvis privatisere Royal Greenland er det nødvendigt med foretagelse af grundig vurdering af det samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, også ved undersøgelse af fordele og ulemper ved privatiseringen.

Forslag om en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 30. april 2010

For så vidt angår disse aktieselskaber indebærer bestemmelser i aktieselskabsloven, at der er fastlagt en opgavefordeling mellem aktionær og bestyrelse. Bestyrelsen skal udstikke rammer for selskabets direktion med hensyn til at drive virksomheden bedst muligt, udarbejdelse af selskabsstrategier, direktions ansættelse mv.

Bygder eller ej

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 23. april 2010

Grønland er langt fra det eneste sted med en by-bygd problematik. Over hele verden ser man en tendens til at folk flytter fra landområder til byerne. I Grønland har denne tendens kunne ses i statistikkerne i flere år. Andre steder i verden er det ikke så nødvendigt at diskutere denne flytning fra land til by, men i Grønland er det umuligt at lade være. Pga. vores geografi kan man ikke forvente at folk pendler til den nærmeste by hver dag for at gå i skole, arbejde og handle.

Byggelov - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 23. april 2010

Demokraterne noterer sig endvidere, at forslaget giver landsstyret beføjelse til at fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Igen kan vi kun opfordre Medlemmet af landsstyret for Boliger til hurtigst muligt at føre dette ud i livet, da det må være i alles interesse at kunne følge med i sit eget el-, vand- og varmeforbrug. Derudover er det i Demokraternes øjne logisk, at man kun skal betale for sit eget forbrug. Installation af målere vil fremme dette.

Børnefamilierne tilgodeses i to nye love

Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 23. april 2010

De nye love forbedrer de nybagte forældres vilkår. Der er fire væsentlige punkter i loven om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Tillægsbevillingslov 2009 - Demokraternes ordføreindlæg ved 1. behandling

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 22. april 2010

Fra Demokraterne finder vi det uholdbart, at en stor del af det omtalte beløb angår tilskud til aktieselskaber. Således bevilgede Finansudvalget 8 mio. kr. til Great Greenland A/S. Great Grenlands meget anstrengte økonomiske situation skyldes, at salget af sælskind er meget stærkt begrænset, hvorfor der sker en lageropbygning i virksomheden. Dette er uholdbart. Derfor vil vi fra Demokraterne opfordre landsstyret til at finde en løsning på problemet. Demokraterne er af den opfattelse, at såfremt det viser sig, at der i fremtiden ikke vil være et marked for sælskind, at selskabet bør afvikles.

Ansvaret for milliardunderskud ligger hos Siumut og Atassut

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 20. april 2010

Præcist hvor uansvarligt forslaget var, har vi svaret på nu. Det daværende landsstyre forudså et underskud på 310 millioner kroner og i dag sidder vi så med et historisk stort underskud på en milliard kroner.

Udenrigspolitisk Redegørelse

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 15. april 2010

Der er tre områder ved Grønland: Syd for Grønland, Nordøstlige Grønland og Nord for Grønland, hvor man har muligheden for, at udvide kontinentalsokkelen udover de 200 sømil. Det nye årti vil være præget at denne proces i FN, som har stor betydning for Grønland i fremtiden set i lyset af, at der kan være stort potentiale indenfor råstofområdet i de områder, som man kan gøre krav på.
Tilknyttede tekster:

Historisk lovforslag om Kirken i Grønland

Landsstyret
Onsdag d. 14. april 2010

Det centrale i lovforslaget er, at Kirken i Grønland reelt vil blive en selvstyrende enhed, hvis forslaget bliver godkendt. Med forslagets godkendelse kommer Kirken i Grønland til at være under én enhed frem for nugældende ordning på fem uafhængige instanser der er provstierne, Bispekontoret og ordningen med den grønlandske præst i Danmark.

Internetbaseret fjernundervisning

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 14. april 2010

Men hvis forslaget vil kunne gennemføres, vil det i sidste ende kunne føre til besparelser for Ilimmarfik, da man forud for hvert semester kæmper en hård kamp for, at finde undervisere samt at planlægge udbud af forskellige fag på et højt internationalt niveau. Man ville således kunne spare på dyre nødløsninger med udlånte undervisere fra danske universiteter, som skal have bolig til rådighed og rejsen betalt af Selvstyret.

Velfærden i Grønland skal højnes

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 24. marts 2010

Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Tilknyttede tekster: