Regler er ikke til fri fortolkning

Det er ikke landsstyret - eller for den sags skyld Nukissiorfiit - der beslutter, at det er Narsaq og Qaqortoq, som skal betale for voldgiftssagen. Hvordan energipriserne fastsættes, er bestemt af Landstinget med vedtagelsen af ensprisreformen og finansloven.

Onsdag d. 18. januar 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Energiforsyning, Forbrugerspørgsmål, Love og konventioner.

Man kan på KNR.gl læse følgende artikel med overskriften ”regler frie til tolkning” dateret mandag d 16. januar 2012. Jeg finder det på den baggrund nødvendigt at præcisere, at det ikke er korrekt, at reglerne er til fri fortolkning. Det er ikke landsstyret - eller for den sags skyld Nukissiorfiit - der beslutter, at det er Narsaq og Qaqortoq, som skal betale for voldgiftssagen. Hvordan energipriserne fastsættes, er bestemt af Landstinget med vedtagelsen af ensprisreformen og finansloven. Landsstyret følger ved godkendelsen af tarifferne de regler og den praksis, som der er på området. Formålet bag ensprisreformen var, at forbrugernes priser skulle afspejle de lokale omkostninger ved at forsyne dem. For forsyningsvirksomheder udgøres de lokale omkostninger for en stor dels vedkommende af omkostningerne til at opføre de elværker, vandkraftværker, transmissionsanlæg og så videre, som udgår rygraden i Grønlands energiforsyning. En omkostningsforhøjelse, der opstår ved, at projektet bliver dyre at opføre end forventet eller ved en tvist med en entreprenør afholdes derfor også af den enkelte lokalitet. Vi kan så være politisk mere eller mindre uenig i den måde at fordele omkostningerne. Skal hele omkostningen eller kun en del af den bæres af forbrugerne i Narsaq og Qaqortoq? Det er tydeligt, at prisstigningen rammer hårdt. Men man kan jo også være mere eller uenig i, at det skal være alle energikunderne eller skatteyderne, som skal betale for denne ekstraomkostning. Det er samtidig essentielt for mig at pointere, at det ikke er forbrugerne i Narsaq og Qaqortoq, der bærer hele omkostningen alene. Der er en maksimalpris på el, som beskytter forbrugerne mod høje tariffer. Maksimalprisen finansieres med omfordeling fra andre forbrugere, som f.eks. elkunderne i Sisimiut og Nuuk og af skatteyderne over Finansloven. Jeg vil gerne fremhæve, at elpriserne for flertallet af bostederne faldt pr. 1.1. 2012. Maksimalprisen på el faldt fra 3,48 kr. til 3,33. kr. pr. kWh. Det er denne tekst, Jens B. Frederiksen opponerer imod: "Der findes ikke nogen specifik bestemmelse i bekendtgørelsen, der siger hvordan Nukissiorfiit skal håndtere sagomkostninger vedrørende voldgiftssager. Derfor er det et spørgsmål om fortolkning af reglerne, når Nukissiorfiit på den baggrund i år har hævet el-priserne i Narsaq og Qaqortoq for at dække sine løbende omkostninger i forbindelse med sagen om Qorlortorsuaq-værket. Det skriver Naalakkersuisoq for Infrastruktur, Jens B. Frederiksen, i et paragraf 37-svar til Inatsisartut-medlem for IA, Naaja Nathanielsen, der har udbedt sig et specifikt svar på, hvor der i Hjemmestyrebekendtgørelsen findes hjemmel til at tørre regningen af på borgerne i Narsaq og Qaqortoq. Naaja Nathanielsen gav i december måned udtryk for, at hun synes det er urimeligt, fordi der - hvis Nukissiorfiit taber - er tale om ekstraregninger, der skyldes fejl begået af Nukissiorfiit. Men ifølge Jens B. Frederiksen er reglerne helt rigtigt fortolket af Nukissiorfiit, idet selskabet bør tage udgangspunkt i ensprisreformens princip om, at priserne i de enkelte byer og bygder skal afspejle selskabets omkostninger ved at forsyne dem." Og det denne tekst KNR refererer til Besvarelse af §37 spørgsmål nr. 2011-249