Emne: Forskning
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021Mht. arveloven gjaldt det konkrete hensyn til de særlige forhold, især den umiskendelige grønlandske modstand mod en ubegrænset arveret til børn født uden for ægteskab. De fandt den i alvorlig strid med grønlandsk mentalitet og tankegang; og med den grønlandske familiestruktur, hvor alle bidrog til frembringelsen af et bos værdier - i modsætning til børn født uden for ægteskab. Og der blev taget højde for disse indvendinger i lovens endelige udformning
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021Man føler sig ikke som andre. Og man tror, man er alene om det. Indtil man opdager,
at andre ”juridisk faderløse” har det ligesom en selv. Det har været meget tabu at tale
om det, og det gør det svært at håndtere.
Også det håb, jeg i hvert fald som teenager havde, at han pludselig en dag ville dukke
op og sige: ”Hej, jeg er din far”. Bare at få sat et billede på; min mor rev alle
billederne i stykker en gang, da de havde været oppe at skændes. Jeg har bebrejdet
hende; Hvorfor gjorde du det? Hvorfor gemte du ikke bare ét eneste billede til mig
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021Spørgsmålet om arveret for børn født uden for ægteskab var, som det er fremgået, bestemt ikke et forhold, som havde haft stor bevågenhed fra grønlandsk side i de foregående årtier, selv om de uægteskabelige børn i Danmark i 1937 havde opnået arveret efter deres retlige fader. Som bebudet af de danske myndigheder var arveloven imidlertid et af de første områder, som blev taget op, og fra 1953-54 bølgede diskussionerne om arveret for børn født uden for ægteskab
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021Forud for moderniseringen udgjordes de grønlandske retsbestemmelser af tre kilder: Sædvaneretten, lovgivningsmagtens og administrationens fastsatte regler og endelig almen menneskelig moralsk opfattelse af ret og uret. Det grønlandske samfund var altså ikke uden et retssystem, men det var først efter styrelsesloven af 1908, at der formelt fandtes en skreven grønlandsk ret. Den var dog fortsat meget begrænset, og sædvaneretten havde stor betydning på retsområdet indtil opbygningen af et grønlandsk lovkompleks i forbindelse med udviklingen efter Anden Verdenskrig
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 21. januar 2021I 1782 udstedte den danske stat en instruks, hvis principper i vid udstrækning kom til at gælde indtil efter Anden Verdenskrig. Instruksen angav, hvorledes europæerne skulle opføre sig i Grønland, især overfor grønlænderne. I instruksens første post, § 4 anførtes, at ”Fædrene til uægte Børn have aarlig at betale 6 Rdlr. Til Barnets Underholdning, indtil det har opnaaet sit 12te Aar.”
Instruksen angik udelukkende personer ansat i missionen eller i handlen, og vedrørte således ikke grønlandske fædre til børn født uden for ægteskab
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Tirsdag d. 19. januar 2021Grønland var indtil 1953 en dansk koloni, som blev styret administrativt fra København først af den Kongelige Grønlandske Handel, siden af Grønlands Styrelse. I Grønland fandtes der to forskellige retssystemer for hhv. danske og grønlandske indbyggere; mens den førstnævnte blev nedfældet i instrukser mv., bestod den sidste frem til 1950’erne hovedsageligt af sædvaneret
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021Tilknyttede tekster:
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021I Danmark stod Red Barnet og Dansk Røde Kors med behovet for at finde nye virkefelter, da deres arbejde efter krigen begyndte at klinge af. Begge fik øje på det store behov for hjælp i Grønland, hvor en indsats tilmed ville stille dem i et positivt lys i befolkningen
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Ikke mindst savner mange svar på, hvorfor deres familie indvilligede i at lade et barn blive sendt væk. Og hvorfor valget lige faldt på dem frem for deres søskende. ”Jeg tænker stadig på, hvorfor det blev mig og ikke en af de andre, der kom på det børnehjem. Ingen har fortalt mig det”, som en formulerede det til Bryld. En anden fortæller os, at det som barn førte til en gnavende jalousi på de to søskende: Hvorfor måtte de bo hjemme og hun ikke
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021En måde at belyse konsekvenserne på er igennem de individuelle livsfortællinger. I bogen I den bedste mening fra 1998 fortæller Tine Bryld således hvert enkelt ’barns’ historie gennem interviews med de (da) levende børn, medlemmer af deres biologiske familier og plejefamilier, deres efterkommere og andre, som har kendt til dem. De individuelle fortællinger er ligeledes bærende i en række erindringsudgivelser, dokumentarudsendelser og artikler, der hidtil har behandlet denne historie
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Fra de 16 børn forlod Danmark igen, var Red Barnets engagement i forsøget formelt afsluttet, og ansvaret overdraget til Dansk Røde Kors, på hvis børnehjem i Godthåb de nu skulle bo. Rolleskiftet blev markeret ved, at det var den nyansatte forstanderinde fra Dansk Røde Kors, Dorothea Bengtzen, der ledsagede børnene på sejlturen retur til Grønland
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Ideen med at nedsende børnene til Danmark var, at de på sigt også ville være til gavn for det grønlandske samfund som helhed. Med adoptionerne afskar man sig hos myndighederne fra dette formål i hvert fald for seks af børnenes vedkommende. Argumentet var de opståede bånd mellem plejeforældre og barn – og de i alles øjne bedre opvækstbetingelser, som barnet ville få hos en god dansk familie
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Børnenes ankomst til og ophold i Danmark medførte en del opmærksomhed hos pressen, hvor den generelle holdning var meget positiv. Man anså opholdet som en stor chance for børnene og for deres videre udvikling og uddannelse, og overordnet set var vurderingen, at det kunne skubbe udviklingen i Grønland i den rigtige retning og samtidig bidrage til at styrke det dansk-grønlandske forhold
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse.
Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Landsrådet takker Red Barnet for planerne for grønlandske børns ophold i Danmark og giver sin tilslutning til, at statsministeriet søger disse planer virkeliggjort, men gør dog samtidig opmærksom på nødvendigheden af, at der sikres, at børnene ved hjemkomsten til Grønland kommer under passende kår, således at nedgangen fra de gode kår ikke bliver til skade for børnene.
Landsrådene vedtog forslaget med 19 stemmer for og 4 imod
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Gang på gang blev der ikke mindst fra grønlandsk side argumenteret for indførelse af faget dansk i skolen og et større kendskab til dansk kultur som en forudsætning for – med datidens udtryk – indførelse af et moderne samfund. Der var variationer i holdningerne: For nogle var målet en egentlig integration af det grønlandske samfund i det danske og dermed en dominerende rolle for dansk sprog og dansk kultur, mens andre var mere moderate og mente, at man også skulle holde fast i det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Set under eet var der dog enighed om, at kundskaber i dansk og kendskab til og indføring i dansk kultur var nødvendige redskaber for den videre udvikling, og at en ligestilling med Danmark gik gennem et danskdomineret skole- og uddannelsessystem
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021I dag ville man nok kalde den sag eller begivenhed, som denne undersøgelse omhandler, for et projekt. I datiden anvendte man imidlertid begreber som ”forsøget”, ”eksperimentet” og ”initiativet”, og vi har valgt i denne undersøgelse at holde os til et af disse begreber, nemlig ”forsøget”, bl.a. fordi man i samtiden fra flere sider netop så nedsendelsen af de 22 børn til Danmark og deres videre ophold og skolegang som et forsøg
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Onsdag d. 13. januar 2021I 1998 udkom Tine Brylds bog I den bedste mening om 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Hovedparten af børnene vendte efter knap halvandet år tilbage til Grønland og blev anbragt på det ny-opførte børnehjem i Godthåb, mens seks af børnene blev i Danmark og blev adopteret af danske familier. Bogen beretter om børnenes oplevelser, og hvordan deres liv senere formede sig
Tilknyttede tekster:
GEUS
Torsdag d. 7. januar 2021Læren om pollen, sporer og andre mikroskopiske, organiske organismer kaldes palynologi, hvilket på græsk skulle betyde noget hen ad 'læren om støv'. Måske ikke noget synderligt blæret navn, men alligevel meget rammende, når man tænker på det ofte gule eller orange støv-agtige materiale, der sidder på støvdragerne i en lilje. Eller de imponerende skyer af gult støv, man kan sende ud i verden ved at ryste udvalgte grantræers grene
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. juli 2016Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”.
I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube.
En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold
Tilknyttede tekster:
Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 7. marts 2014Initiativgruppen til projekt ”Fremtidsscenarier for Grønland” består af mennesker, der repræsenterer alle sider af det grønlandske samfundsliv.
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 26. februar 2014I den forbindelse har GEUS oplyst til medierne, at der i dag bliver anvendt omkring 100 millioner kroner på de grønlandske aktiviteter, men det fremgår ikke af strategien, hvordan landsstyret har tænkt sig at finansiere en hjemtagelse.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 16. november 2011I Grønland har vi lært, at klimaforandringerne kræver tilpasninger. Kan vi stoppe klimaforandringerne her og nu eller i den nære fremtid? Det politisk ukorrekte svar er nej. Det gælder derfor om at kunne tilpasse sig klimaforandringerne og se på de muligheder og udfordringer, som der følger med.
Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 7. juni 2011Beretningen indeholder en kort omtale af udvalgte begivenheder i årets løb, en kort beskrivelse af instituttets faglige og formidlingsmæssige arbejde, generelle oplysninger om fysiske rammer, økonomi og personale samt en liste over aktiviteter i 2010 møder, feltarbejde, foredrag, videnskabelig produktion, udgivelser m.m.
Tilknyttede tekster:
Udenrigsministeriet
Onsdag d. 26. januar 2011En speciel bekymring er relateret til et stadigt stigende kviksølvindhold i arktiske dyrearter som isbjørne, tandhvaler og fuglearter på trods af et fald i de menneskeskabte emissioner fra Europa og Nordamerika
Tilknyttede tekster:
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. september 2010I 1990’erne fandt børnelæge Inge Merete Nielsen under besøg på Østkysten flere børn med dårlig trivsel, gulsot, hudkløe og som havde besvær med at omsætte visse fødemidler. Børnene blev allerede syge i 1. levemåned og alle var døde, inden de nåede voksenalderen.
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 15. maj 2010Hvor har de det dog egentligt nemt, havmiljøberedskabet under disse varme himmelstrøg, thi de skal ikke bekæmpe en olieforurening i isfyldt og meget ofte også tågefyldt og stormende farvande som de arktiske farvande !
Tilknyttede tekster:
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 16. april 2010Som tidligere udmeldt vil landsstyret i 2010 lytte til de mange synspunkter fra såvel borgere, interessegrupper og uvildige eksperter. Landsstyret vil efter sommerferien komme med mere konkrete udmeldinger om det videre proces inden Landstinget til efterårssamlingen skal anden behandle forslaget om indførelse af en maksimumsgrænse for uran i forbindelse med minedrift.
Nuna Minerals AS
Torsdag d. 1. april 2010Fremadrettede udsagn indeholdt i denne årsrapport, herunder beskrivelser af NunaMinerals’ efterforsknings- og evalueringsprojekter, dets strategi og fremtidige planer og forventninger til fremtidig omsætning og indtjening i forbindelse hermed afspejler de nuværende forventninger hos NunaMinerals med hen syn til fremtidige begivenheder og er undergivet visse risici, usikkerheder og antagelser.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 11. marts 2010Polarbiblioteket består af samlinger fra både Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier samt Arktisk Institut, og dækker områderne humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Biblioteket indeholder ca. 35.000 titler, herunder bøger, småtryk og tidsskrifter.
Nuna Minerals AS
Tirsdag d. 23. februar 2010NunaMinerals har søgt myndighederne om en ny eneretslicens, som dækker de områder i Inglefield land, som er mest prospektive for jern og som indgår i den >80 km lange, magnetiske højderyg i Inglefield Land. Selskabets eneretslicenser for området dækker nu 1.342 km2 mod tidligere 247 km2.
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. februar 2010Hvis Grønlands Kommando (GLK) er pålagt, at de først skal have materiel og mandskab fløjet op fra Danmark og derpå finde egnede skibe i området til at sejle det ud til katastrofe området - og hvis den canadiske kystvagt skal komme Grønland til undsætning ved en potentiel offshore havmiljøkatastrofe (eller et større udslip af svær bunkersolie fra et større skib) – så kan en større havmiljøkatastrofe vist nå at gøre megen skade i det sårbare arktiske miljø inden den bliver nedkæmpet – desværre !
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 28. januar 2010I høringsperioden skal der gennemføres borgermøder, hvor både VVM-undersøgelsen og VSB-rapporten vil blive præsenteret og borgerne vil få mulighed for at stille spørgsmål og fremføre eventuelle bekymringer omkring projektet. Inden borgermøderne kan afholdes, vil borgerne have haft lejlighed til at læse rapporterne. Det forventes at møderne påbegyndes omkring den 15. marts 2010.
Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Fredag d. 15. januar 2010Det er første gang, at der på systematisk vis er blevet gennemført en så omfattende undersøgelse af befolkningens reelle flytninger og forventninger til fremtidige flytninger. Det er desuden første gang, at der blevet arbejdet med komplette oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau.
Tilknyttede tekster:
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 21. december 2009Cairn Energy planlægger under forudsætning af godkendelse hos landsstyret, at gennemføre en eller flere efterforskningsboringer i havet vest for Disko-Nuussuaq i løbet af 2010.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 6. oktober 2009Estimatet er baseret på eksisterende geofysiske data og resultater fra et mindre antal boringer ud for både Vestgrønland og Canada. Middelskønnet (mean) for olie og gas i regionen er opgjort til i alt godt 18 milliarder tønder olieækvivalenter.
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 24. september 2002Jeg ...kan ikke på samme måde som du, fremkomme med en helt ensidig og snæversynet betragtning på området, men må forholde mig til en masse andre overordnede områder i samfundsbilledet
Ole Marquardt
Fredag d. 20. september 2002Landsstyret fortjener stor ros for, at det sidste år skabte lovgrundlaget for, at unge fra Grønland - og for den sags skyld også den øvrige verden - kan få sig en forskeruddannelse i arktiske kultursprog- og samfundsforhold ved Ilisimatusarfik
John Hansen
Fredag d. 13. september 2002For din og Grønlands skyld - lad torskene få fred i nogle år endnu - og lyt til biologerne.
Marianne Stenbæk
Fredag d. 6. september 2002Økonomisk udvikling, prestige, selvtillid, national stolthed, en bedre uddannet ungdom, en rolle i det internationale samfund. Det at kunne... at lægge janteloven til side. Er det ikke præcist nogle af de ideer, Selvstyrekommissionen anbefaler med hensyn til Grønlands fremtid?
Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002- Hvor mange gange skal de fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi har mange eksempler på, at biologerne har fejlet.
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 28. august 2002Du var ellers så befriende klar i mælet, da du argumenterede imod etableringen af Universitetsparken: "Vi kan ikke tillade os, at bruge 160 millioner kroner på enkelte uddannelser, mens skolebørn får undervisning i fyrrum, omklædningsrum, containere, boglagre og gangarealer."
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 26. juli 2002Skabelsen af universitetsparken Ilimmarfik er nødvendig for at styrke et samlet grønlandsk forskningsmiljø. Det konkluderer rapporten på baggrund af forskningsstatistikken og de forskningspolitiske målsætninger for hjemmestyret og for dansk polarforskning
Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 28. juni 2002Forekomsterne af torsk ved Grønland udspringer fra lokale fjordbestande, der reproducerer sig selv, en gydebestand ved de sydvest- og sydøstgrønlandske banker, og den islandske gydebestand. Sidstnævnte tilfører i nogen år torsk til hele Grønland, via transport af æg og larver i havstrømmene med efterfølgende opvækst af ungtorsk
Andreas P Ahlstrøm
Håkon G Karlsen
Fredag d. 7. juni 2002Simpelt forklaret forener brændselscellerne ilt med brint gennem en særlig membran og udvikler derved vand og energi. Brændselscellerne bliver ikke brugt op lige som batterier, men kan i stedet blot genopfyldes med brint. Energiomsætningen er dobbelt så effektiv som ved brug af benzin eller olie, og det eneste biprodukt ved forbrændingen er vand
Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 12. februar 2002Forekomsten er døbt Nalunaq, hvilket på grønlandsk betyder "det uvisse". Det ligger projektets ophavsmænd på sinde ikke at skabe unødvendigt store forventninger. Dem har der været for mange af i Grønland
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 17. november 2000I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd
Anne-Marie Petersen
Fredag d. 6. oktober 2000Der er nu lagt en litteraturliste om grønlandsk- og inuit kultur ud på Internettet ... Listen indeholder ca. 3000 titler på fagbøger og tidsskriftartikler
Faye Flam
Onsdag d. 20. september 2000"These are the world's oldest marine sediments ... If we're going to gain any insight into what the surface of the Earth was like 3.85 billion years ago, this is it."
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med.
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000Ønsker om et øget demokrati fra de tidlige år omkring hjemmestyrets opstart er ikke blevet indfriet fuldt ud. Derfor er der et behov for at få kortlagt de problemer, der opstår i et samfund, der forsøger at afskaffe kolonialisme og afhængighed
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000Der er gennem de seneste par år iværksat et omfattende udredningsarbejde og en række reformer på alle niveauer af det grønlandske uddannelsessystem. Udredningsarbejdet og reformerne drejer sig om såvel indholds-, struktur- som styringsforhold.
Vic McGregor
Fredag d. 11. februar 2000De ældste bjergarter, dannet på Jordens overflade, der er fundet indtil videre, findes på sydspidsen af Akilia-øen, 30 km syd for Nuuk og er mindst 3850 millioner år gamle. De indeholder det ældste bevis for vand på Jordens overflade. De indeholder også kulstof, hvis forhold fortolkes som bevis for, at der var liv på bunden af havet, da de blev aflejret. Dette er det ældste tegn på liv på Jorden.
Martin Paldam
Torsdag d. 20. januar 2000Det grønlandske folk står midt i en udviklings- og frigørelsesproces. Grønland har allerede sin egen skattepolitik, udenrigpolitik, socialpolitik, kriminalpolitik, osv. Det danske folk giver denne proces en meget stor støtte af historiske årsager og pga de mange personlige bånd mellem de to folk. Jeg synes, at det er et godt og et realistisk perspektiv.
Anna Lilje Flyverbom
Niels Uni Dam
Onsdag d. 19. januar 2000En analyse af sprogdebatten i Grønland
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Onsdag d. 12. januar 2000Dette gælder også for arktiske og subarktiske udkantsområder i Alaska, Canada eller det nordlige Skandinavien og Rusland. Ingen af disse (områder) kan bære en moderne levestandard uden offentlige indkomstoverførsler.
Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 9. december 1999Der er ... al mulig grund til, at Grønland (Danmark) nøje følger udviklingen og intensiverer det internationale samarbejde for at begrænse menneskeskabte årsager til ændringer i vores klima.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996Bortset fra jernmeteoritterne fra Savissivik og templet fra Ægypten og nogle få andre uforgængelige ting, så eksisterer mange af disse sjældne ting kun idag, fordi de i sin tid blev samlet ind og bragt bort til europæske og amerikanske museer